Never Grow Up (1D) 2

Fortsættelse til "You Found Me (1D)". Dramaet fortsætter. Celine er gravid, hende og Louis er forlovet. Mads, hendes barndomsven kommer til London, Line vil ikke hjem og udvikler så småt følelser for Harry, Niall og Amandas forhold er ved at briste da nye rygter kommer frem. Zayn afslører i fuldhed hvad der skete med Celine for nogle år tilbage, og Louis bliver sur, såret og trist, mens Liam prøver at holde styr på det hele. Som om det ikke var nok så dukker en gammel flamme op, men en gammel flamme til hvem?

145Likes
368Kommentarer
33723Visninger
AA

38. Snakken

Efter jeg havde spist gik jeg ind i soveværelset hvor Louis sov. Et øjeblik tvivlede jeg igen om det var rigtig gjort af mig at jeg kom tilbage. Anabelle sparkede og jeg satte mig på gulvet foran døren til soveværelset. Jeg havde en smule ondt. Men der var et stykke tid til jeg skulle føde. Vi var kun i midten af januar, der var ca. 3½ uge til. Og jeg havde ondt. Jeg havde rigtig ondt nu. Det gjorde næsten så ondt at jeg havde lyst til at græde smerten væk, men jeg kunne glæde mig med at det ville resultere i en sød lille pige. 

Jeg må være faldet i søvn på gulvet, for Louis vækker mig næste morgen og hjælper mig ind i sengen. Han gav mig et lille kys på kinden inden han gik i bad. Jeg lagde mig under dynen og vågnede af Louis telefon der vibrerede ved siden af mig, han var stadig i bad, lige inden jeg fik rakt hånden hen til telefon stoppede den med at vibrere og jeg var nysgerrig hvem der ringede, så jeg tog alligevel telefonen hen, hvis nu den skulle ringe igen. Jeg kendte hans kode og han kendte min, så jeg åbnede telefonen for at se om hans baggrund stadig var os. Det var det ikke. Det var det seneste scannings billede af Anabelle. Jeg smilede og Louis trådte ind i værelset. 

"Hvad smiler du så fjoget af, Cel?" jeg kiggede op og viste ham telefonen. 

"Det her, at du har skiftet os ud med Anabelle" han nikkede. 

"Det er jo en blanding af os to" han smilede og satte sig på sengekanten ved siden af mig 

"Men hvorfor sidder du med min telefon, Celine?" 

"Gud, ja, det var fordi den ringede og så nåede jeg lige præcis ikke at tage den og så ville jeg bare have den hen, hvis den ringede igen, det kunne jo være vigtigt og så blev jeg bare nysgerrig om du havde skiftet os ud" ideen lød bedre i mit hoved. 

"Hvem ringede så?" 

"Det fik jeg aldrig set, havde travlt med at smile over Anabelle" det var sandheden, men havde jeg set hvem der havde ringet ville jeg ikke have sagt noget, det ville være at overtræde en grænse. 

"Vil du ikke lige tjekke det imens jeg tager tøj på?" jeg nikkede bare og gik ind på hans opkaldsliste og fik et chok da jeg så hvem han havde snakket med. 

"Celine?" jeg tog hovedet op fra telefonen

"Ja?"

"Hvem ringede?" han lød helt normal. Som om ingenting var i vejen. 

Jeg kastede telefonen hen for enden af sengen så han selv kunne se det. Han tog telefonen op og begyndte straks at forsvare sig. 

"Det er ikke som du tror. Hun har været lige så bekymret for dig" 

"Ja, hun var vel bekymret om jeg kom tilbage til dig, så hun ikke kunne få dig" 

"Celine"

"Nej, Louis, du LOVEDE mig du ikke ville snakke med hende uden jeg vidste om det. Det ville være præcis det samme hvis jeg gik hen og snakkede med min eks bag din ryg! Hvordan ville du have det hvis jeg gik hen og snakkede med min gamle lærer?" jeg kunne se hans kæbe blive stram. 

"Det ville du ikke gøre" det var en konstatering 

"Ellers hvad? Ellers hvad Lou?" jeg var på randen til at bryde sammen igen 

Han sagde ikke noget, han kiggede bare på mig. Det ringede på døren og han gik ud af soveværelset. 

"Hvis det er hende Lou, så pakker jeg mine ting og skrider!" jeg kunne høre han smadrede en kop på sin vej. Sikkert den jeg drak mælk af i går. Jeg trak dynen længere op. Og sad helt stille så jeg kunne høre hvem der var i døren. Det var en mandestemme og det næste jeg hørte var et grynt og så noget der ramte jorden. Jeg hoppede ud af sengen og åbnede døren til soveværelset. 

"Jeg må ikke knalde udenom, men du må godt?!" Louis råbte af mig. Han stod med noget tøj jeg havde glemt hos Toby og mit hjerte sad i halsen på mig. 

"HVAD HAR DU GJORT VED HAM?!" jeg løb hen og så Toby ligge på jorden. Han havde næseblod og et blåt øje. 

"Toby? Toby, er du okay?" han nikkede. 

"Jeg ville bare være sikker på du var kommet godt hjem og give dig det her, vi købte sammen, inden hun kom så hun ikke troede, ja, at jeg havde været sammen med dig" jeg smilede. Han var altid så betænktsom. 

Jeg hjalp ham op og hentede et håndklæde med vand på så han kunne duppe blodet væk. Efter han så mere præsentabel ud satte jeg ham i en taxa og gik ind til Louis. 

"HVAD FANDEN LOUIS?!

"Hvordan er det iorden at du tager ud til en gammel flamme og laver lidt sjov på lagnerne, men når jeg får et opkald fra en, så går du helt amok?" 

"Jeg har ikke knaldet med Toby! Vi har spist is, spist junkfood og jeg havde vist ham et sæt undertøj jeg gerne ville have, som en overraskelse til DIG, så han fik min størrelse og købte det for mig, så jeg kunne undgå pressen! JEG HAR IKKE KNALDET MED HAM! Han er forlovet og han er lykkelig, det vil jeg ikke ødelægge for ham!" Jeg var sur. Denne gang var jeg ikke skuffet. Sur over han troede sådan om mig. 

"Fuck" var det eneste han sagde og hans telefon vibrerede. 

"Er det hende?" jeg kunne snart ikke mere. 

"Hvis jeg siger nej, ville du ikke tro mig.. Ja, det er hende" Jeg tog mig til maven. Følte mig pludselig skidt igen. 

"Er du okay Celine?" jeg tog bare en hånd op imod ham. Jeg havde stærke smerter. 

"Tal til mig Celine!" mine ben føltes som kogt spaghetti. Og min krop begyndte at ryste. 

Louis rejste sig fra stolen han sad på og gik hen og greb mig og bar mig hen til sofaen. Han gav mig noget vand og en pille. Han lagde armen om mig og kyssede mig i nakken. 

"Undskyld" var det eneste han sagde og jeg trak mig væk fra ham for at kunne se ham bedre.

"Har du været sammen med hende? Jeg mener ikke at have set hende, men, ja, har du?

Han tog min hånd og det var svar nok. Han tog min hånd op til hans mund og kyssede den. Denne gang trak jeg ikke væk. 

"To gange Celine, og det var aldrig her. Og det jeg var aldrig.... Rigtig i hende" jeg var forvirret

"Hvad mener du helt præcist? At det var jobs? Er du gået ned på hende og omvendt?"

"Vi var fulde og tog hjem til hende. Jeg kunne ikke gennemføre det, så ja, hun gik ned på mig og jeg gik aldrig ned på hende. Næste gang vi sås, kyssede vi og jeg gav hende finger. Mere skete der ikke. Jeg ved godt det er forkert uanset hvad" han gav slip på min hånd.  

Jeg vidste ikke hvad jeg skulle sige, for hvad svarer man til sådan noget? I stedet rykkede jeg tættere på ham og lagde mit hoved på hans skulder. Et sted jeg havde savnet at være. Han lagde armen om mig og kyssede mit hår. 

"Louis?"

"Mmh"

"Kan vi ikke godt være kæreste kedelige igen? Jeg savner dig. Jeg tror ikke du kan forstå hvor såret jeg blev da jeg så skilmissepapirerne, jeg var knust, mit hjerte flået i stykker. Jeg savner hvem vi var for 10 måneder siden, forfanden hvem vi var for 5 år siden. Jeg vil ikke have Anabelle skal vokse op med hendes forældre ikke kan sammen. Jeg vil ikke opforstre Anabelle alene. Jeg vil vågne op hver dag ved siden af dig, vågne op om natten og høre Anabelle græde fordi hun er sulten, mens jeg ved du vil være lige ved min side uanset hvad, jeg  vil se dig lege med Anabelle, jeg vil sidde i parken på en bænk med din hånd i min og se Anabelle lege på legepladsen med Amanda og Nialls barn. Jeg vil se dig få gråt hår og grine af det. Jeg vil have vi bliver gamle sammen, som var planen lige fra starten. Jeg vil have dig og ingen andre" 

"Jeg ved ikke hvad jeg skal sige, Celine, andet end du er og vil altid være den eneste jeg vil være sammen med. De andre betyder ikke noget, kommer aldrig til. Jeg elsker DIG, Celine" 

Jeg vendte mit hoved rundt så jeg kunne give ham et kys. Han lagde sin ene hånd på min mave og den anden bag mit hovedet og så kyssede vi. Langt og passioneret kys. Jeg kunne mærke ham smile ind i kysset da Anabelle gav et lille spark fra sig. 

Vi gik ind i soveværelset og lagde os i sengen. Ikke for at have sex. Men for at sove. Sove i ske. Det bedste ved at være i et forhold. Man frøs aldrig om natten. Man følte sig altid tryg ved sin partners arme omkring sig. Men intet kunne slå at stå op til det samme ansigt hver eneste morgen. 

 

______

Er lige blevet student og har festet HVER dag hele sidste uge, men syntes at I fortjente et nyt kapitel! Håber I kunne lide det <3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...