Ying & Yang

Misou er en helt almindelig pige fra Kina, eller.. Er hun nu også det?

2Likes
7Kommentarer
1101Visninger
AA

2. Kaos (Misou)

”MISOU! Kunderne venter! Kom så din dovne møgtøs!” Jeg rullede med øjnene. ”Kommer Mr. Quangshu-san!” Jeg tog bakken med nudlerne og gik ud i restauranten. Bordene var alle optaget, og der stod folk udenfor og ventede på at der var et bord frit. Alle stod og råbte på deres mad. Mange rejste sig og gik ud, på grund af den lange ventetid. Jeg skyndte mig ud til bordene og begyndte at dele nudlerne ud, men da jeg nåede til det sidste bord var der en lille bule i det store gulvtæppe, som jeg selvfølgelig snublede over.

Bakken med de tre skåle nudler tabte jeg direkte ned i gulvet så nudler og vand sprøjtede over alt. På gæsterne, på mig og selvfølgelig på gulvet. Størstedelen begyndte at skraldgrine over mit lille stunt, men så var der også dem der fik nudler og vand på sig, der selvfølgelig begyndte at råbe og skrige. Jeg kiggede forskrækket rundt og prøvede at tørre vandet og nudlerne af med mit røde forklæde. Men det forårsagede bare at jeg kom til at vælte en kop the, over en middelalderen mand som begyndte at skråle op over det kogende vand. Jeg kneb øjnene hårdt i og krympede mig og håbede på at jeg ville forsvinde. Jeg åbnede forsigtigt øjnene og kiggede rundt på det store kaos jeg havde skabt. Midt i alt virvaret stod Mr. Qungshu. Min chef. Han så ikke just glad ud. Hans tykke mave trak sig hurtigt ind og ud, små svedperler drev ned af panden på ham mens han stod og stampede foden hårdt i gulvet. Hans små stikkende øjne skulede rundt på alt postyret. Det fik ham til at ligne en gal tyr. Egentligt var det et meget morsomt syn, men jeg havde på fornemmelsen at det ikke lige var tiden at begynde at grine. Men jeg kunne ikke lade være med at trække på smilebåndet.

”Hvad bilder du dig ind!? Har du ingen respekt for voksne mennesker!?” Jeg mumlede stille ”jo selvfølgelig.” Jeg vendte blikket mod gulvet. ”KIG PÅ MIG NÅR JEG SNAKKER TIL DIG!” Jeg kiggede forsigtigt op. Mr. Quangshu så rasende ud. Han prustede i arrigskab så hans næsebor vibrerede. Det blev for meget for meget for mig, så jeg undslap et lille fnis. Jeg klaskede hænderne for munden, og vidste med det samme at jeg havde kvajet mig. ”Nå så du syntes det er morsomt, din møgunge!?” Han prustede endnu mere, og jeg undslap et lille fnis til. ”Nu kan det være nok!” Mr. Quangshu løftede en knyttet hånd i luften. Jeg kneb øjnene sammen og ventede på slaget.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...