(N)Ever Happy - One Direction

Selena er 17 og hun har et forfærdeligt liv. Hendes forældre er sindsyge og hendes pleje familie er ond. En dag bliver hun kastet i havnen men hun kan ikke svømme. Hun får reddet sig op med nød og næppe og bliver så fundet af en flok drenge. Drengene hjælper hende hjem til dem og fra da af ændres hendes liv totalt. Men hvad sker der hvis pleje familien finder hende? Og hvis drengene ser det hun ikke måtte vise?

40Likes
30Kommentarer
4090Visninger
AA

1. Redning

 

Det sorte vand omslutter mig og jeg prøver at komme op til overfladen. Hvorfor havde jeg aldrig lært at svømme? Jeg synker langsomt mod bunden og skriger selvom det er nyttesløst. Hvorfor ikke bare give op? Jeg har jo intet at leve for. Der er intet der giver mig grund til at leve. Der er selvfølgelig mine forældre men så længe de er på sindsyge anstalten og er som to femårige i to voksnes kroppe er der intet ved dem som jeg kan bruge. Men de er værd at leve for. Problemmet er bare at jeg ikke kan svømme. Jeg sparker med mine ben og ser jeg kommer op mod overfladen. Men det er ved at sortne for mig. Min hjerne bliver tåget og mine ben gør ondt.

 

Jeg er nu meget tæt på overfladen. Jeg sparker mig op til overfladen og hiver efter vejret. Jeg leder efter et sted at komme op men jeg er så træt. Jeg kan ikke holde mig oven vande længe. Det sorte vand vil så gerne have et offer. Jeg kan se en båd lidt længere fremme som jeg kan klatre op i. Jeg sparker mig hen til båden og klatrer op i den. Jeg slæber mig hen over den og kommer op på en af havnens mange bådbroer. Jeg synker træt sammen og lægger mig bare ned. Hvorfor skulle jeg smides i havnen? Hvad havde jeg gjort de to drenge? Der er nogen der griner. Nogen drenge. Hvordan kan nogen være glade? Når ja. Jeg er nok jo nok den den eneste der ved hvad der er sket med mig.

 

Latteren stopper pludselig. Gad vide hvorfor?

"Ligger der ikke nogen derhenne?" Det er en mande stemme som nok kommer fra en af de grinende drenge.

"Det ligner det. Kom." Det er en ny nu. Jeg kan høre gang på bådbroen. Gad vide om der er andre end mig?

"Der er altså en! Og hun ser altså ikke for godt ud! Altså hun ser... I ved hvad jeg mener!" Det er den første igen. De stopper lige foran mig. Så det er altså mig. Hvad vil de gøre ved mig? Smide mig i havnen igen? Jeg orker ikke at gøre mere modstand hvis de gør det. De snakker lidt sammen men jeg kan ikke høre hvad de snakker om. Jeg bliver løftet op og båret væk fra havnen. Jeg kan ikke se det for jeg orker ikke at åbne mine øjne. Men jeg hører det. Jeg bliver båret ind et sted kan jeg mærke på tempraturskiftet. Jeg bliver lagt på noget blødt og pakket ind i en dyne. Jeg hører en dør lukke og jeg bliver bange. Jeg hader at være alene. Jeg falder dog hurtigt i en forfærdelig og urolig søvn. Alle mine drømme handler om at jeg drukner.

 

Jeg vågner op med et skrig og slår øjnene op. Lige pludselig er der en flok drenge omkring mig som ser meget urolige ud. De ser alle sammen vildt godt ud. 1 lyshåret, 3 med mørkthår og 1 med sort hår. Alle sammen fremmede. Jeg stirrer på dem. Hvad laver jeg med dem?

"Er du okay?" Det er en af de mørkhårede som jeg hørte igår. Nej jeg er ikke okay! Jeg nikker forsigtigt. Jeg slår dynen til side og rejser mig. Og falder. Jeg griber ud efter noget at støtte mig til og ender med at holde fast i den lyshårede. Jeg kigger ned på mine gennemblødte Converse. Jeg kigger ned af mig selv og bemærker at jeg har mit gennemblødte tøj på.

"Hvorfor hoppede du egentligt i havnen med tøj på?" Det er den af de mørkhårede med krøller der spørger. Havnen?

"Det må være en misforståelse. Jeg kan ikke svømme." Hvad skete der igår? Jeg kan huske... Noget sort vand. Nogen drenge. At jeg var ved at dø. Og at nogen drenge fandt mig. Jeg sætter mig på sofaen hvor jeg har sovet.

Tårerne presser sig op i mine øjenkroge og glider ned af mine kinder. Den lyshårede sætter sig ved siden af mig og stryger mig blidt på ryggen.

"Jamen hvorfor sprang du så i havnen?" Det er den lyshårede nu.

"Det gjorde jeg ikke. Jeg blev smidt i." Jeg er så forbandet ked af det!

"Hvem er i egentligt?" Jeg er så forvirret og blindet af tårerne der stadig glider ned af mine kinder.

"Jeg er Harry" Det er ham med krøllerne.

"Jeg er Liam" Det er den første.

"Zayn" Ham med det sorte hår.

"Jeg hedder Niall" Den lyshårede.

"Jeg er bare Louis" Sjovt nok den sidste.

"Hvad hedder du så?" Det er Harry der taler til mig. Hvorfor er de også så mange?!

"Jeg hedder Selena..."

"Hvor bor du Selena?" Det er Liam nu. Jeg bliver endnu mere forvirret. Hvad skal jeg sige? Min plejefamilie hader mig og jeg hader dem. Men jeg frygter dem mest.

"Jeg vil ikke tilbage."

"Hvor bor dine forældre Selena?" Liam minder mig om min far da han var normal. Jeg bryder hulkene sammen og gemmer mig ved Nialls skulder. Hvorfor er jeg også så sårbar og svag?!

"Selena det skal nok gå. Du behøver ikke at komme hjem lige nu." Alle prøver at snakke med mig men det er kun Nialls stemme der trænger igennem.

"Jeg ville ønske jeg kunne komme hjem til mine forældre men de er på den lukkede!"Jeg gemmer mig under dynen fordi jeg ikke vil se deres forargede ansigter. Drengene sætter pludselig noget musik på og jeg lytter intresseret. Det er helt tydeligt et boyband men de synger fantastisk. Jeg stikker hovedet ud over dynekanten og ser alle drengene ligge eller sidde i nogen andre sofaer.

"Hvem er det der synger? De er vildt gode!" Drengene flækker sammen af grin.

"Det er One Direction." Liam svarer.

"Hvis du synes de er så gode vil du så have en autograf?" Nu er det Louis.

"Gør i grin  med mig?" Niall er faldet ned på gulvet og svarer mig:" Jep. Vil du ikke se en video med dem?" Jeg nikker og Harry finder en computer frem. Så viser han mig en video. Af Niall, Zayn, Lous, Harry og Liam.

"Hvorfor er i...? Når... I er One Direction. Er i ikke?" De nikker alle sammen og jeg gemmer mig i en pude. Fuck jeg føler mig dum! Men hvorfor smider de mig ikke ud hvis de er kendte? Her er vildt koldt og jeg begynder at ryste i mit våde tøj.

"Selena kan du ikke fortælle hvor du bor så vi kan få fat i noget tørt tøj til dig?" Jeg ryster forskrækket på hovedet Liam og han fortsætter :" Så bliver vi nødt til at købe noget til dig. Og du går i bad og får varmen. " Jeg nikker for at vise jeg har forstået . Liam viser mig ud på badeværelset og drengene forsvinder. Jeg smider mit tøj og går i bad. Efter jeg har været i et langt bad, svøber jeg et håndklæde om mig og går ud i stuen.

Hvor der står en og kigger på mig.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...