Never Grow Up (1D) 2

Fortsættelse til "You Found Me (1D)". Dramaet fortsætter. Celine er gravid, hende og Louis er forlovet. Mads, hendes barndomsven kommer til London, Line vil ikke hjem og udvikler så småt følelser for Harry, Niall og Amandas forhold er ved at briste da nye rygter kommer frem. Zayn afslører i fuldhed hvad der skete med Celine for nogle år tilbage, og Louis bliver sur, såret og trist, mens Liam prøver at holde styr på det hele. Som om det ikke var nok så dukker en gammel flamme op, men en gammel flamme til hvem?

145Likes
368Kommentarer
33719Visninger
AA

16. Hvorfor?

 

Jeg havde lyst til at smække døren i hovedet på ham. Hvad bildte han sig ind? Han havde absolut ingen ret til at komme her og slet ikke nu, hvad fanden tænkte han på?

Lad mig lige sige noget Celle”

”Du skal ikke kalde mig Celle!”

”Hold kæft hvor har du ændret dig”

”Ja det kan man ikke sige om dig, du sikkert lige så dum som dengang” sagde jeg og smilede.

Der var stadig stille inde i stuen, jeg tror de prøvede at lytte til hvad det var og hvem jeg snakkede med. Jeg kiggede hurtigt ind i stuen og smilede og gik hen til døren igen, denne gang mere vred end før. Jeg tog min nøgle i min jakke og gik ud foran døren i farten råbte jeg

Er tilbage om lidt, bare spis videre”

Jeg kunne høre Harry sige til Line

Det var den bedste overraskelse nogensinde, hvis I var kommet som aftalt ville jeg have stået i lufthavnen nu, men i stedet kan jeg sidde i en stue, sammen med min pige, hvad mere kunne jeg ønske mig?”

Et lille smil bredte sig på mine læber og jeg lukkede døren, greb ham i armen og tog ham med udenfor og til hundeparken lige overfor.

”Hvad vil du?”

”Jeg ved godt jeg dummede mig, men folk ændrer sig med årerne”

”Ja folk, ikke dig”

”Hvorfor er du lige pludselig så… så…”

”Så bitchet? Snobbet?”

”Ja”

”Det var fordi du dukkede op, du har ødelagt min aften, min kærestes fødselsdag og mit humør. Hvorfor går du ikke bare igen? Du gør alligevel ikke noget godt her”

Jeg rejste mig fra den bænk vi havde sat os på og det begyndte at regne. Super fedt. Jeg var vred og så begyndte det at regne, perfekt, bare perfekt. Jeg gik et par skridt og han greb fat i min arm.

Slip mig!” råbte jeg og svingede min hånd ud efter ham.

Han trådte et skridt tilbage og kiggede mig dybt i øjnene. Jeg kunne se hans vrede og jeg begyndte at gå igen. Han gik med hastige skridt efter mig og greb min arm igen, denne gang gav han ikke slip da jeg bad ham om det. Jeg prøvede at give min arm til mig, men han tog bare hårdere fat. Det ville helt sikkert efterlade et mærke når jeg stod op i morgen.

Hans hånd nærmede sig min kind. Smerten var ubærlig. Min kind brændte. Slog han mig lige? Han slog mig lige. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre. Jeg stod der i silende regn, med en brændende kind og en hånd godt fat om min arm.

Han gav endelig slip og jeg tog min arm til mig, han gav mig et undskyldende blik, men lige nu var jeg ligeglad, jeg ville hjem. Jeg kiggede rundt i parken og så en skikkelse komme til syne. Åh gud. Havde han tilkaldt forstærkning? Skulle jeg have tæsk nu?

”Celle?”

Jeg frøs. Det var Amandas stemme. Jeg følte et sus i maven. Jeg vidste slet ikke hvad jeg skulle gøre. Alt fløj rundt i hovedet på mig. Hvorfor havde jeg ikke bare lukket den dør i hovedet på ham? Så var det her aldrig sket.

”Celine, du kan ikke bare gå fra din forlovedes fødselsdag, du har været væk længe nu, hvad fa… Andrew?!”

”Manda, jeg kan forklare”

”HVAD FANDEN LAVER HAN HER?”

”Han, øh, kom for at se dig. Og det ville jeg ikke have, så ja, jeg, fik ham væk”

Jeg kig hen imod hende og lyset faldt på min kind. Amanda stirrede på min kind og derefter på min arm. Jeg kiggede ned på min arm. Den var helt rød, der hvor han havde holdt fast.

”Undskyld, hvad er der sket? Er det ham? Celine forhelvede! Du skal ikke tage dig af mine problemer! Jeg vil ikke have det skal gå ud over dig”

”Jeg satte jer sammen Manda! Jeg føler mig altså skyldig for at han ødelagde dig sådan!”

”Du mødte ham i byen Celle. Ja, I snakkede hele aftenen og mange dage derefter. Men du kunne umuligt vide hvordan han var. Please Celine. Lad mig tage hånd om mine egne problemer”

”Men Manda”

”Nej Celine!”

”Forhelvede. Jeg ville jo bare hjælpe”

”Det ved jeg. Men han var MIN kæreste, det var MIG det gik udover ikke DIG. Jeg er ikke en lille pige mere Celine. Jeg kan godt selv!”

”JEG VED HVAD HAN GJORDE VED DIG! Også selvom du ikke sagde det til mig. Jeg vidste hvad han gjorde ved dig. Du var kun 15 Manda”

”Og fordi du var 16 var du meget klogere eller hvad?”

Jeg brød sammen. Jeg havde aldrig skændtes med Amanda sådan her før. Og det gjorde ondt på mig. Hun var min bedste veninde. Jeg ville jo bare passe på hende.

”Det jo ikke det jeg siger. Jeg siger bare..”

”Hvad Celine? Hvad siger du bare?”

”Manda…”

”Nej Celine. Prøv at se hvad han har gjort ved dig! Det sårer mig at han har slået dig, fordi du tror du skal beskytte mig!”

Andrew var gået. Og havde efterladt mig og Amanda midt i vores største skænderi nogensinde. Jeg hadede ham. Amanda og ham var begyndt at date pga. mig. Jeg syntes det var synd for hende at hun skulle gå og se på mig og Louis gå og kæreste rundt når hun ikke havde en. Men det var nok den største fejl jeg nogensinde havde lavet. Han misbrugte hende. Han var også en del ældre end hende, men han virkede så venlig. Jeg tog fejl, han var det største svin der kunne gå på to ben. Men det var fortid og der var intet jeg kunne gøre.

”Efter Andrew ville jeg ikke have det skulle ske igen, så da Nialler sagde at han elskede dig flippede jeg ud på ham, ja jeg gjorde faktisk, jeg råbte af ham, det var lige før han slet ikke turde spørge dig”

”Undskyld hvad gjorde du?”

”Ja, jeg truede ham vel på en måde”

”Fuck dig Celine. Fuck dig”

Med de ord løb hun tilbage til lejligheden. Fedt. Jeg løb efter hende og var ved at falde flere gange. Smerten i min kind var næsten væk, gad vide hvordan det så ud nu. Jeg nåede næsten at indhente hende, men hun nåede at åbne døren og jeg rev døren åben og råbte ind

”MANDA VENT LIDT!”

Der blev helt stille og alle øjnene blev vendt på mig. Jeg stod bare der. Helt gennemblødt og gennemtæsket med det skænderi. Alle mine følelser poppede rundt og tårerne trillede ned af mine kinder. Alle rejste sig på samme tid fra bordet, Niall gik ind til Amanda, Harry og Line gik med ind til Amanda. Zayn gik ind i soveværelset og fandt noget tørt tøj til mig, normalt ville jeg have råbt og skreget, men lige nu, var jeg ligeglad. Det eneste jeg tænkte på mit og Amandas skænderi, ordene kørte rundt i hovedet på mig.

Hvem har gjort det der?” sagde Liam og pegede på min arm og da jeg vendte hovedet begyndte Louis at råbe.

”Som din kæreste, din forlovede forlanger jeg du fortæller mig hvad der er sket!”

”Louis, det noget mellem mig og Amanda, vil ikke snakke om det, kan jeg ikke få lidt tid alene”

”Nej. Ikke før du fortæller hvem der har gjort det. For dét der, det er ikke kvinde hænder, det er mandehænder”

”Amandas eks, Andrew. Det var ham der stod ved døren. Han gjorde ting ved Amanda, som han ikke burde have gjort og nu ville han snakke med hende, ville ikke have hende ødelagt igen. Og ja, så blev jeg ødelagt. Og nu hader hun mig”

”Hun hader dig ikke skat”

”JO LOU! Det gør hun. Vi har aldrig nogensinde råbt så meget af hinanden før”

Han kiggede på mig og tog mig i sine arme. Amanda kom ind med Niall i hånden. Vi blev sat på hver sin sofa, Line var i chok. Zayn brød stilheden.

”Jeg gætter på det så nok er et rigtig dårligt tidspunkt at fortælle jer vi har bestilt en afbudsrejse til New York. I rejser i morgen aften”

”Det kunne ikke være kommet på et værre tidspunkt” svarede Amanda hurtigt tilbage.

Jeg stirrede bare på hende og hun rejste sig fra sofaen og jeg kom med et lille suk. Hvad fanden havde jeg gjort. Jeg fortrød det her mere end noget andet. Hvis jeg mistede Amanda nu, så ville jeg ikke mere, så kunne jeg lige så godt opgive.

Jeg rejste mig fra sofaen, eller prøvede på det, Louis hev mig ned igen og rystede på hovedet. Jeg skulle give Amanda tid. Jeg hørte hoveddøren åbne. Og så lukke igen. Jeg kiggede op og så alle de andre sad der, undtagen Niall og Amanda. Harry gav mig et skævt smil.

Jeg glæder mig altså til New York. Perfekt afslutning på skolen og perfekt start på et nyt liv” sagde Line og smilede.

Jeg vidste godt hun kun prøvede at løfte stemningen, men jeg var ikke i humør til jokes. Jeg rejste mig og denne gang gav Louis mig lov. Jeg gik ind i soveværelset. Lukkede døren. Jeg kunne høre Louis sige noget til de andre og hoveddøren blev igen åbnet og lukket. Nu var vi alene. Jeg kunne høre døren åbnede og Louis trådte ind. Han lagde sig ved siden af mig og vi lå helt tæt.

Er ikke i humør til vores fredagsleg eller fødselsdagssex, undskyld”

”Skat, det er jeg så ligeglad med. Så længe du har det godt er jeg glad nok. At du kom hjem 5 timer før gjorde min dag en million gange bedre. Jeg elsker dig jo, og vil ikke have der sker dig noget”

”Tak, elsker også dig. Håber bare ikke turen til New York bliver alt for slem”

”Hun skal bare have lidt tid babe. Læg dig til at sove, så hjælper jeg dig med at pakke i morgen. Sov godt skat”

”Lige over baby, kunne ikke få en der var bedre end dig Lou”

Jeg tror alle de tanker der fyldte mit hovedet gjorde mig forfærdelig træt, for der gik ikke lang tid før jeg faldt i søvn i hans arm, i hans tryghed, til duften af ham.  

 

_______

Undskyld, undskyld, undskyld for den lange ventetid! Der er muligvis stavefejl! Håber I kan lide kapitlet. Elsker jer. Kys. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...