Princess Of China.

Vega lever et forfædeligt liv, som hjemløs i Newyorks gader. Hun lever af at stjæle og tigge. Men hvad sker der når hun en dag møder den hemmeligheds fulde Ray? Og kan hun acceptere hans dybeste hemmelighed?

8Likes
17Kommentarer
1493Visninger
AA

3. Ray's synsvinkel.

 I could be a prince, i could be a king. But for now - my only wish, is to give you everything.                                                                                                                                                                  

Mine fingre ramte væggen, i en let rytme. Mit blik var rettet mod pigen konstant. Der var noget.. specielt, over hende. Noget ubeskriveligt. Da jeg fandt hende i gyden, bevidstløs, med blå mærker overalt.. Det var der noget, der sagde mig at hun var ligesom mig. Noget langt inde i mig, der sagde at hun havde brug for hjælp. At hun havde en hemmelighed. At hun var på flygt, hvad som helst, der kunne gør at hun ikke stolede på nogen. Jeg var så optaget af mine tanker, at jeg ikke opdagede hun var vågnet, før hun skreg. Mit blik låste sig straks fast på hende. På gulvet. Hulkende. En lille del af mig sagde at jeg skulle blive hvor jeg var. Men som den idioet jeg nu er, kravlede jeg ned fra mit skjulested, og løftede hende op mod sengen igen. Hvilket nok er skylden i at jeg ikke kan høre så godt nu. Den pige kunne skrige, ingen tvivl om det.                                                                                                                                                                        Et lille smil bredte sig på mine læber, da hun endelig faldt til ro. Hun havde råbt og skreget, indtil jeg slap hende igen. Så havde hun bare kigget på mig.. Med sine store blå øjne. Som en hundehvalp. Det var min første tanke, men nu syns jeg egentlig at det mere mindede om en kat's. Hendes vejrtrækning var rolig, og bestemt. En sovende engel. Jeg puttede forsigtigt det sorte tæppe om hende, og kravlede tilbage til min plads. Hvis hun nu vågnede igen, ville det være bedst hvis hun ikke så mig. Et spørgsmål søgte dog stadig svar i mit hoved. Hvem var hun? Med mine hænder solidt plantet i mine lommer, og mine tænder bidt lidt sammen, listede jeg over til hendes jakke. Der måtte være noget der kunne vise hvem hun var, ikke? Efter at have tjekket alle lommer, hendes hætte og det 'hemmelige' rum bag på jakken, fandt jeg endelig noget. Et lille brev, tapet fast til indersiden af hendes ærme. Det var gemt godt.. Den lille lyselilla'e firkant, proppede jeg i min lomme, hvorefeter jeg lagde hendes jakke tilbage. Med et tilfredst smil smuttede jeg nedenunder, og åbnede brevet.                                                                                                                                                                 Den vidunderlige engel der ligenu lå på mit værelse, hed Vega..                                                                                                                                                                 Lyset var ved at komme igen. Vega havde været stille i et par timer nu. Nogle gange kunne man høre hende sætte sig op i sengen, for at opdage smerten, og ligge sig ned igen. Jeg havde faktisk ondt af hende.. Jeg kendte hende ikke, men det var som om, at noget inde i mig bare ikke ville såre hende. Noget, der sagde at jeg skulle beskytte hende for en hver pris. Faktisk, var det som om jeg kendte hende. Vidste hvordan hun var. Hvilket var umuligt.. Hun var ikke ligesom mig. Ikke helt hvertfald. Måske var hun knust. Måske havde hun intet håb. Men hun havde en hun holdte af.. En.. Jake. Hun havde råbt hans navn, da hun blev overfaldet i gyden. En kæreste måske? Jeg ved ikke hvorfor, men jeg fik en mærkelig følelse i maven, da jeg tænkte på det. Var jeg jaloux?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...