Paper Puzzle

Maria og Søren bliver på mystisk vis fanget i en verden af en masse blandede historier. Og de er nød til at rede ud i alle historierne for at komme hjem.

0Likes
3Kommentarer
749Visninger
AA

2. Bogreolen

 

´forbudt område´ Et stort skilt hang tværs over glasdøren.

Jeg havde tit tænkt over, hvorfor der mon var et lukket område på et bibliotek.

”det da dumt at låse bøger inde, så man ikke kan læse i dem, syntes du ik?” jeg kiggede på Søren, og trak på skuldrene.

”jo det er det vel, men der er nok en god grund til det” men hvilken gad jeg godt vide.

jeg kiggede ind gennem døren, under skiltet. (det var vidst ikke meningen at man skulle kunne det)

Der var mørkt derinde. Det eneste lys, kom fra den dør vi stod ved.

Mit blik gik hen over reolerne. De så ikke støvet ud, så der var altså nogle der gjorder rent derinde. Mon rengøringsfolkene måtte det?  Jeg var ikke sikker på hvorfor det interesserede mig, men det gjorder det.

 Pludselig, mens jeg var mindst opmærksom. Begyndte Søren at kilde mig. Jeg sprang til siden, både fordi jeg blev forskrækket, og så selvfølgelig fordi jeg er kilden. Jeg røg direkte ind på dørhåndtaget, der lød et klik, og jeg væltede ind i det mørke rum.

Søren stod bare og kiggede på mig. ”er du ok?” jeg nikkede. Kunne ikke rigtig andet. Det jeg havde fået øje på, undrede mig for meget. Den reol der stod op af væggen, ved siden af døren. Den var fyldt med… ja jeg kendte de fleste af titlerne.

 Jeg rejste mig op. ”Søren kom lige her ind.” han stod stadig i døren og kiggede på mig. Jeg gik hen til reolen og kiggede på de `bøger` der stod der. Lige med første øjekast lignede de bare almindelige bøger. Men da jeg tog en af dem ud, faldt en masse papir på gulvet.

”hvad laver du?” jeg fik et chok, Søren stod lige bag mig. Jeg havde ikke hørt ham komme. Resten af `bogen` røg ned, og jeg stod kun tilbage med et omslag.

Jeg satte mig på hug, for at samle papirerne sammen. Søren lænede sig op af reolen, idet han gjorder det, begyndte den at vugge. Da han forskrækket trådte væk, væltede den. Lige ned over mig. Jeg opfangede ikke så meget, udover smerte. Jeg kunne høre og mærke, at Søren prøvede at rejse reolen op igen.

Pludselig begyndte noget at suge nede ved mine ben. Jeg skreg.  Det var ren reaktion, for det var ikke fordi det gjorder ondt, jeg blev bogstaveligt talt trukket i.

”Søren! Hjælp mig!” jeg var så bange, jeg prøvede at finde noget at holde fast i. Men der var intet, udover papir. jeg kunne høre Søren svare, eller det vil sige, jeg kunne ikke høre hvad han sagde. Jeg hørte bare hans mumlede.

Under benene på mig, begyndte der at danne sig et hul. Og mens det skete, blev den underlige sugeting stærkere. Jeg begyndte at glide ned i det. Jeg skreg på Søren, og prøvede febrilsk at finde, en revne i gulvet, bare et eller andet, jeg kunne klamre mig til. Det jeg fandt, var Sørens hånd. Han begyndte at trække i min arm. Men samtidig blev suget stærkere, og hullet større. Papirerne forsvandt rundt om mig. Og jeg kunne se Søren igen. Han havde taget fat om min arm, med begge hænder. Men det hjalp ikke, der gik ikke længe. Så forsvandt gulvet under os begge. Og vi faldt, hvor langt ved jeg ik. Pludselig kom jorden, som ud af det blå. Jeg kan huske jeg ramte den, meget hårdt. Efter det besvimede jeg. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...