Princess Of China.

Vega lever et forfædeligt liv, som hjemløs i Newyorks gader. Hun lever af at stjæle og tigge. Men hvad sker der når hun en dag møder den hemmeligheds fulde Ray? Og kan hun acceptere hans dybeste hemmelighed?

8Likes
17Kommentarer
1481Visninger
AA

2. Vega's synsvinkel.

I used to be loved, but not anymore. I used to have it all, now i regret. Sometimes love will be recognize. Sometimes.. It wont.

Gaderne blev smallere, for hvert skridt jeg tog. Mine ben lyttede ikke til mig, de skulle bare væk. Jeg blev jagtet. Jagtet fordi jeg dummede mig. Endnu en gang i mit uduelige liv.. Men jeg ville ikke gi' op. At gi' op, var bare ikke mig. Det var en af grundene til at jeg var hvor jeg er idag. Jeg overlever. Med nød og næppe, men jeg gør det. Jeg er lidt ligesom Robin Hood. Stjæler fra de rige, der har alt - og gir til de fattige, som mig... Og Jake. Jake kan ikke klare sig selv.. Selvfølgelig kan han ikke det, han er kun 10. Jeg kan tydeligt huske dengang jeg mødte ham første gang.. Det var en varm sommeraften, alt var perfekt. Jeg boede hos min familie, levede livet. Havde alt. Indtil jeg mødte Jake. En lille 8 årig dreng, som løb forvildet rundt i parken, ikke langt fra mit hus. Hans tøj var revet let i stykker, og blodet gik i små stråler fra hans skulder, ned af armen. Et halv kvalt hulk undslap hans læber, da han så mig. Efterfulgt af et lavt skrig, som resulterede i at jeg straks var ovre ved ham. Og siden da?.. Har vi været uadskillige. Han er som en bror for mig, mit et & alt. Jeg stak af, sammen med ham. Levede af at stjæle mad til ham. Underviste ham i det nødvændige, og sendte ham i skole. Jeg gjorde alt hvad jeg kunne for at få ham til at få det godt. Og nu? Det kunne ikke været gået bedre.. Vi bor i en gammel lade, lidt uden for byen. Hos en gammel dame, som betragter os som sine børnebørn. Jake plejer at kalde hende ' mormor ' eller ' olde '. Jeg holder mig nu bare til Mrs. Wilton. Jeg havde det faktisk rimelig godt. Godt nok delte jeg værelse med Jake, men det var ikke så slemt.. Og så var der jo Daisy! Daisy er vores kat.. Jake insisterede på at beholde hende, da vi fandt hende ved søen. Jeg er faktisk ret glad for at vi gjorde det.. Det gør mig rolig, at sidde med hende, imens jeg nusser hendes hvide pels. En pludselig smerte skød igennem mit ben, og igennem mig. Fawk da også.. To skikkelser skyggede for det eneste lys der var tilbage i gyden, som jeg var havnet i. Det her tegnede ikke godt..                                                                                                                                                                                                                         Lyden af en irriterende banken, vækkede mig. En frisk duft af blomster ramte mig, idét jeg satte mig op. Hvor var jeg? Væggene var lyseblå, med bøger overalt. Sengen jeg lå på, var dækket af et stort sort tæppe. Sikkert for at man kunne holde varmen. Vi var jo i september..  Udenfor stod månen højt på himlen. Hvor længe havde jeg sovet? Og hvad med Jake? I et panisk, og nok ret dumt forsøg, satte jeg fødderne på gulvet og tog et skridt mod døren. Smerten voksede igennem mig, og jeg landte på gulvet med et skrig. Endnu et skrig undslap mine læber da et par arme lagde sig om mig, og løftede mig op i sengen. Hvor fanden var jeg?
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...