Never Grow Up (1D) 2

Fortsættelse til "You Found Me (1D)". Dramaet fortsætter. Celine er gravid, hende og Louis er forlovet. Mads, hendes barndomsven kommer til London, Line vil ikke hjem og udvikler så småt følelser for Harry, Niall og Amandas forhold er ved at briste da nye rygter kommer frem. Zayn afslører i fuldhed hvad der skete med Celine for nogle år tilbage, og Louis bliver sur, såret og trist, mens Liam prøver at holde styr på det hele. Som om det ikke var nok så dukker en gammel flamme op, men en gammel flamme til hvem?

145Likes
367Kommentarer
34359Visninger
AA

28. Missing

Louis' POV:

Jeg burde ikke bare være gået på den måde. Jeg burde have snakket om tingene. Jeg savnede hende nu. Jeg savnede min kone og besluttede mig for at overraske hende ved at tage hjem før. 

Jeg sagde farvel til Harry og satte mig ud i bilen og kørte mod huset. Jeg ringede til hendes mobil, men den gik på telefonsvarer med det samme. Jeg fik et sus i maven. Hun tog altid sin telefon. Jeg tænkte det bare kunne være dårlig forbindelse eller hun havde trykket på den forkerte knap, men den gik på telefonsvarer igen. Jeg blev endnu mere nervøs, hvad hvis der var sket hende noget? Jeg trådte speederen i bund og kørte så hurtigt hjem til hende som overhovedet var muligt.

Hendes bil holdte i indkørslen, men lyset var slukket. Hun var nok bare gået i seng og hendes telefon var gået ud, eller at hun selv havde slukket den fordi hun havde brug for søvn. Jeg blev glad ved tanken om at hun nok bare lå derinde. 

Jeg gik op til døren og låste den forsigtig op, så jeg ikke vækkede hende. Jeg lukkede døren stille igen og låste den og tænkte lyset i stuen, hvis hun sov tungt ville hun ikke ligge mærke til det alligevel. Desuden var jeg tørstig så havde brug for lys til at komme ud i køkkenet. Men inden, ville jeg lige gå op og se hvor hun var. Jeg gik op af trappen og åbnede døren til soveværelset. Sengen var redt. Det sortnede for mig. Hvad var der sket? 

"CELINE? CELINE HVOR ER DU?!"

Jeg fik intet svar og det løb koldt ned af ryggen på mig. Måske var hun bare gået en tur. Jeg satte mig på sengen og kom i tanke om vores samtale. Jeg burde have taget hjem da jeg så hvad folk skrev om hende på twitter. Det ville en ordenlig mand have gjort. Men Celine var stærk, hun kan selv og vil selv. 

Efter at have siddet og tænkt dagen igennem gik jeg nedenunder og så der lå noget papir på stuebordet jeg gik hen og læste det. Jeg kunne ikke tro mine egne øjne. Hun havde forladt mig. Min egen kone havde forladt mig. Jeg var nødt til at læse det højt for mig selv. 

'Kære Louis. 

Jeg elsker dig. Men ligesom dig, har jeg brug for tid. Jeg skal nok ringe til dig. Det er blevet for meget nu, jeg har grædt hele aftenen og min mand er der ikke engang for mig, jeg hader dig ikke, er bare skuffet. Du skal ikke lede efter mig. Jeg RINGER. Hele dagen i dag har været en øjenåbner for mig, jeg tror det er gået alt for hurtigt Louis. Især med brylluppet. Jeg elsker dig, men vi er ikke så gamle, vi har masser af tid. Jeg ved godt vi skal være forældre snart og jeg glæder mig rigtig meget. Du er og vil altid være min eneste ene uanset hvad der sker. Jeg ved ikke hvor længe jeg er væk, men du skal ikke forvente at jeg er hjemme næste morgen. Louis, husk, husk at jeg ikke har forladt dig fordi jeg tager en pause, men alle rygter og alt det had jeg får, det kan jeg ikke længere. Jeg har brug for en pause. Ikke fra dig, men fra alt andet. Undskyld. Det er ikke fair overfor dig og du ved hvor meget jeg elsker dig OG dine fans, men nogle af dem går over stregen og det har de gjort i dag og det blev for meget for mig. Vi ses snart skat. Jeg har printet nogle af de tweets ud der var værst så du kan se de ikke er din skyld. 

Jeg elsker dig Louis Tomlinson. 

Din, Celine'

Hvis hun ikke havde taget bilen.... Så hun må have taget en taxa. Måske var hun taget hjem til Amanda. Jeg greb min telefon og tastede Amandas nummer ind.

"Manda speaking"

"Amanda, er Celine hos dig?"

"Nej, men har set jeres lille twitter thing, hvad er der sket?" 

"Mindre vigtigt lige nu. Har du snakket med hende i dag?"

"Nej, har faktisk ikke snakket med hende siden jeres bryllup. Hvad er der galt Louis?" 

"Celine er....."

"Celine er HVAD LOUIS!?"

"Væk... Celine er væk. Hun har lagt et afskedsbrev"

"Ej Louis, det gør hun ikke. Hun kan umuligt være langt væk så. Har du ringet til hende?"

"Ja, den er slukket. Ellers er den løbet tør for strøm, ved fandme ikke hvad der er værst"

"Skal vi komme over?"

"Naaah, det behøver I ikke"

"Fint, jeg ringer til Line og får dem til at komme også. Vi er der om en times tid, har du spist?"

"I skal ikke komme Amanda og nej har ikke spist, ret meget i hvert fald. Har lige været hos Harry"

"Tror nok Harry er ligeglad med at I lige har været sammen. Det er slemt det her Louis. Jeg ringer også til Zayn og Liam"

"Nej. Nej. Jeg vil ikke have at I alle kommer Amanda. Jeg kan godt klare mig selv"

"Louis. Du er ked af det, hvilket er helt forståeligt. Vi kommer. Ingen diskussion. Vi har intet at lave alligevel herhjemme. Jeg tvinger ingen, jeg giver dem et tilbud, okay Louis? Vil ikke have du er alene"

"Okay... vi ses om en time"

Jeg lagde på. Amanda havde ret. De skulle være her. Jeg var ikke stabil nok. Tænk hvis Celine var tvunget til at skrive dette brev og var blevet kidnappet? Hvad skulle der så ske med baby... med mig.... ikke mindst min kone? 

Jeg gik på twitter. Jeg var vred. Trist. Og så jeg havde en DM fra Celine. 

#Baby, I'm sorry. Jeg elsker dig. Jeg ringer til dig, når jeg er klar. Pas på dig selv x#

Da jeg havde læst den tog jeg et billede af hendes brev og fremhævede 'du ved hvor meget jeg elsker dig OG dine fans, men nogle af dem går over stregen og det har de gjort i dag og det blev for meget for mig' som billedetekst skrev jeg. 

#How's this okay? My own wife ran from me because SOME of you can't accept we're happy# & #Celine adore you guys. She doesn't need this and she doesn't deserve this#

Jeg kiggede på Celines account, men hun havde ikke skrevet siden hun skulle forsvare sig selv tidligere. Hvor kunne hun være? Hun havde ikke engang snakket med Amanda om det. Hun snakker med Amanda om alt.

Det ringede på og jeg åbnede døren. Jeg kunne se Amanda havde grædt. Jeg gav hende et kram og hun begyndte at græde igen. De var der alle sammen. Vi satte os hen på sofaen og Line hentede bestik i køkkenet. De havde hentet kinesisk mad på vejen. Jeg kunneikke tænke på andet end hvor Celine var og om hun havde det godt. 

Vi snakkede lidt omkring hvorfor jeg var gået til at starte med og de fik læst brevet højt. Amanda græd igen. Jeg følte lidt at det var min skyld at Amanda græd hele tiden. Efter Celine blev gravid, min skyld, snakkede de ikke så meget og op til brylluppet, igen min skyld, snakkede de heller ikke ret meget, jeg mente selv det var min skyld, jeg havde ødelagt Celine og det sagde jeg lidt stille til Amanda og hun svarede straks

"Louis. Du har ikke ødelagt Celine. Du har reddet hende. Før dig og hver gang I har haft et skænderier har hun været nede og ramme bunden. DU var med til at få min bedsteveninde til at få livsglæden igen. Det er jeg evig taknemmelig for. Du skal ikke give dig selv skylden"

Vi tog et fællesbillede og lagde det på twitter. Jeg postede det på min account og tweetede det til Celine. #We all miss you baby. Come home xx# 

Alle gik fuldstændig amok. Nu vidste hele verden at Celine var væk og nu var jeg sikker på folk ville lede efter hende. Men hvis hun havde brug for tid, så skulle ingen finde hende. 

De gik alle hjem lige før midnat og jeg satte mig bare på twitter og kiggede min timeline og mine mentions igennem. Jeg gennemgik også mine DM's og svarede på Celines besked fra tidligere. Hun svarede til min store overraskelse, dog ikke på min besked, men en hun selv lige have skrevet. 

#"Hej min skønne mand. Tak for billedet, det varmer, har lige siddet og grædt uafbrudt i en halvtime. Jeg elsker dig. Kys. p.s. jeg har det godt, ingen grund til bekymring"#

#"Celine hvor er du? Kom hjem. Jeg kom hjem her til aften for at fortælle dig at jeg overreagerede. Jeg savner dig utrolig meget. Kom og lig dig i mine arme"#

#"Søde Louis. Jeg lover at jeg nok skal give dig opdateringer på mit helbred og på Annabelles. Vi har det begge godt. Don't you worry. Vi snakkes"#

#"Men... hvad er der med din telefon? Har prøvet at ringe"#

#"Den er slukket og det vil den blive ved med indtil jeg er i London igen"#

#"Så du er ikke i London mere? Du er rejst helt væk?"#

Hun svarede ikke. Og det var svar nok. Hun var taget helt væk fra England. Selvom hun skrev hun ikke forlod mig, føltes det i den grad sådan. Hun ville ikke fortælle mig noget. Men det var vel lidt min egen skyld. 

Jeg gik i seng den aften, uvidende om hvor min kone var og hvad hun lavede. Jeg savnede hende og fortrød inderligt at jeg bare gik i morges. Jeg havde ingen idé om hvornår jeg ville se min kone igen. 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...