(N)Ever Happy - One Direction

Selena er 17 og hun har et forfærdeligt liv. Hendes forældre er sindsyge og hendes pleje familie er ond. En dag bliver hun kastet i havnen men hun kan ikke svømme. Hun får reddet sig op med nød og næppe og bliver så fundet af en flok drenge. Drengene hjælper hende hjem til dem og fra da af ændres hendes liv totalt. Men hvad sker der hvis pleje familien finder hende? Og hvis drengene ser det hun ikke måtte vise?

40Likes
30Kommentarer
4109Visninger
AA

11. Hvorfor mig?

 

Jeg åbner øjnene og kan mærke Nialls arme om mig. Jeg smiler stort og vender mig om. Hvor at Niall ligger vågen?

”Godmorgen prinsesse. Ved du hvor smuk du er når du sover?” Niall kysser mig næsen og jeg griner stille.

”Du er ved at få en hobby med at kigge på mig når du sover hva?” Jeg smiler og trækker mig fri af Nialls arme. Jeg har brug for at komme ned til havnen.

Jeg tager noget tilfældigt tøj frem som så viser sig at være pink. Alt sammen pink.

”Vil du leve op til dit nye image?” Jeg vender mig om imod Niall imens at jeg tager den pink hættetrøje på.

”Hvad?” Jeg kigger underligt på Niall som griner af mig.

”Alle vores fans ved hvem du er søde. De har fundet billeder af dig og de kan alle sammen godt lide dig. De har endda et navn til dig. Et kælenavn og et hvad du er nu. De elsker Pinky til dig og skriver alt muligt om Pinky. Altså dig. De kan virkelig godt lide dig. Men så kalder de dig også for Niallers pink princess Pænt ikke?” Jeg nikker smilende. Jeg kan godt lide at de allerede har accepteret mig og jeg har været hans officielle kæreste i 24 timer. Danielle, Perrie og Eleanor blev først accepteret efter flere måneder.

”Vi ses. Jeg går mig en tur ned til havnen. Er jeg ikke tilbage inden en halv time skal du komme.” Jeg kysser Niall på kinden og skynder mig ud i gangen hvor at jeg tager sko og jakke på og skynde mig tilbage. Jeg skynder mig ned til havnen da jeg stadigvæk føler jeg bliver forfulgt. Jeg sætter mig på bænken og kigger ud over vandet. Jeg lukker mine øjne og lukker af for alle lyder.

Alligevel hører jeg godt at der sætter sig to ved siden af mig. En på den ene side og en på den anden.

”Det er skønt vejr i dag ikke Selena?” en mands stemme jeg har hørt før får mig til at sidde helt stille. Stiv som en støtte.

Jeg vil ikke kigge på ham. Alligevel gør jeg det. Han sidder og kigger på mig med det sædvanlige blik. Et blik der er nedladende og skræmmende. Jeg bider mig bange i læben. Jeg ved godt hvad han vil. Det han aldrig fik gjort færdigt skal færdiggøres.

”jeg blev overrasket da jeg fik at vide du stadigvæk levede. Og boede sammen med en flok popstjerner.” jeg kigger ned. Kigger ud over vandet. Det var ham der dengang smed mig i vandet for at jeg skulle dø. Og nu vil han bare gøre det færdigt. Han er ikke typen af menneske der lader ting være ufærdiggjorte. Han trækker en lille bitte flaske frem hvor at der er noget klart væske i. Jeg sukker dybt da jeg godt ved hvad det er. Han har fået mig til at drikke det så tit. Med tvang altid.

Jeg lukker mine øjne og sukker.

”Vil du i det mindste fortælle mig hvorfor? Og hvem der har bedt dig om det?” Min stemme er en hvisken men jeg trækker tiden ud og det er det vigtigste. For så kan Niall komme og redde mig fra ham. Hvilket må være om cirka 5 minutter. Jeg brugte nemlig ret lang tid på at kommer herned uden at tænke over det.

”Jo selvfølgelig Selena. Nu skal du høre. Det er dine plejeforældre. De syntes du skulle afvejen før at du fandt ud af noget. Og derfor er det at det skal ske.” Han smiler slesk til mig og skruer låget af flasken. Hvilket er en eller anden stærk form for alkohol og bedøvelsesmiddel. Sidste gang fik jeg kun alkohol og det fungerede ikke fordi at jeg kastede så meget vand op bagefter.

”Åbn munden.” Jeg åbner langsomt munden. Flasken rammer mine læber og han hælder det hele ned. Hans hånd ligger på min næse og mund da han har fjernet flasken. Bare så at jeg sluger det. Jeg sluger det modvilligt og kan ikke mærke nogen virkning overhovedet. Før mit hoved begynder at snurre.

Et ujævnt smil glider over hans læber. Eller det bevæger sig. Han løfter mig ligesom op i luften og smider mig over skulderen. Han går hen til vandet og hele verden gynger. Vandet tegner mønstre i sig selv, træerne danser og Niall går dødskævt. Vent lidt hvad?! Niall? Jeg kniber mine øjne sammen og ganske rigtigt. Niall kommer langsomt gående længere fremme.

”NIALL!” Mit råb er mere et skrig for lige som jeg råber det flyver jeg imod det underlige vand. Væsken er begyndt mere at virke og da jeg rammer vandet lyder et skrig fra mine læber. Vandet suger med det samme min krop ned af og da jeg kigger op kan jeg se ham stå og grine. Men så løber han. Niall stiller sig oppe ved kanten og kigger som en vanvittig ned i vandet. Jeg har lyst til at kalde på ham men min mund føles tung ligesom mit hoved.

Der begynder at komme pletter for mine øjne. Jeg kan se Niall springer i vandet og svømmer målrettet ned imod mig. Jeg giver ham et lille svagt smil og lader så mine tunge øjenlåg få magten og det hele bliver sort og mørkt. Men selv i mørket kan jeg mærke det. Et par arme der desperat griber fat i mig og som trækker mig op. Da jeg er oppe ved overfladen kan jeg høre Niall tale.

”Det skal nok gå. Det går ikke galt. Du må ikke forlade mig. Ikke nu. Ikke på den her måde.” Hans stemme er ved at blive hysterisk og jeg har lyst til at svare ham. Sige at jeg vil forlade ham. At jeg vil være sammen med ham forevigt og elske ham forevigt. Men jeg kan ikke åbne munden. Og mine øjnene forbliver lukkede. De vil ikke åbne sig.

Jeg mærke en pressen på mit bryst. Vandet begynder nærmest at blive pumpet ud af mine lunger.

”Hver sød og åbn øjnene Selena. Please lad mig se dine smukke øjne som altid er fulde af glæde. Lad mig se dem. Hver nu sød.” Nialls stemme er grædefærdig. Og det gør mig bestemt.

Åbn. Åbn! Åbn! Mine øjne glider langsomt op og jeg kan se Niall som sidder med lukkede øjnene med mig i armene. Ligesom på billedet. Men der havde Niall åbne øjne. Niall åbner øjnene lige pludselig og store tårer falder ned af hans kinder. Et enormt smil vokser pludseligt frem på Nialls læber.

”Selena…” Hans stemme er glad. Så glad at man skulle tro det var løgn. Jeg smiler bare da det gør ondt i min hals så jeg ikke kan tale ordentligt.

Jeg kan heller ikke bevæge min krop rigtigt. Jeg åbner min mund for at sige noget men ikke en lyd kommer over mine læber. Niall virker tydeligvis ligeglad. Han presser sin læber imod mine og den er min krop så med på. Den vil gerne lade mig kysse tilbage. Hurra for min krop. Jeg må på en eller anden have fået smidt bedøvelsen ud af min krop.

”Kom vi må nok hellere komme hjem og få dig ind i varmen” Niall løfter mig op i armene og bærer mig hele vejen hjem som en anden brud imens han taler til mig og siger alt muligt med at det er slut. At jeg ikke skal være bange og at Niall aldrig vil lade nogen gøre mig noget igen. Da vi kommer hjem kan jeg stadigvæk ikke bevæge mig men føler jeg kan sige en smule.

Niall bærer mig ind på vores værelse og ignorer de andre drenge og deres spørgsmål. Niall begynder at tage min hættetrøje af og mit andet tøj men stopper så til sidst med et lidt nervøst blik.

”Øhm… øh… Du ville få varmen hurtigere hvis du kommer ud af alt dit våde tøj og du kan jo nærmest ikke bevæge dig så… er det okay jeg gør det?” Nialls stemme er så nervøs at det er totalt cute. En meget let rødme rammer hans kinder og hvis jeg kunne så villet jeg have grinet. Jeg nikker svagt men tydeligt nok til at Niall ser det. Han begynder totalt akward at tage det sidste af mit tøj af hvorefter han ligger mig i sengen og giver mig dyne på.

Jeg lukker mine øjne da Niall begynder at tage sit eget tøj af. Han går ud fra rummet og kommer så efter tilbage. Jeg åbner øjnene og ser på Niall der står i sine boxers. Han kommer hen til og giver mig en af hans t-shirts på og lader mig så ligge ned igen.

Han går om på den anden side af sengen hvor at han ligger sig ned og trækker dynen hen over sig. Han tager fat i mig og hiver mig blidt hen til ham. Jeg får mig besværligt vendt om så jeg kan kigge på Niall og rører forsigtigt ved hans ansigt som om det er første gang jeg ser ham. Men da jeg først nu er begyndt at løsne op i kroppen har jeg brug for det at jeg kan mærke ham og vide at han ikke bare er luft.

”Jeg… Jeg elsker dig Niall”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...