Sometimes it hurts instead..

14 årige Wendy har været på ferie i mange måneder nu. Hendes bedsteven har ikke set hende siden hun tog på ferie. Da hun kommer hjem kan hun ikke finde ham nogle steder. Hun havde ellers masser af gaver til ham. Hun for så øje på hendes gamle bedsteveninde, som stor sammen med hendes bedsteven Alex. Hun prøver at komme i kontakt med dem både face to face, men også på mobil. Men på en eller anden måde ignorer de hende. Hvad mon hun fortager sig? Finder hun ud af hvorfor de ignorer hende? Og er alt som før hun tog af sted?

14Likes
21Kommentarer
1599Visninger
AA

5. Dumme undskyldninger..

Jeg vågnede op. Jeg kiggede omkring. Mit dejlige værelse tænkte jeg bare. Jeg havde det stadigvæk dårligt over at Alex havde løget over for mig, men jeg var idemindste ikke sur.

Jeg tog tøj på, og smuttede ned under, og direkte hen til køkkenet  Jeg åbnede køleskabet for at se hvad der egentlig var.

Det eneste der var i køleskabet var mælk. Jeg tog videre hen til skabet. Jeg fandt æsken med cornflakes. Jeg satte mig ned til køkkenbordet og begyndte at spise. Klokken var halv to. Ja jeg elskede at sove længe.

Jeg fik en sms fra Daniella, eller som jeg plejede at kalde hende Dani. Der var fest nede ved tovet, og alle kunne bare komme. Jeg tog lille smugle make-up på, og tog derned. Jeg så Alex og Yasmin derhenne. Dani kom løbende hen til mig.

- Heeey Wen. Jeg har savnet dig så meget. Hvordan var turen til Australien? Har du fået nye venner, osv. Du er bare gået glip at en masse drama. Ja Alex, og Yasmin har fundet sammen.

De tror at ingen ved det, men alle fra klassen ved det. Og nu gøre du. De havde tænkt sig at holde det hele hemmeligt, men de afslørede det selv, ved at holde i hånden hele tide Men Wen er nødt til at smutte nu, skal jo holde festen igang. Vi ses smukke. Sagde hun.

Jeg kunne ikke tro at Alex ikke havde sagt noget til mig. Jeg kunne mærke i mig selv, at nu var det nok. Jeg tog hen til Alex, og spurgte hvad han havde gang i. Han var helt forvirret. 

-Hvad er det jeg har gjort? Spurgte han forvirrende

-Hvad du har gjort? Ja hvorfor fanden har du løget om at din mor var blevet indlagt? Og hvorfor har du ikke fortalt mig at dig og Yasmin er kommet sammen? Jeg troede vi var bedstevenner, at vi kunne fortælle hinanden alt uanset hvad. Har jeg taget fejl eller hvad? Spurgte jeg vredt.

- Slap af. Du må undskylde at jeg ikke har fortalt dig noget. Men jeg troede ikke du ville vide sådan noget. Sagde han.

-Du kende mig. Du ved at jeg er nysgerrig. Du er jo min bedsteven, og selvfølgelig vil jeg vide det. Men vis du ikke kan stole på mig, er du ikke det man kalder en ven. Og tænk så at jeg var begyndt at kunne lide dig. Sagde jeg vredt.

 

Jeg kiggede på min hals og kunne se den halskæde jeg fik af Alex. Jeg rev den af og kastede den på gulvet. Jeg kunne mærke at jeg virkelig var sur nu. Jeg tog hjem igen. Jeg troede ikke at han var sådan. Nu vidste jeg hvad han havde gang i.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...