Never Grow Up (1D) 2

Fortsættelse til "You Found Me (1D)". Dramaet fortsætter. Celine er gravid, hende og Louis er forlovet. Mads, hendes barndomsven kommer til London, Line vil ikke hjem og udvikler så småt følelser for Harry, Niall og Amandas forhold er ved at briste da nye rygter kommer frem. Zayn afslører i fuldhed hvad der skete med Celine for nogle år tilbage, og Louis bliver sur, såret og trist, mens Liam prøver at holde styr på det hele. Som om det ikke var nok så dukker en gammel flamme op, men en gammel flamme til hvem?

145Likes
368Kommentarer
33292Visninger
AA

29. Missing pt. 2

Louis POV:

Nyheden om at Celine var løbet væk var nået sladderbladene og de brugte alle billedet af mit afskedsbrev til at gøre deres artikler mere dramatiske. Jeg havde stadig ikke hørt fra Celine og jeg kunne se hun ikke havde været på hverken facebook eller twitter. Jeg undrede mig meget over hvor hun kunne være og frygtede det værste at mens hun var væk at hun ville glemme mig, glemme os. 

Det var en uge siden jeg havde hørt fra hende. Hun havde ikke engang tweetet. Jeg kiggede på kalenderen det var d. 30 oktober. Hun ville være 22 uger henne. Tænk at jeg gik glip af så meget af hendes graviditet. Noget var min egen skyld. Det meste faktisk. Jeg gik på twitter og gik igennem mine mentions. Jeg havde ikke lyst til at svare nogle. Jeg savnede hende. Jeg gik ind på mine DM's og ingenting. Jeg loggede ud af twitter igen og gik ind på min email. Vi havde fået fri indtil i morgen, men vi skulle stadig tjekke vores mail dagligt hvis noget skulle komme op. Og der var den. En email fra hende. Den var fra tidligt i morges, jeg skyndte mig at læse den. 

'Hej min skat. En lille update herfra, jeg har det godt. Og se så at svar dine fans på twitter! Anabell har det også godt, har været inde og blive scannet igen. Kommer snart hjem. Elsker dig' 

Jeg kunne mærke tårerne begynde at trykke. Men jeg trykkede besvar med det samme

'Åh Celine. Hvornår er snart? Jeg savner dig forfærdeligt. Kom hjem' 

Hun svarede selvfølgelig ikke. Og jeg lukkede computeren og lagde mig på sofaen igen. Jeg havde ikke spist ordentligt i flere dage. Jeg var bekymret for om Celine havde spist som hun skulle. 

Arbejdet var igang igen og drengene kunne se på mig at jeg var drænet for energi. Jeg havde ikke hørt fra Celine i to uger. Og jeg havde ikke set hende i tre. 24 uger henne. Hvis hun ikke var i London længere, måtte hun jo være rejst, og hvor længe må gravide egentlig flyve? Mine tanker blev afbrudt af at mine telefon ringede. 

"Det Louis" 

"Hej Louis. Det er Sebastian. Du undrer dig sikkert over hvorfor jeg ringer. Og det kan jeg godt forstå. Celine har været her den sidste uges tid og ellers har hun været i Norge og Sverige, hvorfor ved jeg faktisk ikke. Men hun er kommet til skade og er blevet fløjet tilbage til London. Hun skulle gerne lige være ankommet. Jeg bad hospitalet om ikke at ringe til dig, da jeg godt ville fortælle dig det og samtidig give dig en undskyldning. Jeg har altid haft en lille ting for Celine og den kammede over. Ja, Celine og jeg havde sex mens hun var i Danmark, hvilket hun sikkert ikke har fortalt dig, fordi hun fortrød rigtig meget, men jeg var lige så slem ikke at sige nej. Celine er den sødeste, den bedste og den mest fantastisk kvinde jeg nogensinde har mødt. Pas godt på hende"

"Jeg ved ikke hvad jeg skal sige. Tak. Og indlagt? Hvad er der sket?"

"Det ved jeg faktisk ikke Louis. Hun faldt bare om"

"Fuck. Tak Sebastian"

Vi lagde på og jeg rejste mig fra stolen jeg sad på. Drengene kiggede mærkeligt på mig, nærmest spørgende om hvad der galt. Jeg rystede bare på hovedet og Paul kom ind i lokalet og gav mig mine bilnøgler. 

Jeg kørte mod hospitalet og imens jeg holdte for rødt skrev jeg en tweet. 

#My baby is back. Not in my arms. She's in the hospital# 

Jeg kørte videre og fandt en parkeringsplads med det samme. Jeg løb ind på hospitalet og løb næsten ind i en læge. Han genkendte mig og bad mig følge med. Vi gik ind på hans kontor og han hev nogle papirer frem. 

"Louis, hvordan har du det?"

"Jeg har det ikke ret godt. Hvad er der med Celine?"

"Vi har fundet mulige følgeskader fra da hun blev kørt ned. Vi ved ikke hvor slemt det er endnu, men vi kan sige så meget at hun er også slemt dehydreret. Barnet har det fint, men det har Celine bestemt ikke. Vi frygter hendes helbred i øjeblikket" 

"Så, hvad vil det sige"

"At hun er kommet til bevisthed igen, men er lidt forvirret. Hun ved godt hun er gift og er gravid, men hvad der præcis er sket er hun usikker på"

"Åh. Kan jeg se hende"

"Ja, naturligvis, kom med mig"

Vi gik hen ad gangen og folk kiggede på mig. Jeg gik med hovedet nede. Vi gik ind på hendes stue og hun smilede da hun så mig. Der trillede en tårer ned af min kind. Og hun gik også tårer i øjnene. Jeg gik hen til hen og hun rejste sig lidt op fra sengen for at give mig et kram. Hun brød sammen. 

Jeg trak væk og kiggede på hende. Hun var vokset rigtig meget. Hun var fantastisk flot som gravid. Jeg gav hende et kys og hun tog fat i min arm. 

"Undskyld"

Var det eneste hun sagde. Jeg satte mig ned ved siden af hende og tog hende i hånden. Tænk at jeg nær havde mistet hende. Igen. 

Lægen gik ud og lod os være alene. Lige så snart han havde lukket døren brød Celine sammen igen. Denne gang værre end første gang. 

"Undskyld Louis. Undskyld"

"Celine, jeg burde sige undskyld, det var mig der skred uden en forklaring. Da jeg kom hjem var jeg glad, jeg ville overraske dig og da jeg fandt dit brev. Celine....."

"Det hele gik bare galt Louis, jeg kunne ikke overskue det"

"Jeg ved det. Jeg elsker dig Celine. Da Sebastian ringede og sagde du var blevet indlagt. Min verden brød sammen, jeg kunne ikke klare tanken om at miste dig igen"

"Ringede Sebastian?"

"Ja, bare rolig. Han undskyldte at han havde opført sig sådan og at du havde boet hos ham den sidste uges tid. Og så havde du været i Norge og Sverige?"

"Korrekt. Jeg ledte efter svar"

"Din mor..."

"Ja, hele min mors familie. Jeg vidste og kunne huske de havde forskellige grene i hele skandinavien og så tog jeg til Danmark for at fortælle Sebastian at jeg var glad"

"Fandt du noget?"

"Nu må du ikke blive sur Louis"

"Du gør mig nervøs Celine"

"Undskyld. Ja, jeg fandt noget. Men ikke meget. Jeg blev syg, rigtig syg. Efter jeg fandt noget i Norge blev jeg syg og spiste ikke noget. Så tog jeg til Sverige og blev endnu mere, hvordan skal jeg sige det, overrasket. Grunden til at jeg tog til Danmark var fordi jeg manglede at få styr på det sidste. Det var slet ikke meningen. Jeg ville have taget til Paris, hvor vi altid er. Men så falder jeg om og bliver fløjet hertil"

"Hvad fandt du ud af siden du blev syg Celine?"

"Kan du huske læreren fra skolen?"

"Ham glemmer jeg ikke. Hvad er der med ham?"

"Han...."

"Han, hvad Celine?!" 

"Han har været ude efter mange i min familie. Han er slet ikke fra England oprindeligt. Han er fra Norge. Han voldtog min kusine, hun blev gravid, hun var nogenlunde samme alder som mig. Det er 5 år siden. Hun døde i en bilulykke da hun var i 7. måned. Hun blev forgiftet Louis. Han slog min kusine ihjel. Jeg mødte min familie og de troede han havde gjort det samme mod mig. Men det værste er at han fandt ud af hvem min mor var. Han afpressede hende Louis. Han afpressede min mor kort før hun døde"

"Afpressede omkring hvad, Celine?"

"Mig. Han ville have mig Louis. Han truede mig at gøre det samme mod mig, som han gjorde mod min kusine, hvis hun ikke droppede anklagerne mod ham. Han blev aldrig dømt" 

"Og i Sverige?"

"Jeg fandt ud af...."

"Hvad Celine?! Hvad fandt du ud af?"

"At Mathias slet ikke er min rigtige bror. At min far slet ikke er min rigtige far. At min mor..... At min mor slet ikke er min rigtig mor"

Hendes stemme knækkede. Var hun adopteret? Hvem var hende rigtig familie så? Hvorfor havde hendes far og bror ikke sagt noget? Jeg klemte hendes hånd for at fortælle hende det var okay og hun fortsatte.

"Jeg mødte min rigtige familie. Du ved godt hvem de er"

"Fortæl det Celine!"

"Kan du huske Harrys familie vi besøgte i Stockholm?"

"Ja, noget grandfamilie eller noget i den stil"

"Præcis. Det er min familie. Jeg er i familie med Harry, langt ude. Men jeg er i familie med Harry"

"Undskyld, hvad?"

"Kan du huske kvinden du synes var smuk?"

"Ja, hende med barnet"

"Det er min mor. Harrys grandkusine er min mor. Så min kusine som blev voldtaget var slet ikke min rigtige kusine. Min mor kunne bare ikke få flere børn efter Mathias og så adopterede hun mig da jeg var ganske ung"

"Men hun er da ikke ret gammel?"

"Nej. Hun var 16 da hun fik mig. Derfor blev jeg bortadopteret"

"Hold da op. Ved Harry det?"

"Nej. Vil selv fortælle ham det. Mathias ved det, de vil give mig tid"

"Godt. Må jeg spørge hvem din rigtige far er?"

"En eller anden rig mand. Johan Anderson. De er gift nu, så barnet på armen, som kan gå lidt nu, er faktisk min søster. Jeg har også en bror på 10"

"Men hun hedder da Cox til efternavn ikke?"

"Jo. Celeste Cox Anderson"

"Men du hedder ikke Cox?"

"Nej. Jeg blev døbt Celine Bell Hart, Hart efter min mor"

"Wauw. Så hvis din mor ikke havde adopteret dig, så havde vi aldrig mødtes?"

"Nej"

"Står i evig gæld til hende"

Hun smilede. Og det var svar nok for mig. Hun var også taknemmelig. Tænk at min kone rent faktisk var i familie med min bedsteven. 

 

____

Tak fordi I læser med! Vil lige reklamere lidt for min nye movella 'Orgasmic' det er en 13+! (http://www.movellas.com/da/book/read/201211241053128686). Håber I kunne lide kapitlet. Kys

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...