Sometimes it hurts instead..

14 årige Wendy har været på ferie i mange måneder nu. Hendes bedsteven har ikke set hende siden hun tog på ferie. Da hun kommer hjem kan hun ikke finde ham nogle steder. Hun havde ellers masser af gaver til ham. Hun for så øje på hendes gamle bedsteveninde, som stor sammen med hendes bedsteven Alex. Hun prøver at komme i kontakt med dem både face to face, men også på mobil. Men på en eller anden måde ignorer de hende. Hvad mon hun fortager sig? Finder hun ud af hvorfor de ignorer hende? Og er alt som før hun tog af sted?

14Likes
21Kommentarer
1598Visninger
AA

4. Løgnen..

Jeg sad stadig i flyet. Jeg ventede stadig på at den skulle lande. Jeg kedede mig, jeg havde siddet i det samme fly i 4 timer nu. Jeg sms'ede til Alex. Han skulle bare vide at jeg snart ville være hjemme. Men der var stadig intet svar af ham. Jeg tog min headsets på, og hørte musik. Flyet landende endeligt.

Jeg tog in kuffert, og skyndte mig ud af flyet. Jeg tog direkte den næste bus hjem. Jeg kiggede ud af vinduet, og tænkte på min familie der hjemme. Jeg skulle snart se dem, efter så lang en rejse. Bedst af alt skulle jeg se min bedsteven.

Men ude af vinduet fik jeg øje på Alex og Yasmin, kramme. Det blev jeg sådan set bare glad for. Men dybt inde i mig var det en underlig fornemmelse af vrede. Måske var jeg lidt jaloux over at se ham sammen med Yasmin. Men jeg vendte mig om, og så mit ejet hus. Jeg løb ud af bussen med min kuffert. Jeg bankede på flere gange, da min storsøster åbnede døren. Jeg omfavnede hende. Jeg blev så glad for at se hende. Min mor kom ud af baggrunden. Jeg løb hen til hende, og gav hende et stort knus.

-Heeej mor. Ej hvor er jeg glad for at se dig, og Amy. Sagde jeg smilende.

-Vi er da også glade for at se dig søde. Sagde Amy grinende.

Jeg tog min kuffert med op, og lagde mig på min seng. Jeg tjekkede beskederne på min mobil, og endelig havde Alex svaret.

-Jeg er ked af at jeg ikke har fået svaret på dine beskeder. Det er bare fordi, at min mor var blevet indlagt på hospitalet, og hun er først lige kommet hjem her idag. Håber ikke du er sur eller noget. Forresten jeg kan ikke vente med at se dig igen. Knus Alex.

Jeg fik et kæmpe chok. Jeg troede ikke at Alexses mor var blevet indlagt. Jeg kunne ikke bare blive hjemme. Jeg tog min jakke og sko på, og forlad huset. Jeg tog min cykel og cyklede hjem til Alex. Jeg bankede på to til tre gange, før det var nogle der åbnede. Alexses mor stod nu foran mig. 

-Heej Wendy. Ej hvor er jeg glad for at se dig. Hvordan har du det? Alex er desværre ikke hjemme, men du er da velkommen til at komme ind for. Sagde hun smilende.

Jeg tog mine sko af, og trådte ind i deres stue. Jeg satte mig ned på sofaen, og ventede på at hun ville sætte sig ned. Jeg havde det dårligt over at hun var blevet indlagt, men hun var nu frisk. Hun gik fløjtende ud i køkkenet, og begyndte at lave te. Det havde jeg ikke regnet med at en der var blevet indlagt, kunne komme på benene så hurtigt.

-Fru Wilson. Har du det bedre nu hvor du ikke længere er indlagt. Spurgte jeg med en bekymret stemme.

-Jamen Wendy. Hvad er det dog du snakker om. Jeg er ikke blevet indlagt. Sagde hun forvirrende.

-Jamen Alex sagde til mig at du blev udskrevet idag? Sagde jeg forvirrende.

-Søde. Jeg er hverken blevet indlagt eller udskrevet fra noget hospital i hele London. Jeg fejler ingenting. Jeg har det fint. Sagde hun smilende.

-Når okay. Men jeg må hellere tage hjem. Jeg er lidt udmattet efter rejsen hjem. Men du må have det godt. Og tak for te. Sagde jeg.

Jeg tog mine sko på. Og forladte huset. Jeg var virkelig forvirret over at hun ikke var blevet indlagt eller noget. Jeg kunne se dem længere henne af gaden. Jeg gik hen mod dem, men de begyndte at gå længere væk. Jeg vinkede til dem, men de skyndte sig videre. Jeg råbte endda efter dem. Men de ignorerede mig bare.

Jeg blev lidt ked af det, men så meget sårrede det mig heller ikke. Jeg tog bare hjem, og snakkede med min familie. Par minutter senere, kunne jeg mærke min mobil vibrere. Jeg tog den op af lommen det var endnu en besked fra Alex. Der stod

Hej Wendy. Min mor sagde at du havde været hjemme hos mig. Men hun var så også lidt træt af at komme fra hospitalet, så jeg kan godt forstå du tog afsted tidligt. Men hun har det bedre nu. Du kan da godt komme over vis du vil?.

Jeg gad ikke at tage derhen efter han havde løget over for mig. Men jeg ville ikke begynde at skændes med ham. Jeg lagde min mobil i min lomme, og sagde farvel til mine forældre. Jeg var virkelig udmattet.

Det eneste jeg ville nu var at sove. Jeg var vred over at han ikke bare kunne sige hvad han havde gang i, istedet for at skabe så stor en løgn ud af det. Men jeg lagde min mobil i lommen, smed mig i min seng, og lagde mig til at sove.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...