(N)Ever Happy - One Direction

Selena er 17 og hun har et forfærdeligt liv. Hendes forældre er sindsyge og hendes pleje familie er ond. En dag bliver hun kastet i havnen men hun kan ikke svømme. Hun får reddet sig op med nød og næppe og bliver så fundet af en flok drenge. Drengene hjælper hende hjem til dem og fra da af ændres hendes liv totalt. Men hvad sker der hvis pleje familien finder hende? Og hvis drengene ser det hun ikke måtte vise?

40Likes
30Kommentarer
4189Visninger
AA

10. Hvad?!

 

Kære Selena.

Jeg er virkelig ked af det, skat. Men jeg kan intet gøre ved det. De tager dig fra os alligevel. Du er nok så stor nu at du ved hvad der skete dengang men du ved ikke hvorfor og hvordan det kan være. Vi vidste det ville blive på din fødselsdag for jeg har altid haft fornemmelser. Jeg kan ikke placere dem så derfor tegner jeg dem ud så din far kan se hvad det er. Nogle gange skriver jeg det. Det er meget forskelligt. Men jeg vidst de ville komme. Da de så kom troede jeg ikke mine egne øjne. De tog os jo for at være sindssyge. De har sikkert fortalt dig at vi var til nogle undersøgelser hvor at de fandt ud af det. Men det kan man ikke. Man kan ikke definere sindssyge ved et par undersøgelser. Grunden til at de tog os ind var fordi vi havde set noget vi ikke skulle have set. Og jeg er så ked af at sige det men vi så dem der bliver dine plejeforældre dræbe et barn. Deres eget barn. Undskyld for at vi ikke fortalte dig noget eller hjalp dig undskyld for det.

Skat. Min lille skat. Jeg er så ked af det her men de vil ødelægge os. De vil slette det. Vores minder. De vil gøre os som små børn igen. I vores hjerne så vi virker sindssyge. Undskyld for at vi ikke kan hjælpe dig. Vores minder vil nok ikke komme tilbage. Hvis de gør, bliver de bare slettet igen. Når du har modtaget de her papirer så må du ikke besøge os igen. For hospitalet ved du har modtaget dem. Så du må ikke komme på det hospital mere. Nogensinde. Aldrig mere. Jeg er så ked af det. Undskyld, undskyld, undskyld. Vi vil altid elske dig. Og selvom du nok tror det så har vi ikke glemt at vi har fået dig. Vi har bare ladet som om fordi at så ville det her ikke blive så smertefuldt for dig. Så undskyld. Vi vil altid elske dig. Vores kære, fantastiske datter. Jeg ved du vil blive til noget stort. Du vil komme ud for meget smerte men du vil møde din kærlighed kort tid inden du bliver voksen. Du vil leve lykkeligt med ham. Når smerten er overstået altså.

Vi elsker dig!

Din mor…

 

Jeg stirrer på papiret hvor at der står noget og kigger så på det andet stykke papir.

Det er et billede der forestiller en klump af billeder nærmest. Alt sammen noget med fødselsdag. Så er der en kniv inde i det hele og en dato. Min fødselsdag.

Jeg kigger på det næste. Og det næste igen. Og de 30 der. De 29 der er tilbage var alle med billeder hvor at jeg druknede og Niall sad med mig i sine arme. Men så det sidste. Det var et billede af mig, Niall og drengene. Alle sammen glade. Jeg smiler stort og kigger på datoen. Et endnu større smil spreder sig over mine læber. Det er om to dage.

Jeg tager alle papirerne og går ud i køkkenet. Jeg tager en lighter og stiller mig hen til vasken. Jeg tænder den og sætter ild i et hjørne på et af papirerne. Det brænder langsomt op imod min hånd og jeg ligger det ned i vasken. Sådan gør jeg med alle papirerne. Så går jeg ind i stuen igen hvor at jeg ligger mig i sofaen og lukker mine øjne hvorefter jeg udmattet falder i søvn.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...