(N)Ever Happy - One Direction

Selena er 17 og hun har et forfærdeligt liv. Hendes forældre er sindsyge og hendes pleje familie er ond. En dag bliver hun kastet i havnen men hun kan ikke svømme. Hun får reddet sig op med nød og næppe og bliver så fundet af en flok drenge. Drengene hjælper hende hjem til dem og fra da af ændres hendes liv totalt. Men hvad sker der hvis pleje familien finder hende? Og hvis drengene ser det hun ikke måtte vise?

40Likes
30Kommentarer
4144Visninger
AA

8. Gyserfilm og minder

 

"Scary Movie eller Scream?" Vi er lige kommet hjem og i bilen aftalte vi at se en gyserfilm. Drengene blev også eninge om at lege overpyldrende. Jeg protesterede faktisk(utroligt jeg gad) men de hørte ikke efter. Eller det gjorde de men de sagde også at jeg skulle være stille når de voksne taler. Men lige nu ligger jeg i armene på Louis og får forbinding på min arm og plaster på mine kinder

"Scream! Scary Movie er ikke en gang særlig... Scary...!" Jeg åbner min mund alt for meget da jeg siger det og klynker.

"Stakkels Selena. Den heks var godt nok ond ved dig." Jeg nikker til Harry og han aer mig på håret. Louis ligger mig i en af de fire sofaer og giver mig hans dyne på. Han begynder at lede efter filmen og de andre smutter ud i køkkenet.  Louis sætter filmen på da han har fundet den og kommer så over til mig. Han løfter mit hoved op, sætter sig hvor mit hoved var og ligger forsigtigt mit hoved i hans skød. Han smiler ned til mig og jeg smiler stort tilbage. De andre kommer tilbage og jeg kigger hen på dem. De kommer med fem øl, en flaske cola, fire skåle med chips og noget slik. 

"Hvor mange tror i vi er?" Jeg stirrer på dem og de stiller tingene på sofabordet.

"Hvor mange er vi nu? seks personer." Zayn, Niall, Harry og Louis tager hurtigt en øl og Harry stiller også en foran mig. Harry sætter sig ved siden af Louis så min overkrop ligger i hans skød og Liam sætter sig ved siden af Harry så mine ben ligger i hans skød. Til sidst sætter Niall sig ved siden af Liam så mine fødder ligger i hans skød. 

Jeg hader alkohol og meget lange blikke til Liams Cola. Lidt inde i filmen begynder Louis at grine og jeg kigger op på ham.

"Hey Liam. Jeg tror din Cola har fået en beundrer." Jeg sender et ondt blik til Louis men han fortsætter bare med at grine hvilket de andre også gør. Alle undtagen Liam.

"Vil du have noget Selena?" Liam smiler til mig og jeg nikker. Liam giver mig et glas med Cola og de andre begynder at diskuterer hvem der skal have min øl. Louis vandt disktutionen og Harry tager en skål og begynder at spise af den. Han begynder at spise af den og jeg kommer med en lille utilfredslyd så Harry nogen gange putter slik eller chips i min mund. 

 

"Flyt den skål fra mig!" Harry har lige stillet skålen på mig og jeg vil ikke have at den vælter. For det starter sikkert en mad krig og det vil jeg ikke opleve. 

"Men hvis jeg flytter den kan jeg ikke nå!" Harry lyder næsten såret og jeg sukker.

"Drenge." Jeg himler med øjnene og kigger på fjernsynet.

"Det hørte vi godt!" De er gode til at sige ting i kor. Hvilket godt kan være ret irreterende. 

 

*

 

"Slip! Slip mig! Søde, søde Louis. Åhr jeg hader dig!" Jeg vrider mig i Louis´ arme og skriger. Drengene fik åbentbart lyst til at kidnappe mig. 

"Hvor gamle er i?! Fem?!?" De andre griner bare og følger efter mig og Louis. 

"Nej da Selena. Vi er da 18,18,18,19 og 20. Ikke fem." Jeg kigger meget ondt på Louis og fnyser. 

"Jeg er alligevel i tvivl! Utroligt ikke? I er jo så modne og normale. NOT!" De gisper og kigger såret på mig. 

"Stakkels Selena. At bo sammen med 5 så seje fyre gør dig jo frygteligt forvirret. Du må hellere komme i seng så du kan tænke klart imorgen." Jeg kigger meget ondt på Harry og Louis bærer mig ind på Nialls værelse. De putter mig allesammen, kysser mig på panden og går ud. Nu er jeg så alene. Jeg hader at være alene. Minderne vælter ind over mig når jeg er alene. Alle mine forfærdelige minder. Minderne der allerede er på vej og som nu ikke kan stoppes. Jeg sætter mig i fosterstilling og lukker mine øjne. Det her bliver slemt. Det ved jeg allerede nu.

 

"Værsågod mor. Er de ikke fine?" Mor tager imod blomster buketten jeg rækker til hende. Alle siger jeg er god til at sætte farver og blomster sammen og det er jeg. Folk vil da ikke bare lyve for mig. Idag er det min fem års fødselsdag og mor og far vil ikke give mig mine gaver endnu. Solen skinner og fuglene synger men det er jo også sommer. 

"Jo min skat. Far skal da også se den Peter! Kom og se den smukke buket Selena har lavet." Mor smiler stort til mig og far kommer. Han kigger på buketten og løfter mig højt op i luften.

"Du bliver til noget stort en dag. Og alle drengene vil forelske sig i dig og din skønhed lige som jeg gjorde med din mor." Jeg fniser og far sætter mig ned fordi det ringer på døren. Far går hurtigt ud og vågner.

"Carolina? Kom lige..." Fars stemme er anderledes . Den er nervøs. Men far bliver aldrig nervøs. Han er sød og glad og sjov. Mor tager min hånd og vi går ud til far. Der står to mænd lige ude for døren og de skræmmer mig. De vil os ikke noget sødt. "Hvad drejer det sig om?" Mor er også nervøs og jeg knuger hendes hånd. 

"Vi er fra hospitalet og vi skal hente jer to." Den ene mand peger på mor og far.

"I kan da ikke bare hente os. Det kan i da ikke." Mor lyder som om hun skal til at græde men jeg forstår ingenting. Hente far og mor? Hvorfor? 

"Jo vi kan frue. Vil de være venlige at følge med? Og kommer i ikke frivilligt med tvinger vi jer med." En tåre glider ned af mors kind men hun tørrer den hurtigt væk.

"Vi går ikke med." Mor og far siger det samtidig og en tåre glider igen ned af mors kind. De to mænd træder frem og griber far i mors og fars arme. Mor og far vrider sig men mændene er stærkere end dem. De trækker dem mod bilen og jeg skriger. Mændene sætter mor og far ind i bilen og starter den. De begynder at køre og jeg løber efter dem men til sidst kører de rundt om et hjørne og forsvinder.

"Nej. Kom tilbage. I kan ikke tage dem. I må ikke. Mor! Far!" Jeg håber de kan høre og forstå mig selvom jeg hulker. 

 

"nej, Nej, NEJ! Giv mig dem tilbage! Kom tilbage! I kan ikke bare tage dem!" Jeg skriger og drengene kommer ind. De kommer hen til mig og ligger alle sammen armene om mig.

"Hvad skete der? Medmindre du sov med åbne øjne og siddene så havde du ikke mareridt, vel?" Drengene flytter sig langsomt fra mig og sætter sig foran mig. Jeg kigger på Louis og ryster på hovedet

"Jeg kom i tanke om da mine forældre blev taget fra mig. Det sker altid når jeg er alene og når det er ved at være den dag." Drengene kigger medlidende på mig. 

"Hvordan ved du det snart er den dag?" Harrys nysgerrighed tog vidst over hånd for han smiler undskyldende til mig. 

"Alle ved da hvornår det er den dag? Ved i måske ikke hvornår det er jeres fødselsdag?" De kigger forvirret på mig men pludselig dukker der et lys op i deres øjne. De har forstået det. 

"Hvordan kunne de tage dem på din fødselsdag? Men hvad skete der med dig?" Jeg kigger bedrøvet over på Zayn. Jeg elsker virkelig de drenge. Jeg har ikke kendt dem længe men jeg har aldrig elsket andre end mine forældre højere end dem.

"Jeg løb efter hospitals folkenes bil. Jeg løb cirka fem kilometer. Så gik jeg hjem og var alene i et døgn. Så blev jeg hentet. Jeg nåede ikke en gang at komme på børnehjem. De havde planlagt det hele." Jeg kigger rundt men stopper da jeg når Harry fordi han stadig ser forvirret ud. 

"Vent lidt. Hvornår er det din fødselsdag?" Harry lyder virkelig forvirret og jeg griner.

"Er det eneste du fik fat i eller hvad? Er krøllerne i vejen for dine ører?" Jeg roder lidt rundt i Harrys hår og han griner. 

"Pas på med at røre ved håret. Louis bliver bare jaloux. Og det vil du ikke opleve." Harry siger det med teater hvisken og Louis griber fat i hans hånd. Jeg fniser og de kigger hinanden dybt i øjnene. Louis hiver Harry over på sit skød og jeg flækker sammen af grin. 

"Men hvornår har du fødselsdag?" 

"Om to dage..." Louis stopper med at lege med Harrys hår og de stirrer alle sammen på mig. 

"OM TO DAGE?! Hvorfor har du ikke sagt noget vi jo nå og... skal vi ikke noget om to dage?" Jeg kigger på Harry. Hvad snakker han om? 

"Nej Harry det skal vi ikke." Jeg gaber og læner mig træt op af den som er tættest på mig. Hvilket vil sige Harry fordi han lige har flyttet sig fra Louis. Jeg lukker mine øjne og Harry ligger sine arme om mig. Jeg synker helt ind til ham og falder langsomt i søvn.

 

Nialls synsvinkel.

 

Jeg stirrer på Harry og Selena. Hvorfor lænede hun sig op af Harry og ikke mig? Hvorfor er det ikke mine arme som ligger omkring hende? En følelse brænder op i mig. En følelse dannet af andre. Vrede, had og andre følelser. Jalousi. Harry kigger over på mig og jeg kigger hurtigt ned gulvet. Jeg har jo ingen grund til at være jaloux. Så hvorfor er jeg det? Jeg kigger op og laver en underlig grimasse. Hvorfor ved jeg ikke men de er alle fire tæt på at få grineflip. Jeg kigger hen på Selena og smiler. Hun er smuk. Med sin spinkle og lille krop og hendes næsten sorte øjne. Det vil nok for nogen mennesker lyde lidt skræmmende. Men hun har fregner let fordelt på kinderne, glat sort hår som er klippet lidt skævt og hendes øjne er store og ofte med et lykkeligt glimt i. De detaljer gør hende bare nuttet. Perfekt i min verden. Selv hendes meget speciele personlighed elsker jeg. Hun er sød, uskyldig, anderledes, åben og fantastisk. Hun er speciel.

 

 

 

Hej smukke, smukke mennesker. Jeg vil gerne undskylde for den lange vente tid men har haft ret travlt. Jeg håber i kan lide det her kapitel og vil like og sætte på favorit hvis i kan lide den. Hvis i vil være rigtig søde vil i så ikke kigge lidt på min nye movella I will just be my self (1D) Jeg vil gerne takke jer der læser min historie. 

Knuzz Josefine

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...