Sometimes it hurts instead..

14 årige Wendy har været på ferie i mange måneder nu. Hendes bedsteven har ikke set hende siden hun tog på ferie. Da hun kommer hjem kan hun ikke finde ham nogle steder. Hun havde ellers masser af gaver til ham. Hun for så øje på hendes gamle bedsteveninde, som stor sammen med hendes bedsteven Alex. Hun prøver at komme i kontakt med dem både face to face, men også på mobil. Men på en eller anden måde ignorer de hende. Hvad mon hun fortager sig? Finder hun ud af hvorfor de ignorer hende? Og er alt som før hun tog af sted?

14Likes
21Kommentarer
1601Visninger
AA

3. På vej..

Klokken var nu 6:20. Jeg var i gang med at pakke mine ting. Jeg skulle rejse meget tidligt. Jeg brugte flere timer på at få alle mine ting med ned i kufferten. Det tog mig hele 2 timer. Jeg havde en timer tilbage, og jeg ville gerne se de dejligste personer en sidste gang til. Jeg ringerede til Amanda, Jessica og Mike. Jeg bad dem alle om at komme forbi mig. De kom næsten på samtid. Alle os fire havde tåre i øjnene. Lige der gik det op for mig, hvor meget vi holder af hinanden. Jeg gav  dem alle et stort knus. Mike sad lidt for sig selv. Han havde ikke snakket lige så meget som han plejede. Jeg spurgte Amanda om hun vidste hvad der var sket med ham.

- Han og hans kæreste har droppet hinanden.. Sagde hun.

Han kiggede bare ned i gulvet. Jeg kunne godt se at han havde en tåre eller to trillende ned, af hans kind. Jeg satte mig ved siden af ham.

-Ja jeg kender jo ikke din kæreste, så godt som du gøre. Men vis hun virkelig dropper dig, er hun ikke det værd. Det ved du også godt selv. Ja jeg er ikke så god til det med at trøste nogle, men jeg forstår dig godt. sagde jeg med en trøstende stemme.

- Wendy. Det er ikke så meget med hende at gøre. Jo det er det måske men tanken om at du skal flytte knuser mig. Du er som en søster for mig, og jeg vil ikke have at du skal rejse efter så kort tid. Sagde han surt.

-Ja det er irriterende, at jeg skal hjem efter så kort tid. Men jeg boer jo ikke i Australien. I kan da tage med mig til lufthavnen, og sige farvel. Vis i altså vil?. Sagde jeg smilende.

Jeg tog min kuffert og gik udenfor huset. Der var en halv time endnu, men jeg ville ikke misse flyet så vi kørte alle der hen. Vi sad længe på en bænk og ventede på at flyet snart ville komme.

-Hey Wendy. Hvad har du så tænk dig at lave når du kommer hjem til London igen? Spurgte Jessica.

-Jeg regner med at besøge min bedste ven, som ikke har snakket med mig en uge nu. Sagde jeg

-Hyggeligt. Lød det henne fra Amanda.

-Øhm Mike. Er du okay? Spurgte Jessica.

-Ja jeg har det fint.. Svarede han.

Flyet var kommet nu der var afgang om 15 minutter. Jeg gjord mig klar. Tog min kuffert, rettede på mit tøj, tog min jakke på, og var ved at gå. Jeg glemte helt at sige farvel til de andre. Jeg lagde kufferten, og løb over til dem. Vi gav hinanden gruppegram, og sagde farvel. Mike gik efter vi gav gruppekram. Han satte sig på bænken. Jeg kiggede på mit ur, det var kun gået tre minutter. Jeg satte med ved siden af ham.

-Mike? Er du okay?. Spurgte jeg.

-Nej. Jeg kommer virkelig til at savne dig. Det her er bare den værste dag nogensinde. Først slutter jeg et forhold, så efter skal en af mine bedste venner flytte. Det her er bare ikke min dag. Sagde han surt.

-Jamen vi kan jo camme sammen over skype. Vi kan ringe til hinanden også videre. Sagde jeg smilende.

-Det en aftale. Sagde han smilende.

Jeg rejste mig op. Og gav ham et stort knus.

- Jeg kommer til at savne dig, og dine sjove kommentarer. Sagde jeg smilende.

Der var ti minutter tilbage før flyet fløj. Jeg gav Jessica og Amanda et stort knus. Og gav mig til at løbe. Jeg nåede det lige. Flyet lettede. Jeg kunne se Jessica, Amanda og Mike vinke. Jeg vinkede tilbage. Jeg kunne mærke en klump siddende i min hals. Jeg fik tåre i øjnene. Og senere trillede de ned af min kind.

Jeg blev ved med at kigge ud af vinduet, til de ikke kunne se mig mere. Jeg kunne tilgengæld se dem. De gruppe krammede. Jeg kom højere, og højere op i luften. Til de sidst lignede små myrer. Jeg sad længe og stirrede ud af vinduet.

Da jeg pludselig kom i tanke om det Alex gav mig før jeg rejste til Australien. Det var i en æske. Jeg pakkede den op. Det var virkelig en smuk gave, han havde foræret mig. Det var en diamant halskæde. Jeg puttede den på plads, og uden jeg vidste det var det en seddel på gulvet. Jeg lagde æsken i min håndtaske, og samlede seddelen op. Der stod.

-Wendy du er verdens bedste veninde. Og for at bevise det har jeg købt denne halskæde til dig. Ja den er diamant besæt af ægte diamanter, og det har kostet mig utrolig mange penge. Men kun det bedste til en bedste ven. Hilsen Alex

Jeg blev utrolig glad. Bare jeg havde åbnet den før. Når jeg venter bare til det her enorme fly snart standser jeg vil være hjemme.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...