Ying & Yang

Misou er en helt almindelig pige fra Kina, eller.. Er hun nu også det?

2Likes
7Kommentarer
1100Visninger
AA

4. Redning (Misou)

Jeg ventede på den bidende smerte der vil ramme min kind – hvis det da var min kind han ville ramme. Men der kom aldrig nogen smerte – nogen steder. Jeg åbnede det ene øje og skævede op på Mr. Quangshu. En blanding af rædsel og vrede stod malet i hans ansigt.. Jeg åbnede det andet øje og rettede mig op. Med forvirring kiggede jeg op på Mr. Quangshu, og en anden meget gammel mand, som virkede underligt bekendt. Den gamle mand havde i den ene hånd en flot porselænstekop, som han stod og drak, og i den anden Mr. Quangshu’s hånd. Jeg kiggede skiftevis på begge hænder. Til sidst endte blikket på hånden med Quangshu’s hånd. Den gamle mand holdte Quangshu’s hånd i et fast greb, men på den gamle mand’s ansigtsudtryk lignede det ikke umiddelbart at det forvoldte ham stor anstrengelse. 

Først nu lagde jeg mærke til at Quangshu stod at råbte og skreg om at den gamle ”nar” skulle slippe hans hånd. 

”Hvad f*nden tror du lige du har gang i!?”

”Jeg skulle mene at jeg vist i gang med at holde din hånd, så De ikke kan slå denne uskyldige unge dame.” Den gamle mand tog stille og roligt en slurk af tekoppen. 

”Uskyldig!? Hun har lige jaget over halvdelen af mine kunder væk!!”

”Og hvad så?”

”OG HVAD SÅ!?” 

”Ja. Og hvad så?”

Jeg kiggede forbløffet på den gamle mand. Hvordan turde han dog tale sådan til den store Mr. Quangshu-san? Mr. Quangshu som har den største restaurant i hele Sydkina! Jeg krympede mig indvendig, bare ved at tænke på, hvad der ville ske hvis jeg snakkede sådan til ham. Prrh. Bare tanken! 

”Kan du så give slip!!” 

”Kun hvis De kan styre din vrede, og ikke krumme et hår på denne unge dame!” 

Mr. Quangshu skulede til mig. Jeg vendte blikket mod jorden. Jeg kunne ikke lade hver med at smile. 

”Kan De love det?” 

”Jaja…” 

”KAN De love det!?”

”Ja!” 

Den gamle mand slap sit tag i Quangshu’s hånd. Mr. Quangshu begyndte med hastige skridt at gå mod køkkenet. Men da han stod på dørkarmen på vej ind, vendte han sig om. ”Misou! Du er forresten fyret!” Jeg vendte mig om mod den gamle mand, det var jo hans skyld! Men den gamle mand var som sunket i jorden. Jeg smed forklædet på jorden, oven på alt mit andet rod, og gik mod udgangen. Da jeg kom ud på gaden skyndte jeg mig så meget hjem, at jeg ikke lagde mærke til manden der stod med en blok og fotografiapparat og forhastet skriblede små bogstaver ned på blokken.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...