True Brothers

William Styles er ikke nogen normal dreng for hans store bror er nemlig Harry Styles! William skal tilbringe resten af hans sommerferie sammen med Harry og hans bofælle Louis, sammen med resten af One Direction. William har et skjult talent. Vil Harry opdage det? & kan det ændre William's liv fuldstændig?

32Likes
54Kommentarer
5186Visninger
AA

6. Oh shit...

Jeg stod bag scenen sammen med Scarlett, og kiggede ud på det store publikum. Hun sendte mig et smil. "Er du klar?" Jeg tog en dyb indånding og nikkede. Da de havde sunget deres sang Everything about you færdig, kom de alle løbende ud backstage. "Så er det jer!" sagde Niall hurtigt og smilede til os, inden han forsvandt sammen med de andre ud i omklædnings rummet. Scarlett tog fat i guitar og skubbede mig ud på scenen. Fansene gik helt amok. "Hej, har i det godt?" råbte Scarlett i hendes mikrofon. Jeg skulle lige til at åbne min mund for at sige noget, da jeg blev ramt i hovedet af noget. Jeg kiggede forvirret rundt. Scarlett begyndte at grine og pegede ned mod mine fødder. Jeg samlede hurtigt en tampon op. "Kast den hellere på Harry, det er han efterhånden van til" Jeg smilede og kastede den ud mod publikummet. "Nå mit navn er William Styles, hvis i ikke vidste det, og det her er Scarlett Horan!" Scarlett havde sat sig ned på en stol som stod på scenen. "Vi vil gerne synge et lille cover af chasing cars, den tror jeg godt i kender?" Alle fansene skreg højere hvilket fik mig til at grine. Jeg kunne mærke nervøsitetten i hele min krop, bare det at stå op var svært lige nu. Jeg gik hurtigt hen ved siden af Scarlett. Hun begyndte langsomt og spille. Det var nu, der er ingen vej tilbage. Jeg kiggede ud mod de mange mennesker da jeg begyndte at synge første vers. De havde alle store smil plantet på deres læber, hvilket fik nervøsiteten til at forsvinde lidt. Jeg glemte efterhånden publikummet, da vi var nået længere ind i sangen. Jeg elskede at stå på den scene! Vi sluttede sangen af, rejste os op og bukkede. Vi fik et stort bifald inden vi forlod scenen. Ude bag ved stod fem stolte drenge. Vi fik et stort gruppe kram. Harry kiggede mytisk på mig. "Så du mener jeg efterhånden er blevet van til at blive ramt af tamponer?" Louis grinte voldsomt, og lagde en arm om min skuldre. "Jeg kan ikke være mere enig med din lille bror Harold" Harry rullede med øjnene. "Jeg er stolt af dig Willi" Jeg nikkede. "Tak" han trak mig ind i et kram. "Vi ses snart!" sagde Liam og hoppede ind på scenen. De andre kiggede overrasket på hinanden og løb efter ham. Jeg kiggede hurtigt på Scarlett som stod med et kæmpe smil. "Det gik da sygt godt Styles!" Jeg var enig med hende. Vi stod og snakkede lidt da min mave havde bestemt sig for at sige en høj mærkelig lyd. Jeg rømmede mig kort. "Lad og finde noget at spise!" Scarlett tog hurtigt fat i min arm og trak mig med. Det undre mig ikke, hvis hun har en god appetit ligsom Nialler. Vi fandt et rum backstage hvor der var noget frisk frugt og drikke, der sad vi i indtil koncerten var færdig. Døren gik op med en brag og en forpustet Zayn kom ind. Han lagde sig straks på gulvet. Jeg kastede et stykke vandmelon efter ham, som landte på hans ryg med et kæmpe klask. "Tak" mumlede han med ansigtet mast ned mod gulvet. Efter 1 min kom resten af drengene. "Det var en fed koncert!" Louis hoppede rundt og var stadig helt hyper, imens Niall også havde lagt sig på gulvet ved siden af Zayn. Liam og Harry stod lænet op af væggen. "Jeg går lige på wc" sagde jeg og rejste mig op. Harry greb hurtigt fat i min skuldre idet jeg var på vej ud. "Vi kører snart" sagde han hurtigt og hentydede til at jeg skulle skynde mig. Jeg sendte ham et smil og nikkede. Jeg kiggede lidt rundt omkring, døren lukkede sig i bag mig, der hang en masse pile i loftet. "Wc?" mumlede jeg og kiggede forvirret op. En stor blå pil pegede ned af gangen. Jeg halv løb nu, jeg skulle virkelig tisse! Jeg stormede ind på wc'et, og smækkede døren i. Da jeg var færdig stod jeg og vaskede hænder  da bankede det på døren. "William?" lød det uden for døren. Jeg tørrede hurtigt mine fingre, og gik ud. Til min store overraskelse stod der en halv stor skaldet mand. Jeg kiggede forvirret på ham. "Hvem er du?" "Mit navn er John, jeg skal følge dig ud til bilen, hvor din storebror og de andre venter." Jeg kiggede langsomt op og ned af ham. Ham har jeg da ikke set før, var han security? Jeg nikkede og fulgte efter ham. Han havde et skilt på ryggen hvor der stod security. Han gik ret hurtigt, men vendte sig altid om, for at sikre jeg var med. Jeg kunne mærke min telefon vibrer i min lomme. Jeg trak den hurtigt op af lommen og tog imod opkaldet. "Hallo?" "Hey William hvor bliver du af, vi venter på dig?" sagde en dyb velkendt stemme i den anden ende af røret. "Bare rolig jeg er på vej, John følger mig." Jeg kunne høre en masse hvisken i telefonen, da Harry svarede, "John?" jeg nikkede, men kom i tanke om at han jo ikke kunne se det. "Ja en af jeres security?" "William.. vi har ingen security mand der hedder John" "Oh shit..." Mine øjne blev store, og jeg kunne mærke panikken brede sig i mig. Hvem er han? Jeg kiggede hurtigt hen imod manden, da der lød et kæmpe dunk og alt blev sort. 

*

Jeg åbnede langsomt mine øjne. Mørket blev erstattet med lys. Jeg tog mig hurtigt til hovedet, da jeg havde forfærdeligt ondt i hovedet, RIGTIG ondt. Foran mig sad John eller hvad end han hedder, og en anden lille tyk fyr. Jeg kiggede forvirret rundt. "Hvor er jeg?" Den lille tykke mand begyndte at grine højt. "Det er ikke godt at vide knægt" Jeg sad tydeligvis i en bil, da jeg kunne mærke hvordan det hele bevægede sig. Om det var fordi jeg havde ondt i hovedet vidste jeg ikke. Mit syn blev tydeligere og jeg kunne se helt klart. Jep.. jeg sad i en bil, eller mere korrekt en varevogn. De tog mænd holdte deres blikke på mig. Jeg havde stadig hånden på hovedet, da smerten var stadig var forfærdeligt, jeg kiggede hurtigt på min hånd, som var smurt ind i blod. Jeg sukkede og lukkede øjnene. "Hvad vil i med mig?" mumlede jeg og kiggede irriteret på dem. "Hvad tror du selv? penge selvfølgelig" Jeg gav et lille grin fra mig, som jeg hurtig fortrød. "Så i tror at bare fordi i kidnapper mig, så får i en masse penge?" "Din bror er Harry Styles fra One Direction, vi tror sku nok vi kan få nogle penge ud af ham hvis han gider have sin lille bror tilbage i live." Det sidste ord gav genlyd i mit dunkende hoved. I live. "Så derfor blev i nød til at slå mig ned?" mumlede jeg surt og kiggede ned på mine sko, for ikke at kigge på dem. "Så du ville havde gået med fri villig?" spurgte John og tændte en smøg. "Hvad tror du selv din nar" svarede jeg surt tilbage. Han kiggede vredt på mig og lod sin hånd ramme min kind. Jeg gav et lille skrig fra mig. Jeg skulle lige til at slå ham, idet den lille fede mand bandt mine hænder sammen. "Bare forsikkerhedes skyld." mumlede han og lænede sig tilfreds tilbage. Jeg havde først lige opdaget at min telefon lå på sæddet ved siden af mig. 15 mistede opkald fra Harry.

 

Bemærk dette kapitel er ikke rettet!

Hvis du kan lide historien må du gerne like og gøre til din favorit! Jeg vil meget gerne vide om i vil have mere, så efterlad gerne en kommentar! Tak :D

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...