Never Grow Up (1D) 2

Fortsættelse til "You Found Me (1D)". Dramaet fortsætter. Celine er gravid, hende og Louis er forlovet. Mads, hendes barndomsven kommer til London, Line vil ikke hjem og udvikler så småt følelser for Harry, Niall og Amandas forhold er ved at briste da nye rygter kommer frem. Zayn afslører i fuldhed hvad der skete med Celine for nogle år tilbage, og Louis bliver sur, såret og trist, mens Liam prøver at holde styr på det hele. Som om det ikke var nok så dukker en gammel flamme op, men en gammel flamme til hvem?

145Likes
368Kommentarer
33723Visninger
AA

5. Indlagt pt. 1

 

Lines POV

Havde aldrig oplevet så meget stilhed i mit liv før. Ingen sagde noget. Det var som at være til en begravelse, bare værre. Folk græd ikke engang, der var bare tomt i rummet, folk stirrede bare ned på Celine og håbede på hun ville åbne øjnene. Stilheden varede kun kort, da Amanda kom brasende ind på stuen, råbte og skreg af Louis, af Harry og af mig. Niall tog fat i hende og tog hende med udenfor. Det var ligesom at se mig for et par dage siden, fuldstændig sammenbrud, verdens undergang.

Det var to dage siden hun blev ramt af bilen, og Niall havde af personlige grunde valgt at holde Amanda væk fra hospitalet, jeg kunne ikke helt finde ud af hvorfor og Niall ville ikke fortælle det. Men jeg kunne se Amanda havde grædt, op til flere gange før hun ankom til hospitalet, hendes øjne var helt hævede og røde. Harry holdt om mig da lægen kom ind, jeg begyndte og ryste, han så alvorlig ud. De værste tanker løb igennem mit hoved. Amanda kom også ind på stuen igen, men Niall løbende lige i hælene. Jeg kiggede hurtigt over på Louis, han så ud til at have mistet alt modet. Jeg trak mig lidt væk fra Harry og gik over for at tage Louis i hånden, han smilede kort til mig og trak hans hånd til ham igen. Hans hænder var helt kolde, han havde ikke spist ret meget i den tid Celine havde ligget i koma, hans øjne var røde, for han ville ikke sove ret meget, han ville være der når hun vågnede. Lægerne måtte tvinge ham ind på hans ’egen’ stue flere gange fordi de skulle tjekke hendes tilstand og fordi han ikke ville gå af egen fri vilje. Det er i sådan nogle her tilfælde man virkelig kan se hvem der elsker en og hvem der ikke gør. Og hvis man ikke kunne se Louis virkelig elskede Celine, så var man blind.

Louis POV

Hun lå bare der, rørte sig ikke, trak vejret ved hjælp af en maskine, jeg var knust. Jeg havde ikke kun mistet et barn, jeg var også tæt på at miste min kommende kone. Hvorfor skulle livet være så uretfærdigt? Lægerne havde forsøgt i går at prøve at tage hende ud af koma, men uden held. Jeg var uden held. Hele mit liv var sat på pause, jeg ville ikke gøre noget, jeg kunne ikke gøre noget, det var min pligt som kæreste at se tiden an. Jeg ville være der når hun vågnede. Hun skulle vågne. Jeg var dog ikke den eneste der var knust. Selv Liam var helt færdig. De havde åbenbart grint lidt sammen den morgen, inden bilen ramte hende. Liam blev ved og læse den tweet hun havde skrevet på hans profil, og selvom den ikke var noget særligt, så betød den åbenbart rigtig meget for ham lige nu. Harry var ude af kontrol. Ham og Celine havde skændtes den morgen, omkring Line, og han kunne ikke tage det, hvis hun gik hen og forsvandt, sådan rigtig, nu, så ville hans sidste minde om hende være, hårde ord og trusler, så han brugte rigtig meget tid sammen med hende, jeg tror ærlig talt også Line havde brug for det, hun havde trods alt set det, det samme havde Mads, men han var taget hjem til min og Celines lejlighed, han kunne ikke klare hospitaler, og jeg kunne egentlig godt forstå ham, den eneste gode ting der sker på hospitaler er fødsler. Så har vi Niall og Amanda. Amanda var på kanten til at tage sit eget liv og Niall vidste slet ikke hvad han skulle stille op. Han stod med en kæreste, der var ved at gå psykisk ned og så stod han med mig, ham den knuste kæreste der ikke sagde noget, ikke spiste noget, men lukkede sig inde. Vi har også Zayn. Han var nødt til at bruge tid med sin nye kæreste for at komme på andre tanker, han havde været her et par timer, men kunne ikke klare det, så hun kom og hentede ham, men hilste lige på os alle sammen før hun kørte igen, og ønskede held og lykke med Celine. Til sidst har vi mig, Louis Tomlinson, 20 år gammel og ved at gå fra forstanden. Jeg havde lige vænnet mig til tanken om at være far, jeg var virkelig glad for det, selvom jeg ville være ung far, så var mit mål i livet at starte en familie med Celine, men det var nok spoleret nu.

Lines POV

Lægen fortalte at de ville prøve at tage hende ud af koma igen i aften, hvis det ikke gik, så ville de prøve igen om et par dage, men lykkedes det ikke, kunne de ikke gøre mere, så var hun væk. Jeg kiggede på Louis, jeg tog hans hånd og han klemte den hårdt. Amanda faldt sammen på gulvet, Niall brød sammen for første gang, første gang jeg havde set det i hvert fald, Zayn blev ringet op og gik fuldstændig amok, Liam var nødt til at tage Harry med udenfor, han havde reageret værre end Amanda. Louis var på randen til at bryde sammen, fuldstændig, gå psykisk ned og vinke farvel til det hele. Jeg prøvede at holde styr op hele situationen, så udenpå så jeg ud til at have accepteret det, men indeni var alle mine organer flået i stykker, jeg var fuldstændig ødelagt, jeg kunne stadig høre mit desperate skrig efter hende inden bilen ramte hende.

Jeg gav slip på Louis og hviskede ham i øret

Brug tiden fornuftigt, selvom hun ligger i koma, kan det være hendes underbevidsthed kan høre dig. Brug ordene med omhu søde. Jeg går lige ud til Harry”. Han nikkede kort og jeg forsvandt ud af døren.

Jeg gik over til Harry og Liam gik ud for at lede efter Amanda og Niall. Jeg lagde min hånd på Harrys skød og han kiggede op, hans øjne var helt blanke efter han havde grædt.

Line” hans stemme var hæs og jeg tog min anden hånd frem og tog ham i hånden.

Ja Harry” jeg kiggede ham direkte i øjnene og han brød sammen igen.

Det er min skyld, Line, det er min skyld, hun var så sur på mig, har aldrig oplevet hende så sur før, har oplevet hende skuffet og såret, der er hun også slem, men sur, aldrig, tænk hvis hun ikke vågner op igen. Så vil mit sidste minde om hende være skældsord og hun vil gå døden i møde med et minde om hvor forfærdelig jeg var, hvor forfærdelig jeg er, Line sig hun var sur på mig da vi satte jer af

Harry, det er ikke din skyld, lad vær’ og giv dig selv skylden. Tænk positivt, det skal vi alle gøre, hun skal nok klare det her. Men jeg vil ikke lyve for dig, selvom det nok er det du har mest brug for lige nu, hun var virkelig sur på dig da i satte os af, men hun var nok mere skuffet, skuffet og vred

Jeg skulle have lyttet til hende. Men Line, det skulle du fandme også! Vi var lige gode om det. Men du havde ikke givet hende et løfte vel?”

”Nope”

”Fuck. Så er jeg den dumme her. Jeg håber bare hun ved jeg holder af hende. Og jeg forstår hende godt hvis hun ikke vil snakke med mig mere, hvis hun vågner”

”Når hun vågner Harry, NÅR hun vågner. Og selvfølgelig vil hun det. Ville du ikke også blive sur hvis hun lige havde lovet dig noget og så dagen efter havde hun brudt det? Jeg forstår godt hun er skuffet, hun var også skuffet over mig, men jeg var også skuffet over mig selv”

”Lad os gå ind igen. Lou behøver os, os begge”. Med de ord tog han min hånd og vi gik ind på stuen igen.

Amanda, Niall, Zayn og Liam stod i hjørnet, Louis havde lagt hovedet kanten af Celines seng og sang til hende, lige så stille, det var virkelig smukt, en tårer banede sig vej frem i min øjenkrog mens mig og Harry stillede os over til de andre. Amanda tog min hånd, den var helt varm og svedig, tegn på at hun var nervøs.

Don’t let it end, baby we could have so much more”.

En tåre trillede ned af hans kind og hans fortsatte

Don’t let it end, honey please don’t walk out that door

Vi stod nu alle sammen med tåre trillende ned af vores kinder. Hvis Louis havde mistet håber, hvordan skulle vi andre så opholde vores? Vi troede han var stoppet indtil og tørrede vores tårer væk, det varede dog kun indtil han sang endnu en linje fra en anden sang.

But now she’s gone, even though I hold her tight, I lost my love, my life that night”.

Den linje fik os alle til at bryde sammen. Amanda smed sig på gulvet og jeg bukkede mig ned til hende, tog fat om hende og tog hende tæt indtil min krop. Hun rystede og hendes vejrtrækningen var uregelmæssig. Hun kunne ikke stoppe med at græde. Jeg havde ikke set en græde så meget i mit liv, som Amanda gjorde lige nu, jeg græd ikke engang så meget da Mille røg på hospitalet, men det her var anderledes. Atmosfæren var anderledes. De havde alle sammen et tæt forhold, et forhold inden ville kunne forstå, medmindre man var en del af det.

Louis POV

Hvis hun forsvandt nu, ville jeg ikke kunne klare det, jeg ville være nødt til at ’gå under jorden’, et stykke tid i hvert fald. Jeg kunne slet ikke mig mit liv uden Celine, vi skulle jo giftes, vi skulle have barn, vi skulle leve sammen indtil vi blev gamle og døde af alderdom, en af tingene var spoleret nu, hun havde mistet barnet, det var virkelig svært at tackle, men tanken om at leve uden hendes smil, hendes øjne, hendes latter dag var værre. Tanken om at skulle ligge hende i graven i en alder af 19 var ubærlig. Men at se hvor såret de andre var, gjorde det bestemt ikke bedre. Min verden var så småt ved at kolliderer og hele verden kunne følge med.  Pressen havde konstant spørgsmål og jeg havde ingen svar. Liam måtte tage sig af pressen, han havde mere kontrol over situationen end jeg selv havde, han kunne bedre kontrollere sine følelser, ellers var han bare god til at skjule dem og brød sammen når vi andre ikke så på.

Lægen kom ind og fortalte at, om 30 minutter skulle vi alle forlade stuen igen, for så ville de prøve at tage hende ud af koma. Så vi havde 30 minutter inden vi ikke kunne se hende før i morgen tidlig.

Lad os synge en af hendes yndlingssange sammen, hvis det er sidste aften vi kan være samlet om hende i bare nogenlunde humør, så lad os gøre noget hun elskede, hun elskede og synge, og jeg ved at Concrete Angel har betydet meget for hende og gør det stadig” Amanda rejste sig fra gulvet og smilede til os. Det var første gang jeg havde set et smil på hendes læber længe. Vi nikkede alle sammen, for vi vidste godt at hun var besat af den sang og den havde hjulpet hende igennem meget, også før hendes og mit forhold.

Vi stillede os alle sammen omkring hendes seng og begyndte at synge.

She walks to school with the lunch she packed, nobody knows what she's holdin' back, wearin' the same dress she wore yesterday, she hides the bruises with linen and lace. The teacher wonders but she doesn't ask, it's hard to see the pain behind the mask, bearing the burden of a secret storm, sometimes she wishes she was never born

Min stemme knækkede ved de sidste ord og de andre stoppede også. Celine havde haft det sådan flere gang, hvilket kun gjorde det værre at synge, men jeg forsatte til omkvædet.  

Trough the wind and the rain, she stands hard as a stone, in a world that she can’t rise above, but her dreams give her wings, and she flies to a place where she’s loved, concrete angel

Amanda stoppede os alle sammen et øjeblik og sagde

Når vi går i seng i nat, beder vi for at Celine snart kommer tilbage til os. Vi beder til at hendes vinger må flyve hende tilbage hertil og åbne hendes øjne så hun kan se at vi elsker hende, vi behøver hende og at vi ikke kan leve uden hende” hendes øjne blev helt våde, og tårerne trillede ned af hendes kinder igen. Vi nåede til det sidste vers, som bragte dårlige minder frem hos os alle. Lige i starten af mit og Celines forhold var hun meget ustabil og havde selvmordstanker, og som om det ikke var nok, fik hun en masse dårlig omtale i pressen, hvilket bestemt ikke gjorde det bedre.

A statue stands in a shaded place, an angel girl with an upturned face, a name is written on a polish rock, a broken heart that the world forgot

Lægen kom ind og vi gik alle ud, de andre tog hjem mens jeg blev stående og kiggede ind af det lille vindue i døren. Mit hjerte gik i tusinde stykker da der ikke var noget respons overhovedet. Hun lå bare der, samme stilling, samme udtryk i ansigtet og de samme ting stod på hendes skærm. Lægen kom ud, rystede på hovedet og gav mig et medlidenhedsblik. I det sekund faldt min verden for alvor sammen, for under normale omstændigheder ville hun være vågnet ved første eller andet forsøg.

Det stod klart for mig nu, jeg måtte forberede mig på at sige farvel til hende for alvor, hvis hun ikke vågnede ved tredje og sidste forsøg om et par dage.

 

____________________

Håber i kan lide kapitlet! Like, kommenter og favorit gerne. Der er muligvis sneget sig nogle stavefejl ind ;-) Tak fordi i læser med! Kys

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...