Sometimes it hurts instead..

14 årige Wendy har været på ferie i mange måneder nu. Hendes bedsteven har ikke set hende siden hun tog på ferie. Da hun kommer hjem kan hun ikke finde ham nogle steder. Hun havde ellers masser af gaver til ham. Hun for så øje på hendes gamle bedsteveninde, som stor sammen med hendes bedsteven Alex. Hun prøver at komme i kontakt med dem både face to face, men også på mobil. Men på en eller anden måde ignorer de hende. Hvad mon hun fortager sig? Finder hun ud af hvorfor de ignorer hende? Og er alt som før hun tog af sted?

14Likes
21Kommentarer
1595Visninger
AA

6. Had og jalousi..

"Jeg har ikke fortjent at være her. Alle jeg kender, og venner har næsten glemt hvem jeg er. Jeg vil tilbage til Australien. Jeg kan ikke se hvorfor jeg overhovedet er kommet tilbage. Jeg vil tilbage til Australien. Jeg savner mine ægte venner der." 

Jeg begyndte at gå hurtigere, og hurtigere. Jeg var så vred over at han ikke kunne stole på mig. Hvad er man for en ven vis man ikke kan stole på en? Ja ihvertfald ikke en god en.. Jeg var virkelig vred. Jeg savnede Jessica, Amanda og Mike. Jeg løb hjem, åbnede døren, løb direkte op til mit værelse, og smed mig i min seng.

Jeg begyndte at græde. Mit hoved var overfyldt med det der var sket idag. Jeg kunne næsten forstille mig at himlen blev grå, at jorden delte sig midt over, af en kæmpe lynslag der slog ned. Jeg havde aldrig været så ked af det før. Jeg ønskede at Amanda og de andre var her med mig.

Jeg savnede dem virkelig meget. Jeg fik flere tåre i øjnene. Jeg kunne næsten ikke se noget. Der var nogle der bankede på døren, ind til mit værelse. Det var min søster. Hun fortalte mig at Alex var kommet. Jeg tørrede tårene væk fra mine øjne, og rettede mig op. 

-Kom ind. sagde jeg.

Alex trådte lige så stille ind i mit værelse. Jeg kunne se på ham at han var ked af det, også lidt nervøs. Han satte sig ved siden af mig. Jeg kiggede på gulvet.

Det sidste jeg havde lyst til var at se ham i øjnene. Vis jeg gjord det ville jeg sikkert gå i stå. Ikke fordi at jeg som sådan var forelsket i ham. Men at jeg bare ikke kan finde ud af at sige nej.

Jeg kiggede på ham i højst to minutter, hvor jeg så efter kiggede ned på gulvet igen. Der var helt stille i værelset. Ingen af os havde sagt noget i knap tre minutter. Han rakte sin hånd ud, hvor hals kæden jeg kastede lagde. Jeg kiggede på den, og tog den. Jeg kastede den 3-4 centimeter. 

-Hvorfor er du her overhovedet Alex? Spurgte jeg. 

-Fordi. Du er min bedsteven, og det jeg har gjort mod dig var ikke i orden. Jeg vil bare sige undskyld. Jeg er virkelig ked af det. Forresten har jeg droppet Yasmin. Hun ville kun være sammen med mig, for at gøre dig jaloux. Sagde han.

-Jeg ved ikke hvad der er sket med dig. Men du har altså forandret dig. Men ja jeg tager imod din undskyldning. Sagde jeg.

-Wen, jeg er ikke den eneste der har ændret mig vel?. Du er også blevet total forandret siden du er kommet hjem fra Australien. Ja det er da ikke min skyld at du er en der er så jaloux. Sagde han forvirret

-Hvad snakker du om? Jeg lyver idemindste ikke om at min mor er indlagt. Ved du hvad jeg synes virkelig du skulle tag at gå. Før det her bliver virkelig grimt .Sagde jeg surt.

Han rejste sig op, og tog hals kæden med sig. Jeg smækkede døren til mit værelse, og satte mig surt på gulvet. Jeg var virkelig vred. Jeg tænkte ikke over at jeg næsten var ved at ødelægge det venskab. Jeg havde en underlig fornemmelse i maven. Det var ikke en speciel rar en at gå rundt med.

Men det var stadigvæk massere af had inde i mig. Jeg regnede ikke med at vi ville være uvenner længe. Men jeg ville nok ikke tilbringe så meget tid sammen med ham som jeg plejede. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...