(N)Ever Happy - One Direction

Selena er 17 og hun har et forfærdeligt liv. Hendes forældre er sindsyge og hendes pleje familie er ond. En dag bliver hun kastet i havnen men hun kan ikke svømme. Hun får reddet sig op med nød og næppe og bliver så fundet af en flok drenge. Drengene hjælper hende hjem til dem og fra da af ændres hendes liv totalt. Men hvad sker der hvis pleje familien finder hende? Og hvis drengene ser det hun ikke måtte vise?

40Likes
30Kommentarer
4111Visninger
AA

5. Den største fejltagelse

Louis presser sine læber mod mine og jeg lægger hænderne bag hans nakke. Hvad laver jeg? Ikke fordi jeg ikke kan lide ham det kan jeg godt men er det her ikke lidt for meget? Det er det måske... Jeg trækker mig lidt væk fra ham og kigger på ham. Han ser så sød ud... Jeg trækker mig ind til ham igen og vi kysser længe. Hvor længe ved jeg ikke men pludselig trækker han sig væk fra mig og hiver mig ind på hans værelse.Han tager hurtigt min kjole af og skubber mig ned i hans seng. Han ligger sig på mig og vi kysser igen. Jeg kigger i hans smukke grå blå øjne og smiler da han kysser mig på halsen.

***

Jeg vågner ved at solen lyser mig ind i ansigtet . Nattens begivendheder vælter ind over mig og jeg rejser mig hurtigt. Louis sover stadig. Hvad fuck lavede jeg igår og hvornår mistede jeg forstanden?! Hvorfor Louis? Hvorfor gjorde jeg det? Og hvorfor er jeg så sulten! Jeg skynder mig at tage mit tøj på og går hurtigt ud i køkkenet. Jeg kigger rundt. Hvor er der brød? Køkkenet er ret stort og det er flot hvis jeg finder brød bare i femte forsøg. Jeg åbner et skab ved af mig. Glas.Jeg kigger i et skab ved af køleskabet. Brød. Der var jeg heldig. Jeg tager et stykke et eller andet og spiser bare. Det smager overraskende godt. Døren går op og ind kommer Niall. Han kommer hen til mig og tager det sidste af mit brød.

"Det var jeg faktsik igang med at spise!" Jeg kigger ´surt´ på Niall. Det smagte jo godt! Og så tog han det fra mig.

"Ja... Men nu er det altså mit. Og jeg har tænkt mig at spise det." Han smiler drillende og jeg tager posen med brødene i. Niall har hurtigt spist MIT brød op. Han tager hurtigt posen fra mig.

"Må jeg ikke få noget at spise?!" Jeg kigger rigtigt surt på Niall og han ser ud som om han tænker sig om.

"Hm...Nej. Men vil du have posen må du først fange den." Jeg kaster mig frem mod posen men Niall holder den hurtigt op i luften så jeg ikke kan nå den. Jeg hopper op for at få fat i den men Niall holder den bare højere op i luften. Jeg begynder at hive i Nialls arm men den rør sig ikke.

"Så finder jeg da bare de andre." Jeg vender mig fornærmet mod døren men Nialls arm skyder frem og ligger sig om mit liv. Jeg smiler spontant og sukker over mig selv. Niall hiver mig ind til sig og kysser mig. Hvorfor er alle så glade for mig? Jeg forstår det ikke! Jeg var ved at drukne og nu bor jeg hos fem kendte drenge! Hvad var der dog sket hvis jeg var druknet.

"Du er altså fantastisk Selena." Jeg kigger op på Niall.

"I lige måde... Men jeg kan ikke ..." Niall ligger hurtigt sin pegefinger på mine læber og jeg gider ikke overbevise ham om at jeg ikke kan være sammen med ham. Han vil sikkert heller ikke høre efter. Han sukker og kigger mig lige i øjnene.

"Jeg gider ikke høre alle dine grunde. Det orker jeg ikke når jeg er ligeglad. Jeg vil være sammen med dig. Hvis du nu også vil det..." Niall lyder dødnervøs. Jeg nikker og han kysser mig igen.

"Ind og få tøj på. Vi skal have fat i en mobil til dig. " Jeg stirrer på Niall og han skubber mig utålmodigt mod døren. Jeg går langsomt imod Nialls værelse. Jeg går fuldstændig i mine egne taner og går lige ind i Louis. Lidt akavet at møde ham lige nu. Men jeg tror ikke ordet akavet findes i hans verden. Han smiler og blinker til mig.

"Har du travlt siden du går ind i mig?" Jeg sukker. Hvorfor mødte jeg ikke en af de andre? Dem ville jeg nemt kunne have rystet af mig men ikke Louis.

"Ja. Jeg skal åbentbart ud i offentligheden for at få en mobil." Louis lyser op og smiler større end før.

"Så skynd dig dog at gå ned og skifte tøj." Louis skubber mig mod Nialls værelse og jeg går hurtigt derind. Jeg finder en pink Jumpsuit og tager den på. Jeg går hurtigt ud i køkkenet hvor Niall venter utålmodigt på mig. Jeg sukker og Niall smiler stort. Jeg kværker ham seriøst hvis han køber en eller anden røv dyr mobil til mig. Døren går op og Liam kommer stor smilende ind.

"Hey. Vi skal med til en eller anden fest i aften så vi ville ud og købe noget tøj til os. Vil i med?" Liam smiler endnu størrer og ser ventende på os. Til fest? Så jeg kan blive set med drengene? Niall smiler.

"Ja vi skulle alligevel ud og finde en mobil til Selena." Jeg er holdt op med at høre efter. Hvad sker der hvis jeg bliver set med drengene?  Vil jeg så ikke få sådan nogen haters? Jeg kan ikke lide at folk ikke kan lide mig. Og jeg kan ikke klare hvis folk begynder at hade mig uden nogen rigtig grund. Det er jo ikke fordi drengene trækker sig tilbage fra omverdenen pågrund af mig. Og hvis de gør skal jeg nok få dem tilbage igen.

"Jorden kalder Selena?!" Jeg kigger over på Niall som vifter sin hånd foran mit ansigt.

"Vi skal altså afsted nu." Jeg nikker og følger med Liam og Niall ud i bilen hvor de andre sidder. Harry starter bilen og de andre er helt stille. Hvad er der? Jeg kigger forvirret rundt. De kigger på mig. Jeg rødmer og kigger ned på mine fødder. Hvad er der dog galt med dem? Jeg kigger irreteret på dem allesammen men de er fuldstændige ligeglade. Hvor er de dog irreterende lige nu. Hvorfor stirrer de på mig?!

"Hvorfor stirrer i på mig?" Jeg kigger ondt på dem.

"Ikke for noget." Louis lyder helt uskyldig og derfor ved jeg der er noget. Harry stopper bilen og vi hopper ud.

***

Jeg stønner højt.

"Skal jeg have det på?" Vi kom hjem for en time siden og jeg har brugt alt min tid med at plage drengene for at slippe for at tage det tøj på som de har købt til mig. For da Liam sage til os mente han til Selena. Louis sukker igen.

"JA! Det er ikke til diskution. Og ikke noget jamen. Du skal have det på." Jeg sukker dybt. Jeg gir altså snart op.

"Men Louis..."

"Der er halvanden time til vi skal afsted så gå dog ind og skift. Og ja det skal være det vi har købt idag. Jeg bestemmer. Jeg er ældrer end dig." Jeg sukker og Louis himler med øjnene. Jeg driver ham vidst til vanvid. Jeg langsomt ud på badeværelset og tager langsomt mig tøj af. Jeg kigger på mine blå mærker. Eller resten af dem. De fleste er forsvundet. Jeg går ind i badet og tænder for vandet. Vandet har altid været min måde at flygte fra virkeligheden. Eller en af mine måder. Den anden er at høre musik. Vandet får mig til at holde op med at tænke. Jeg skynder mig alligevel med at blive færdig og tørre mig. Jeg finder posen frem med det tøj jeg (Åbenbart) skal have på. Jeg tager tøjet og skoene ud af posen. Et par pink stilleter med cirka 12 cm. høj hæl, en sort top der skal snøres bag på og et pink strutskørt. Et strutskørt. Jeg ved virkelig ikke hvad der skete for drengene på det tidspunkt. Eller jo. De havde lige købt en mobil til mig de syntes var mega sej. Jeg tager skørtet på og sukker. Jeg tager hurtigt toppen på men jeg kan ikke selv lukke den.

"Harry? Kan du ikke lige komme og hjælpe mig med noget?" Harry kommer lige med det samme og hjælper mig med at snørre toppen. Han går hurtigt ind i stuen igen. Jeg tager hurtigt stilleterne på og går ind til drengene som går fuldstændig i stå da jeg kommer ind. Jeg smiler til dem og spiller irreteret.

"Ser jeg så nedern ud?" Jeg ved at jeg faktisk ser godt ud i det. Derfor siger jeg det andet. De begynder at grine af mig.

"Nej smukke. Men gå nu ud i bilen Vi skal afsted nu." Harrys stemme er drillende men jeg rødmer alligevel af en eller anden grund.

 

 

Hej alle sammen. Undskyld hvis kapitalet er lidt nedern nu hvor der er gået så lang tid siden jeg har skrevet. Jeg lover næste kapitel kommer hurtigere.

Knuzz Josefine <3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...