Princess Of China.

Vega lever et forfædeligt liv, som hjemløs i Newyorks gader. Hun lever af at stjæle og tigge. Men hvad sker der når hun en dag møder den hemmeligheds fulde Ray? Og kan hun acceptere hans dybeste hemmelighed?

8Likes
17Kommentarer
1479Visninger
AA

5. Ray's synsvinkel.

Sometimes, Hate can turn into love.      

 

Et højt brag, efterfulgt af et skrig vækkede mig fra mine drømme. Mine ben rejste sig nok lidt for hurtigt, for jeg var meget tæt på at falde. For første gang nogensinde, var jeg glad for den træning, jeg fik på slottet. Mine hænder ramte den kolde bordplade, ved siden af sofaen. Mine fødder bevægede sig så hurtigt de kunne, op mod værelset. Det første der mødte mit syn, var Vega' der lå fladt på gulvet, og hulkede. Imens hun mumlede Cher Dieu s'il vous plaît aidez-moi. Jeg havde aldrig rigtigt forstået fransk. Men jeg var nu sikker på at det var det, det var. Mine arme lagde sig automatisk om hende, og uden tanker - løftede jeg hende nedenunder. Denne gang uden skrig. Det eneste var en lav jamren. Hendes højre bukseben var helt rødt. Et sår. Jeg bandede over mig selv. Hvordan kunne jeg ha' glemt hendes sår? Hendes hårde øjne, stirrede stift på mif. Og hendes mund formede sig til et skrig, da jeg trak op i hendes bukseben. Men istedet - slap et lavt gisp ud. Jeg lod mine fingre glide blidt rundt om såret. Hvorefter jeg lagde mine arme om hende, og trak hende op. Det sår skulle renses, om det så blev det sidste jeg gjorde..  

Vega lå halvt op af mig i den mørke sofa. Min hånd lå og nussede hendes hår. Hun skreg ikke. Derimod, smilede hun? Hun havde fortalt mig om hendes familie, Da jeg havde sat hende på bordet, og renset hendes sår. Fortalte om den måde hun stak af med Jake. Hun havde haft det hårdt, præcis som jeg regnede med. Hendes blik var stadig hårdt og koldt, men hun gjorde ingen modstand. Ikke længere. Hun hadede mig ikke.. Jeg havde haft en enkel chance for at forklare, hvorfor hun var her. Men idet jeg åbnede munden blev jeg afbrudt af hende. Igen. Hun havde noget imod mig. Det var tydeligt, men jeg forstår hende nu godt.. Jeg ville også være bange, og på vagt overfor alt - Hvis jeg vågnede hos en fremmed. Pludselig virkede tanken om at ha' hende i mit liv, ikke så fjern alligevel. Hendes vejrtrækning var let. Mon hun sov? Et enkelt blik på hendes lukkede øjne bekræftede det. En sovende engel.. Det var hvad hun var, i mine øjne. Nok ikke for andre, da intet tyede på hun var specielt imøde kommende. Men for mig; Var hun perfekt. Mine fingre strøg gennem hendes mørke hår, som var let flitret efter ugen. Med et smil på læben, plantede jeg et kys på hendes pande. Og lukkede mine øjne, for at falde i en let, tankeløs søvn.   

Indtil skriget kom.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...