Sometimes it hurts instead..

14 årige Wendy har været på ferie i mange måneder nu. Hendes bedsteven har ikke set hende siden hun tog på ferie. Da hun kommer hjem kan hun ikke finde ham nogle steder. Hun havde ellers masser af gaver til ham. Hun for så øje på hendes gamle bedsteveninde, som stor sammen med hendes bedsteven Alex. Hun prøver at komme i kontakt med dem både face to face, men også på mobil. Men på en eller anden måde ignorer de hende. Hvad mon hun fortager sig? Finder hun ud af hvorfor de ignorer hende? Og er alt som før hun tog af sted?

14Likes
21Kommentarer
1593Visninger
AA

2. Sidste dag...

Jeg gik langsomt hen til poolen. Jeg havde bare haft den fedeste ferie i Australien. Det kunne ikke blive bedre. Jo vis Alex min bedsteven var med. Jeg havde to dage tilbage her i det smukke land.  Jeg ville ikke rejse hjem igen. Ja jeg havde fået to-tre gode venner her i Australien, som var vildt søde. De hed Amanda, Mike, og Jessica. Jeg tilbragte hver evig eneste dag sammen med dem.

Ja jeg savner Alex og de andre fra klassen, men Australien er altså bedre. Jeg tog min mobil frem og ringede til Alex. Jeg ventede længe før han tog den. Vi snakke i ti minutter hvor han derefter lagde på. Hvad mon der var galt?. Jeg sms’ede til ham, og spurgte om der var noget galt. En time efter svarede han. “Jeg har det fint nok. Der er ikke noget galt. Det hele går skam fint, for resten håber du har en fed ferie. Ses skal smutte. Jeg skal være sammen med Yasmin.

Yasmin var den pige jeg engang var bedsteveninder med, indtil hun blev en led person. Jeg har kendt hende i 5 år nu. Jeg kan ikke længere fordrage hende. Hun var en af de jaloux typer, eller det blev hun da efter kort tid. Jeg kunne ikke lade vær med at tænke på Alex. Jeg havde det som om at han ikke længere gad at kendes ved mig. Jeg ringede til Jessica. Jeg kunne mærke at jeg selv fik det en lille smugle dårlig.

-Jessica, hvad synes du jeg skal stille op. Jeg har det som om at han ikke længere gider at komme i kontakt med mig. Vi plejer altid at snakke sammen, men jeg ved ikke hvad der er galt med ham nu..

-Måske har han ikke tid eller noget. Jeg synes ikke du skal tænke så meget over det. Kom mød mig ved poolen senere, så snakkes vi ved..

 Jeg så Jessica sammen med Amanda. Jeg spurgte efter Mike, havde ikke set ham nogle timer nu. De sagde at han hyggede sig med kæresten, så det var fint nok. Så var det jo bare os piger tilbage. Jeg hoppede i poolen, jeg svømmede lidt da jeg igen kom til at tænke på Alex og Yasmin. Tænk vis de havde forandret sig en smugle, eller noget i den stil. Jeg kiggede op i luften mens jeg tænkte på skolen, og min sidste dag her i Australien. Klokken var nu 23:34, og vi skulle rejse klokken 09:23. Amanda kom hen til mig.

Hun sagde" -Wendy Jessica har fortalt mig om din ven. Jeg kan godt forstå at du savner ham. Jeg ved selv hvordan det er. Jeg kommer jo også til at savne dig, siden du skal rejse hjem igen. Jeg er ikke så god til det med drenge, eller noget i den stil. Men jeg er her altid for dig, og her er et råd for både mig og Amanda. Jeg synes at du skulle prøve og nyde den tid du har tilbage er i Australien. Stedet for at bruge din tid på at Alex ikke gider at svare dig.

Jeg rejste mig op. Jeg kunne ikke holde tanken om at jeg skulle flytte ud. Vi gav alle sammen hinanden gruppekram. Jeg kunne mærke en lille tåre trille ned af min kind. Lidt efter gav jeg hver især dem et kram.

-Jeg kommer til at savne jer piger helt vildt. I er nogle er de bedste veninder en hver person kunne tænke sig. Sagde jeg med en grædende stemme.

Jeg kiggede rundt da jeg så Mike henne ved kiosken. Jeg spurtede hen til kiosken. Han anede slet ikke  at jeg var der. Han stod og snakkede med nogle af hans venner. Jeg prikkede ham på ryggen. Inden han nåde at ane hvem det var, omfavnede jeg ham. Han blev selv overasket. Han kiggede på mig. Jeg kunne ikke holde tårerne inde længere. Jeg kunne mærke at der kom flere og flere.

-Jeg kommer sådan til at savne dig Mike. Du er en fantastisk person, og ja ikke et menneske kunne ønske noget andet. Jeg kommer virkelig til at savne de gode tider..  Sagde jeg med en endnu mere grædende stemme.

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...