Never Grow Up (1D) 2

Fortsættelse til "You Found Me (1D)". Dramaet fortsætter. Celine er gravid, hende og Louis er forlovet. Mads, hendes barndomsven kommer til London, Line vil ikke hjem og udvikler så småt følelser for Harry, Niall og Amandas forhold er ved at briste da nye rygter kommer frem. Zayn afslører i fuldhed hvad der skete med Celine for nogle år tilbage, og Louis bliver sur, såret og trist, mens Liam prøver at holde styr på det hele. Som om det ikke var nok så dukker en gammel flamme op, men en gammel flamme til hvem?

145Likes
368Kommentarer
33297Visninger
AA

7. Koncerten

 

Jeg vågnede til en tom stue, min iPod lå på mit bord, Louis havde hørt musik på den, ellers ville den ikke ligge sådan. En læge kom ind på stuen.

Celine! Vi troede du var død”

”Død? Hvorfor skulle jeg være død?”

”Du blev ramt af en bil, for nogle dage siden, og har ligget i koma siden da, vi har prøvet at tage dig fra komaet tre gange uden held og slukkede for respiratoren i nat. Måske havde du bare brug for at vågne selv. Der er dog en trist nyhed, du har mistet barnet, ved sammenstødet med bilen løsnede det sig og blev dræbt, men det gode er jo at du alligevel overlevede, selvom alle odds var imod dig her til sidst, skal jeg ringe til Louis?”

Mistet barnet, var han seriøs? Havde jeg dræbt mit eget barn? Jeg mærkede en tårer komme frem og jeg lod den glide ned af min kind.

Nej, jeg vil overraske ham, har hørt lidt af hvad de har snakket om de sidste par dage, i små bider, uden sammenhæng. De spiller koncert i aften, så tror jeg vil overraske ham ved at synge til ham”. Lægen smilede til mig, han var meget forstående. Jeg havde dog stadig ikke helt styr på hvad der var sket men en sygeplejerske kom ind og fortalte mig at de var helt normalt med hukommelsestab.

Jeg kom i tanke om Mads, gad vide hvor han var, hans stemme havde jeg ikke hørt. Han var nok ikke sammen med dem så. Derfor besluttede jeg mig for at ringe ham op, han syntes ideen var fantastisk, og var sikker på at Louis ville blive glad, jeg kunne høre ham smile igennem telefonen og han fortalte at han ikke havde været nede på hospitalet andet den dag jeg blev påkørt, han fortalte mig om hele situationen, hvad der skete, hvordan der blev reageret og hvad lægerne havde sagt.

Jeg var overrasket over det var gået så galt, og jeg kunne ikke lade vær med at græde. Jeg havde gjort så mange triste og jeg ville lade dem lide lidt endnu. Men Mads ville godt hjælpe mig, og han tjekkede ind på et hotel for mig, så ingen kunne spore mig.

Jeg mødtes med Mads inde i hotellets lobby og han fulgte mig op til værelset. Jeg var ikke helt udskrevet, men de havde givet mig lov til at tage af sted i aften og give mig dagen fri, så jeg kunne forberede mig. Jeg var nervøs, hvis nu det hele gik i kage, eller nogle så mit hospitals armbånd, der stod jo mit navn på. Så ville jeg være afsløret, det måtte ikke ske.

Tiden fløj af sted, jeg havde ringet til Paul og lavet en aftale, han var glad for at høre min stemme og sagde at det sagtens kunne lade sig gøre. Mads havde taget mine sorte stiletter og min sorte blonde kjole med fra lejligheden som jeg tog på, jeg lavede en hurtig naturlig make up og lavede røde læber. Paul ville hente mig ude bagved så jeg kom diskret ind.

Paul hentede mig i døren og førte mig ind i et omklædningsrum som var til gæster, han gav mig en mikrofon med det samme og jeg kunne mærke nervøsiteten stige mig til hovedet, Mads kom ind og satte sig ved siden af mig, kyssede mig på kinden og tog mig i hånden.

Vi snakkede lidt frem og tilbage da Paul afbrød os og gav mig tegn på at jeg skulle på. Jeg rystede men jeg måtte gøre det her.

Jeg stod og så på skærmen imens de afsluttede deres sang. Jeg kunne ikke lade vær med at smile, jeg glædet mig til at se deres ansigter. Sangen sluttede og de begyndte at snakke da Paul gjorde tegn til at de skulle spille melodien til min sang. Jeg begyndte at gå op af trappen lige så stille, bare så jeg lige kunne se scenen. De vendte sig alle sammen rundt og kiggede forvirret rundt og Louis fik en tårer i øjet, han genkendte melodien. Jeg gik en skridt længere op og begyndte at synge

You’re better then the best, I’m lucky just to linger in your light, cooler than the flip side of my pillow that’s right, completely unaware, nothing can compare to where you send me, let me know that it’s ok, yeah it’s ok, and the moments when my good times start to fade”

Jeg nåede helt op på scenen ved det sidste ord, alle vendte sig om og kiggede på mig, publikum skreg som jeg ved ikke hvad og jeg kunne ikke lade være med at smile. Jeg kunne høre nogle skrige ude bagved, det kunne kun være Line og Amanda. Jeg gik hen til Louis og han tog min hånd og en tårer trillede ned af hans kind. Jeg tog mikrofonen op til munden igen og det samme gjorde han og sammen sang vi

You make me smile like the sun, fall out of bed, sing like a bird, dizzy in my head, spin like a record, crazy on a Sunday night, you make me dance like a fool, forget how to breathe, shine like gold, buzz like a bee, just the thought of you can drive me wild, oh you make me smile”.

Jeg sang ikke mere, jeg kiggede bare Louis direkte i øjnene og hans hviskede ‘jeg elsker dig’.

Da sangen sluttede, gav han mig den største krammer og kyssede mig, foran hele publikum, de heppede og skreg. Harry kom hen imod os og jeg smilede til ham. Han gav mig et kram og hviskede mig i øret

Du skræmte livet af os alle sammen, gør aldrig det igen, og så undskyld. Undskyld jeg ikke holdt mit løfte”. Jeg trak ham lidt væk, kiggede ham i øjnene og smilede til ham. Jeg havde tilgivet ham. Livet var for kort til skænderier.

Jeg gik ned fra scenen og blev overfaldet af Amanda

”Din idiot, du gav mig næsten hjertestop, alle troede du var død, selv lægerne”

”Jeg er også død, jeg er et spøgelse. Ej skat, jeg ved det, da jeg vågnede i morges blev lægen helt forskrækket. Men jeg er også glad for at se dig”. Jeg kiggede over på Line og hun stod med tårer i øjnene og kunne ikke lade være med at smile.

Jeg har savnet dit smil Celine, og jeg så Harry hviskede undskyld til dig på scenen, du forstår ikke hvor meget han har bebrejdet sig selv for din ’død’. Men jeg vil godt undskylde rigtigt nu og håber ikke du kommer til at hade mig endnu mere nu. Men Harry og jeg har tilbragt rigtig meget tid sammen de sidste par dage.. og.. ja… tror altså jeg er ved at få lidt følelser for ham” Line lød så nervøs, men det var så tydeligt. Jeg kunne også se det på Harry.

Jeg er ikke blind søde, jeg kan godt se det. Jeg har besluttet mig for at lade jer være sammen, hvis I gør hinanden glade, så vil jeg ikke stå i vejen for det”. Jeg smilede og så Mads komme hen ad gangen.

Han smilede til mig og jeg smilede igen. Da han kom helt hen trak jeg ham hen til mig og krammede ham, jeg havde slet ikke fået sagt tak for at han ville hjælpe mig.

Koncerten var slut og drengene kom løbende ud og overfaldt mig. Kyssede og krammede mig, jeg kunne ikke få luft. Amanda brød stilheden og sagde

Du er ikke udskrevet endnu. Hvornår skal du være tilbage?” hun kiggede ned i gulvet og de andre fik øje på mit armbånd. Jeg lagde min anden hånd over det, det stirrede alle på det.

I aften. Skal have prøver i morgen tidlig, en mulig operation” min stemme lød forvrænget ved det sidste ord, jeg havde ikke engang fortalt Mads jeg muligvis skulle opereres.

Undskyld, en hvad?” Liam kiggede på mig.

De tog en scanning inden jeg fik lov at tage dagen fri og den viste jeg havde en mulig indre blødning, ikke en stor en, men en der skulle stoppes. Mit ribben havde fået slået en lille flis af der har sat sig fast i den yderste del af min lever, så den skal fjernes inden den gør mere skade, ikke noget alvorligt” jeg tog Louis i hånden, jeg kunne se på hans ansigtsudtryk at han blev nervøs. Han kyssede mig på kinden og klemte min hånd.

Klokken blev mange og jeg skulle tilbage på hospitalet. Louis insisterede på at køre mig, så det gav jeg ham lov til. Jeg tog ham i hånden og vi styrede gearstangen sammen. Han hev sit ærme lidt op og jeg lagde mærke til nogle underlige mærker på hans håndled.

Undskyld mig skat, men hvad fanden er det?” han hev ærmet hurtigt ned og jeg tog fat i rattet så vi kørte ind til siden. Han kiggede på mig og tøvede lidt.

Jeg var parat til at slutte alt i nat da de sagde du ikke klarede den

Det mener du fandme ikke Louis! Uanset om jeg er her eller ej skal du leve dit liv! Hvad med alle de andre? Havde du bare tænkt at lade dem leve i smerte? Harry har brug for dig, det har de andre også. Skat, helt seriøst” jeg begyndte at græde. Louis tørrede min tåre væk fra min kind og kyssede min hånd.

Vi nåede hen til hospitalet. Vi blev siddende i bilen lidt og jeg brød sammen.

”Louis jeg har slået vores barn ihjel!”

”De fortalte mig godt at barnet var væk. Du skal ikke give dig selv skylden! Du blev kørt ned, det er slemt nok, men du skal ikke bebrejde dig selv! I nat, da du ikke vågnede, min eneste tanke var, jeg havde ikke kun mistet en engel, jeg havde mistet to. Dig og barnet. Uanset om barnet ville være blevet en pige eller en dreng, ville det altid have været en engel i mine øjne. Jeg elsker dig og kan ikke sige det nok. Du er min prinsesse og jeg giver aldrig slip på dig. På den anden side, vi kan jo bare lave et nyt barn skat, det er jo slet ikke så svært” han grinede lidt og jeg vidste han bare prøvede muntre mig op, så jeg smilede til ham.

Jeg blev lagt ind på en anden stue og fik en stor seng, så Louis kunne være ved siden af. Vi lagde os til at sove.

Jeg elsker dig, forlad mig aldrig igen, for så er det ikke kun skrammer der kan findes på min arm. Hvor end du går, derhen går jeg. Du er mit liv, min verden, min prinsesse og det vil aldrig ændre sig

Han kyssede mig på panden og jeg kravlede op i min lille ’krog’ ved hans brystkasse og faldt i søvn til lyden af hans hjerte. 

 

____________

Kære læser. Undskyld for mulige stavefejl, er lidt træt så kan ikke lige tjekke den ordenligt. Hvad syntes i om de seneste to kapitler? Smid gerne en kommentar, like og favorit. Tak fordi i læser med. Stort kys! 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...