Never Grow Up (1D) 2

Fortsættelse til "You Found Me (1D)". Dramaet fortsætter. Celine er gravid, hende og Louis er forlovet. Mads, hendes barndomsven kommer til London, Line vil ikke hjem og udvikler så småt følelser for Harry, Niall og Amandas forhold er ved at briste da nye rygter kommer frem. Zayn afslører i fuldhed hvad der skete med Celine for nogle år tilbage, og Louis bliver sur, såret og trist, mens Liam prøver at holde styr på det hele. Som om det ikke var nok så dukker en gammel flamme op, men en gammel flamme til hvem?

145Likes
368Kommentarer
33283Visninger
AA

24. Hjemvendt

 

Jeg vågnede op sent søndag, jeg havde lidt kvalme, jeg var nok sulten. Jeg kiggede på min telefon, en ny besked.

’Godnat elskede. Jeg glæder mig til at holde op om dig, kysse dig, mærke babyen, ligge ved siden af dig hver nat, kramme dig. Jeg glæder mig til at jeg kan dufte af dig hver morgen når vi har ligget tæt. Jeg glæder mig til jeg kan kalde dig min kone. Jeg glæder mig til jeg kan holde babyen i min arme. Jeg glæder mig til jeg ikke længere skal bekymre mig om at du er min for altid. At vi skal blive gamle sammen, sidde i hver vores stol og kigge på vores børnebørn leger. Det er mærkeligt du ikke er med os denne gang skat. Jeg savner dig ekstremt meget. Jeg ligger lige nu, med en tåre ned af min kind, kigger på billedet af os, det første billede der blev taget af os sammen, jeg tænker tilbage på fælleshuset hvor du sad på min værelse og græd og jeg var en stor idiot. Jeg havde med vilje ikke taget billedet ned, fordi uanset hvad, så vil du altid være min største kærlighed og det billede, betød rigtig meget for mig, også selvom jeg var sur på dig, jeg elsker dig rigtig højt Celine, og da jeg så du græd på værelset og jeg så billedet, kunne jeg ikke lade dig gå, vi kunne ikke gå fra hinanden, selvom vi var godt på vej til det, så var der noget indeni mig der ikke ville give slip, og det er jeg taknemmelig for nu, for se hvad jeg har nu, jeg har DIG. Jeg kan om ca. 1½ måned kalde dig min kone. Og til februar kan jeg kalde mig far. Jeg vil godt hjem nu. Jeg elsker dig xx’

Jeg fældede en tåre da jeg læste den sms. Han skulle komme hjem nu. Og det kunne ikke gå for stærkt. Jeg svarede tilbage med det samme.

’Jeg sidder her og græder. Du er så fantastisk. Både baby og jeg glæder os meget til at hente dig i lufthavnen. Jeg elsker også dig, mere end du kunne forestille dig xx’

I morgen var jeg 16 uger henne. Det var vildt at tænke på. Maven kunne ikke skjules mere. Men jeg var ligeglad. Jeg var stolt. Jeg var ikke pinlig over det. Jeg havde manden jeg elskede. Jeg behøvede ikke andre. Jeg behøvede intet andet. Så længe jeg havde Louis, var mit liv fuldendt.

Jeg lavede mig noget mad og besluttede mig for at jeg hellere måtte gå ud og handle i morgen. Det var d. 31. august i dag, der var 9 dage til Louis kom hjem. 9 dage til jeg kunne mærke hans arme omkring mig. 9 dage til jeg ville stå i lufthaven og tude af glæde.

Efter jeg havde spist satte jeg mig foran fjernsynet og zappede, indtil jeg faldt over et gammelt interview med One Direction, de viste klips fra nogle af de første interviews med dem og så året efter, og året efter det. Det var underligt at se. De så en del ældre ud fra det første interview, ikke underligt siden de er blevet 3 år ældre, men de opførte sig også mere modent. De satte en facade op når de var på TV, de er stadig meget umodne når man var sammen med dem i privaten. Jeg slukkede igen for fjernsynet og gik i seng igen, jeg var træt hele tiden nu, jeg kunne nu for alvor mærke graviditeten.

Dagene gik, jeg havde ikke snakket med Louis siden lørdag aften, jeg læste og læste til min eksamen på lørdag, jeg skulle til tjek hos lægen i morgen, torsdag d. 4. september, da jeg har haft det lidt underligt og været lidt halv skidt de sidste to dage. Det havde muligvis noget at gøre med jeg var nervøs for lørdag, til min eksamen. Den her eksamen betød mere end noget andet. Det her var min uddannelse. Jeg havde faktisk været rigtig ukoncentreret hele uddannelsen igennem, og havde kun taget det seriøst op til min ’terminsprøve’ og nu, til den endelige eksamen. Jeg havde fået virkelige dårlige karakterer, men jeg scorede et 10-tal til min terminsprøve. Det overraskede nok en del – inklusiv mig. Jeg gik tidligt i seng, havde taget en tid hos lægen allerede klokken 7.30, så jeg kunne nå hjem og læse videre.

Jeg vågnede af solen stod lige ind i soveværelset og min telefon ringede, det var ikke min alarm, det var Louis.

”Hej skat, hvorfor ringer du så tidligt? Er der noget galt?”

”Nej, bare rolig babe. Savnede bare din stemme. Hvordan går det med baby?”

“Vi skal til lægen i dag, om 1 time faktisk, jeg har ikke været helt på toppen, tror det er nervøsitet for min eksamen på lørdag”

“Hey, du er skide god, det skal gå skat. Hvad mener du med du har været dårlig?”

“Kvalme, hovedpine, mistet appetitten”

“Skat… Hvorfor ringer du ikke og siger sådan noget? Du skal spise! Det er ikke kun dig længere, husk på det. Skriv lige hvordan det går efter du har været til lægen, okay?”

”Jeg lover. Jeg savner dig Louis. Jeg ved slet ikke hvad jeg skal stille op med mig selv når jeg fryser om aftenen. Jeg føler mig ensom”

”Savner også dig skat. Vi ses i næste uge. Counting the days! 6 dage. Jeg må løbe. Elsker dig”

Og så lagde han på. Jeg savnede ham forfærdeligt.

Jeg tog tøj på og satte mig ud i bilen og kørte af sted mod lægen, jeg blev taget ind til lægen med det samme og han undersøgte mig, jeg blev mere og mere nervøs da han ikke rigtig sagde noget og hvis han endelig kom med en lyd, lød det ikke helt godt.

Celine, jeg er nødt til lige at tage nogle prøver, der er noget der ikke er helt rigtig, men bare rolig, det ser ikke alvorligt ud

Mit hjerte sank helt ned på briksen jeg lå på. Ikke helt rigtig? Hvad skulle det betyde? Tage det roligt? Du har lige fortalt mig at det er forkert, hvordan kan jeg så være rolig? Jeg trak vejret dybt og ventede på at hun skulle komme tilbage. Jeg kiggede rundt i lokalet. Jeg var ved siden af mig selv. Jeg kunne ikke miste et barn til, jeg er kun 20 år, det kan ikke være rigtigt at jeg skal miste to børn, jeg burde jo slet ikke være gravid! Men jeg var gravid. Jeg havde været gravid. Og jeg var egentlig lige glad med hvad folk mente. Jeg elskede Louis, jeg elskede barnet, jeg var lykkelig, hvorfor kunne de ikke bare acceptere det?

Hun kom ind igen og satte sig på stolen ved siden af briksen og kiggede mig i øjnene. Mit hjerte begyndte nu at banke helt vildt, det galoperede nærmest. Jeg fik kolde fingre og det løb koldt ned af ryggen på mig. Hun tog min hånd og jeg holdt nu vejret.

Der er en god nyhed og en mindre god nyhed, Celine, hvilken vil du have først?”

Tårerne prikkede på indersiden af mine øjenlåg.

Den dårlige, så kan det være den gode kan gøre det lidt bedre”

”Den dårlige nyhed er, at dit barn er underernæret og stresset – fordi du er stresset. Fortsætter det sådan kan det ende fatalt, desuden er dit barn i stor risiko for at blive syg, grundet alle de piller du tager, at vi er nødsaget til at tage ekstra scanninger, en igen allerede i uge 18, i stedet for først i uge 20, dog bliver du stadig scannet i uge 20, for at se om tingene bliver bedre. Den gode nyhed er, at alt andet går som det skal, du har taget på og bortset fra det jeg lige har sagt, har dit barn nogle rigtig fine tal, så hvis du bare følger den madplan og det nye pille skema, jeg laver til dig, skulle dit barn gerne være et meget sundt barn til februar

Wauw, okay, tak, får jeg planen med nu? Eller sender I den?”

”Den er i gang med at blive lavet lige nu, så hvis du bare sætter dig ud i venteværelset, så kommer jeg med papirerne til dig

Jeg satte mig ud i venteværelset og tog min telefon frem. Jeg gik på twitter og jeg havde fået en del nye followers. Jeg besluttede mig for lige at tjekke Louis twitter igennem, bare hurtigt og så alle hans tweets omhandlede mig, og baby, at han savnede os. Jeg besluttede mig for at lave en tweet.

#@Louis_Tomlinson keep ur phone close. Calling in a sec. Important. Miss you# og endnu en

#If I didn’t hate doctors before, I sure do now# & #Thanks for the support. I really appreciate it x#

Og imens jeg stadig sad og vented gik jeg lige hurtigt mine mentions igennem. Der var en del der spurgte ind til polterabend inden brylluppet og jeg besluttede at svare en af dem.

#@Lick1D probably gonna hold the bachelorette party after I’ve giving birth since I wanna get drunk…# og fortsatte den i en ny tweet #@Lick1D Then I can celebrate my child’s birth as well x#

Jeg opdaterede mine mentions of faldt over en pige som havde det sygeste hate på mig. #I guess @CelineH is only with Louis for the money# & #I don’t get why @Louis_Tomlinson wanna date @CelineH, she’s fat#. Da jeg læste det blev jeg virkelig trist og så Louis havde svaret hende tilbage.

#@IHateCeline You know what? Celine is beautiful. She’s having my baby and my last name. Deal with it#  og jeg besluttede mig for at jeg også ville svare, men at jeg ville lave en twitlonger til hende.

#@IHateCeline You know what? I love Louis. More than you could ever imagine. Of course I’m only with him for the money, sure, because his personality has nothing to do with it, I’m just a gold digger right? I think you’re forgetting one thing; I was with Louis BEFORE he became famous. I’m carrying his child right now, I would never do that if I didn’t love him. A baby is a big responsibility, just so you know. And I’m getting married to him, because he’s old fashion, I love that about him, he wants us to get married before the baby arrives. And again, would I ever get married to someone I didn’t like? No, I’m not marrying fucking Hugh Hefner, I’m marrying the father of my child and the love of my life – and has been for the last 5 years. And I don’t really care that you made a twitter account just so you could hate on me, but if you were fair, you would show me who you really are and not hide behind this account. So next time you want to insult me, please do it from your REAL account or confrontation me if you see me, I’d love to meet you in person J And I guess you only hate me because you like Louis, and I totally understand, he’s an amazing man, one of a kind, true love and all that shit. It’s okay to be jealous, just don’t be mean about it dear xx. Have a lovely day#

Louis RT’ede med det samme. Og lige efter fik jeg flere og flere RT’s på den, samt en masse favorites. Louis svarede også tilbage på den.

#@CelineH I love you babe. See you soon. Say hello to baby from me#

Jeg smilede da jeg læste hans tweet og blev afbrudt af at min læge kom tilbage. Hun smilede skævt til mig og satte sig ned ved siden af mig.

”Det er lidt mere alvorligt at jeg fortalte til dig, du får derfor også nogle nye piller du skal tage og så skal du lægge nogle af de andre væk. Vi råder dig til at lade være med at tage dine p-piller længere, et så er du gravid og to så er de rigtig usunde for dig – især når du venter barn. Derudover skal du skære ned på nogle af dine smertestillende, de stærkeste kun tre gange om ugen, men det står alt sammen på det her papir. Vi ses igen om 2 uger til en ny scanning, hvis du får det underligt, så tøv endelig ikke med at komme ind! Ring, Celine. Det er vigtigere end noget andet lige nu, så snart du føler dig utilpas, så ringer du, så får vi lavet en akut tid til dig”

”Okay, det skal jeg gøre. Vi ses om 2 uger”

Jeg løb nærmest ud af hospitalet. Jeg kunne mærke jeg skulle til at bryde sammen og jeg ville bestemt ikke gøre det foran hele hospitalet og slet ikke min læge. Jeg satte mig ind i bilen og kørte ind på en forladt resteplads.

”Lou?”

”Skat, hvad er der galt?”

”Det baby, eller det mig, det os begge, både baby og jeg. Jeg har brug for til at holde om mig”

”Skat! Hvad er der sket?! Græder du?”

“Hvis jeg sagde nej, ville du så tro mig?”

”Nej. Jeg kan høre du græder. Hvad fanden er der sket? Fortæl forhelvede”

”Barnet har det ikke alt for godt, jeg skal tage nogle nye piller, desuden har jeg fået ny madplan. Åh Lou, det må ikke gå galt den her gang, så går jeg psykisk ned. Jeg elsker allerede barnet alt for højt”

”Hey, babe. Rolig, lægerne ved hvad de laver. Hold kæft hvor jeg glæder mig til at komme hjem og give dig det største kram. Men skat, hvis du ikke føler for dig, så lad vær med dukke op i lufthavnen, jeg kan godt forstå hvis du ikke lige har brug for hundredvis af skrigende piger og papz over det hele”

”Don’t question that, jeg vil se dig i lufthavnen. Jeg er nødt til det. Jeg har fundet ud af at jeg vil komme løbende hen til dig når jeg ser I går ud af døren. Jeg savner dig. Rigtig meget Lou, hver eneste aften jeg ligger i sengen, tænker jeg på dig, hver eneste gang der sker noget sjovt, tænker jeg på dig, de gange jeg har været til lægen, har jeg tænkt på dig, du burde være her. Og Lou, bare for at gøre det klart, med hende twitter…”

”Stop Celine, det okay, glæder mig også til at se dig”

”Nej Lou, lad mig tale færdigt. Jeg har ALDRIG taget dig for pengene eller berømtheden…”

”Celine! Det ved jeg godt”

”Forhelvede lad mig nu snakke færdig. Jeg elsker dig. Højere end du nogensinde kunne forstå. Jeg har flere gange, hvor jeg ikke har sagt noget til dig, haft problemer med din berømthed skat, og har overvejet flere gange om jeg ville kunne leve sådan her, om jeg ville starte en familie senere hen med det her liv, og en gang var jeg faktisk ret tæt på at skride fra det hele og lade alle dine gaver til mig ligge. Men jeg elsker dig for højt til at kunne gøre det. Din kærlighed til mig, det var den der holdt mig fast skat. Så uanset hvad. Hvis jeg kunne vælge imellem at være fattig eller rig, så kunne jeg ikke være mere lige glad, så længe jeg bare havde dig ved min sidde. Skat, lyt til Chris Browns sang – Without you, den sang siger det hele og beskriver hvordan jeg har det til dig meget godt. Hyg dig de sidste par dage du har, vi ses i næste uge skat”

”Celine…”

”d. 10 skat”

Jeg kunne høre Louis skulle til at sige noget og jeg skyndte mig at lægge på. Jeg havde aldrig lagt på sådan før. Og gik på twitter igen, jeg skrev en hurtigt tweet til Louis.

#@Louis_Tomlinson sorry, don’t hate me. I love you xx#

Og han svarede tilbage.

#@CelineH you’re forgiven, just heard the song. I love it. Love you right back x#

Jeg smilede lidt da jeg læste den og kom lidt væk fra tanken omkring baby. Jeg kørte hjemad og parkerede bilen og gik indenfor. Jeg fandt mine bøger frem for at forberede mig til min eksamen, men jeg var træt, det havde været en lang, selvom den egentlig var kort, og hård dag.

Jeg kiggede på min nye madplan, det så okay ud, noget jeg saftens kunne overskue at skulle holde mig til, mit pille skema skulle jeg dog vænne mig til, det ville være underligt for mig ikke at skulle tage så mange piller hver dag som jeg plejede.

Jeg lagde mig ind i sengen og kiggede på klokken 18.46, tror ikke jeg havde gået så tidligt i seng siden jeg var en lille pige. Jeg skrev en hurtigt sms til Louis, men fik intet svar tilbage med det samme, og faldt hen ret hurtigt.

Jeg vågnede næste morgen til tre ubesvarede opkald og 5 sms’er. Jeg kiggede på klokken. 15.30. Hold kæft, jeg havde sovet i næsten 20 timer. Jeg tjekkede mine opkald, det var Louis der havde ringet og alle sms’erne var også fra ham.

’Sov godt skat. Ringer i morgen, vi er i Sverige i et lille hus med rigtig dårlig forbindelse. Elsker dig x’ & ’Godmorgen smukke. Har du det bedre i dag?’ & ’Er du sur på mig skat? Hvorfor tager du ikke telefonen? Svar’ & ’Hvad fanden er der galt? Er du okay? Vil godt have et svar på at du er i live tak. Har jeg gjort noget skat?’. Den sidste var den værste. Jeg græd da jeg læste den

’HVOR FANDEN ER DU? Er du sammen med nogle? Skat. Hvad har jeg gjort? Hvorfor ignorerer du mig? Har ringet tre gange, skrevet utallige beskeder til dig. Er bekymret. Du åbner ikke engang døren. Skat, forhelvede, fortæl mig hvis jeg har gjort noget. Er du gået? Er det slut? Jeg er helt oppe og køre. Jeg er gået så vidt at jeg spurgte Paul om jeg måtte droppe de sidste 5 dage og tage hjem. Begge piger har endda været forbi og banke på, JA jeg har ringet til dem, jeg har også ringet til hospitalet. CELINE FORHELVEDE! Du kan ikke forlade mig. Vi skal giftes. Vi skal opdrage vores første barn sammen til februar. Please. Svar. Jeg sidder ude på en grøn eng og tænker på vores første date, kan du huske det? Vores første kys? Den første gang jeg så dig gå hen ad gangen og da jeg fandt ud af du sås lidt med din lærer, jeg var så misundelig. Jeg elsker dig Celine. Ring til mig’

Så snart jeg havde læst den, tørrede jeg tårerne fra min kind væk og ringede til ham.

”CELINE!”

”Ja…”

”Hvor er du?”

”Jeg er hjemme Louis. Jeg er først lige stået op. Jeg ved ikke hvad der er sket, er helt rundt på gulvet og da jeg læser din sms…”

”Forhelvede skat, glem beskeden!”

”Jeg græd Louis. Hvordan kan du tro jeg ville forlade dig? Jeg vil aldrig forlade dig. Vi skal blive gamle sammen. Sidde i hver sin gyngestol og kigge på vores børnebørn lege. Jeg glæder mig til vores bryllup. Jeg glæder mig til at kunne holde vores barn i mine arme. Ja, jeg kan godt huske vores første date, vores første kys, vores første sleepover, jeg er overlykkelig Louis. Fordi jeg har dig”

”Jeg elsker dig Celine. Undskyld. Hvordan har du det så nu?”

”Bedre end da jeg læste beskeden. Men jeg er nødt til at tage mine piller og forberede mig til i morgen skat, vi snakkes engang i morgen okay, og please ring og sig til pigerne at jeg sov”

”Det gør jeg. Undskyld. Desuden kan jeg godt lide din idé med gyngestolene babe. Vi snakkes, kys”

Og så lagde han på. Jeg rejste mig fra sengen og kom i tanke om at min krop nok bare skulle vænne sig til de nye piller. Jeg satte mig ind i stuen og fandt mine bøger frem. Jeg åbnede den første bog og tog min computer ud fra under bordet for at kunne skrive noter. Jeg besluttede mig for lige at logge på facebook inden jeg begyndte at skrive de sidste noter, bare for at se om der var sket noget nyt, havde ikke været på i nogen dage. Jeg kiggede ned af min startside og grinede lidt af et billede min bror havde lagt ind. Og lige da jeg skulle til at logge af skriver Amanda i chatten.

’HEJ SKAT! Godt at høre du er i live. Hvad laver du?’

‘Skulle til at logge af, haha. Skal lige skrive de sidste noter til min eksamen i morgen. Hvordan har du det mus?’

’Bedre nu da jeg ved at du ikke er skredet fra Louis, eller værre – død, jeg skal faktisk fortælle noget, må Line og jeg komme over om et par timer? Vi kan tage mad med ;-)’

’Uh, det lyder godt. Kom klokken 18, sharp, skal nemlig tage min pille med min mad klokken 18, eller det gør nok ikke noget hvis den bliver 18.30, men du ved hvad jeg mener. Glæder mig til at se jer <3’

’Fedt! Line har lånt Harrys range, så vi kommer i bil’

‘Har hun fået kørekort? :-O’

‘Hun har sit danske og har et midlertidigt udstedt indtil hun får et i England – altså får taget det, og siden hun jo ikke har boet her i så lang tid igen, så godtager de den. Hun kørte næsten værre end dig først gang vi var ude! Og det siger altså lidt. Hun er dog blevet bedre. Okay, kan fortælle det senere. Fokus, mama! See you later alligator – ok klam afslutning. Ses skat’

‘Haha! Du sød. Vi ses’

Jeg loggede af og fik skrevet de sidste ting ned, jeg lukkede alt andet ude og havde sat mobilen på lydløs så jeg ikke ville blive forstyrret. Inden jeg fik set mig om var jeg færdig og klokken var 17.50. Jeg var lidt stolt af mig selv at jeg ikke havde lavet andet i lidt over 1½ time, end at koncentrere mig med at lave noter.

Det ringede på døren og jeg gik ud for at åbne og gav begge piger et stort kram. Vi satte os hen i sofaen og de havde taget thai mad med. Jeg kunne ikke vente med at høre hvad Amanda havde at sige.

”Tak for maden piger, det var virkelig godt. Men nu vil jeg altså godt høre hvad du havde at sige Amanda!”

”Ja ja ja! Altså, jeg har jo faktisk besøgt Niall lidt imens de har været væk og du må endelig ikke tro jeg kopiere dig skat, men jeg var til lægen i tirsdags og fik bekræftet at jeg var gravid. 2+1 i dag. Jeg ringede til Niall da jeg fik mistanke og han sagde at lige meget hvad så skulle jeg aldrig tænke på en abort. Da jeg så ringede til ham i tirsdags blev han målløs. Han blev rigtig glad”

”ER DET RIGTIGT? TILLYKKE SKAT!”

“Ja og ved du hvad han også sagde?”

”Nej, fortæl mig, skal høre alt!”

”Han sagde at godt nok skulle du føde til februar, og jeg først sidst i maj – start juni, men at så havde Tommo baby allerede en lege kammerat. Jeg kunne ikke lade være med at grine”

”Det sjove er også at vi altid snakkede om at blive gravide indenfor samme år – så vidt muligt så vi kunne opdrage børn sammen. Er rigtig glad på jeres vegne. Hold da op. Hvor er det vildt, er helt målløs skat”

“Jeg fik det at vide i går Celine, jeg havde samme reaktion som dig. Men jeg skal fandme ikke have børn nu, jeg kan nøjes med jeres! Jeg glæder mig sindssygt til at se begge jeres børn, de bliver jo verdens lækreste unger, med mødre som jer!”

”Haha, hvor er du sød Line, det er heller ikke klogt at blive gravid nu. Både Manda og jeg er ret dumme ved at tage det her valg, men jeg har ikke fortrudt”

Line smilede til mig og jeg kiggede ned på min mave. Jeg tog mig lidt under min lille bule. Jeg kunne ikke forstå jeg var i gang med at lave et lille menneske indeni mig.

Pigerne gik hjem efter nogle timer, en del, klokken var 23.30 da de gik og jeg hoppede med det samme i seng så jeg var klar til min eksamen i morgen klokken 11.

Jeg vågnede af mit ur klokken 9 og gik i bad. Jeg vaskede mit hår og skrubbede godt på min mave. Jeg gik ud af badet, tørrede mig og tog tøj på. Jeg havde valgt at tage en skjorte og et par sorte højtaljede bukser på og så ville jeg tage min vans på. Jeg behøvede ikke ligefrem gøre så meget ud af mig selv, det er bare en eksamen og ikke en skønhedskonkurrence.

Jeg greb min computer og kørte af sted mod skolen. Jeg parkerede bilen og gik indenfor. Der stod et par andre der skulle ind før mig, de var åbenbart lidt forsinkede så jeg satte mig på en stol og gik på twitter for at få styr på nerverne.

#Nervous! Final exam today#

Og jeg så Louis var på twitter og han favoritede tweeten og svarede

#@CelineH you have nothing to worry about babe# og #Everyone! Send good luck and love to my loving almost-wife @CelineH, final exam today#

Jeg loggede af igen og gjorde mig parat til at jeg skulle ind som den næste. Nu begyndte sommerfuglene for alvor. – Jeg blev kaldt ind og gik til prøven, den første time var skriftlig, den næste time var et interview mundtligt.

Da jeg var færdig, var jeg godt tilfreds med min indsats, men tvivlede dog stadig på en masse ting, men så længe jeg bestod, var jeg glad, for jeg havde virkelig dummet mig ved den mundtlige prøve.

”Celine, du må godt komme ind”

Jeg rystede. Jeg kiggede ned på mine hænder, de var helt kolde. Rolig, det er ’bare’ en prøve, hvis jeg ikke består nu, består jeg næste gang. Jeg satte mig ned overfor censor og min lærer igen. De smilede til mig og jeg smilede igen.

Jeg må sige, Celine, at jeg er virkelig positivt overrasket over hvordan du har klaret dig i begge prøver, hvis vi skulle se ud fra hvordan du har været igennem det korte forløb så havde du bestemt ikke bestået”

”Nej, det ved jeg, tror det gik op for mig at det er nu eller aldrig, op til prøverne”     

”Det skal du være rigtig glad for, både jeg og censor er meget stolte over din præsentation”

Jeg gik lidt ned i bordet og forventede der kom et ’men’ om lidt. I stedet begyndte censor at snakke.

Ja, vi var lidt i tvivl om karakteren, men nu er det så heldigt at jeg, som censor har det sidste ord, og jeg gik din lærer overtalt”

Min lærer fortsatte

Ja, da censor fremlagde sin begrundelse, kunne jeg godt se han havde ret i det, og jeg tror nok det var fordi jeg tænkte tilbage på hvordan det er gået i hele perioden”

Jeg blev mere og mere nervøs. Ville jeg kun lige bestå? Kunne de ikke bare give mig min karakter. Censoren afbrød mine tanker

Celine, jeg er meget stolt af at kunne give dig 12 i din eksamen. Du er den sidste vi har haft til eksamen, fra din klasse, og jeg må sige, jeg har aldrig hørt nogle lave et så godt interview, selvom de var nervøse og din artikel var helt igennem fantastisk, den fangede mig virkelig. Du skal nok blive til noget. Rigtig god dag”

Jeg var målløs. Havde jeg lige fået 12 til min sidste eksamen? Min lærer sad bare og smilede til mig og da censor havde sagt det så han ud som om han lige havde vundet et væddemål og sad med et kæmpe smil på læberne. Jeg takkede dem og satte mig ud i bilen og gik straks på twitter.

#I made it! I fucking made it! Best in my class# & #Got the highest grade. Final exam. Happy!#

Folk ønskede mig tillykke og jeg kørte hjem igen. Jeg ville vente med at ringe til Louis før jeg var hjemme.

Da jeg kom hjem ringede jeg med det samme efter jeg havde sat min taske og alle drengene i baggrunden ønskede mig tillykke. Og Louis lovede at han ville give middag når han kom hjem for at fejre mit flotte resultat. Jeg smilede lidt ved tanken, det var efterhånden længe siden vi havde gået ud og spise som par, alene. Jeg glædede mig, mest til at se ham og give ham det største kys. Jeg lavede ikke rigtig noget resten af dagen, jeg var lidt udmattet, men besluttede mig for at gå ned og handle ind, så min mad bare kunne følge lidt af lægens råd. Efter jeg havde handlet gik jeg hjem, lavede maden, tog mine piller og satte mig i sofaen og så film.

Dagene gik og alt var det samme, jeg talte timer før jeg kunne se Louis. Det var mandag d. 8. september, Louis ville være i Heathrow om 2 dage. Og jeg var 17 uger henne i min graviditet. Jeg sad stadig bare foran fjernsynet og gentog den samme rutine hver dag.

Det blev endelig torsdag. De ville lande klokken 15.55, så jeg besluttede mig for at være i lufthavnen allerede klokken 16, så kom jeg ikke for sent i hvert fald. Hvis de landede 15.55, så skulle de lige ud af flyet, hente bagage og igennem tolden. Så 16.15 ville jeg kunne se Louis.

Jeg kørte til lufthavnen, jeg havde klædt mig pænt på og besluttede mig for at lade min taske blive i bilen. Jeg stillede mig ind ved udgangen og nu gik tiden langsomt. Jeg ventede, og ventede og ventede lidt mere. Dørene gik op og folk kom ud, stadig intet syn af drengene. Jeg blev stående og klokken blev 16.30 da dørene igen går op og jeg kan høre pigeskrig, jeg vender mig om med det samme og ser drengen komme gående.

Jeg løb forbi hegnet og lige ind i Louis arme. Jeg var glad for jeg havde taget flade sko på. Louis hev mig op og drejede mig rundt. Jeg fældede en lille tårer og Louis tørrede den væk med hans tommelfinger. Hold kæft jeg havde savnet ham. Han satte mig ned og lagde sin hånd på min mave. Jeg smilede og lagde min hånd ovenpå hans. Han tog min hånd og vi gik sammen ud af lufthavnen og kørte mod restauranten vi skulle spise på. Jeg sagde lige hej til de andre drenge samt Line og Amanda inden vi kørte.

Vi satte os ned ved bordet og Louis så noget nervøs ud.

”Skat, hvad er der galt? Jeg har det fint”

”Det er ikke det Celine”

”Hvad er det så Louis?”

”Jeg ved ikke hvordan jeg skal sige det..”

Mit hjerte stoppede med at banke.

”Sig det Louis, jeg beder dig, hvad er der galt? Har du været utro?”

”Hvordan kan du sige sådan noget Celine, jeg elsker dig. Jeg er bare bange for at du bliver sur på mig når jeg fortæller det”

”Du giver mig stress Lou. Hvad fanden er der galt?”

”Kan du huske det hus vi kiggede på inden vi holdt pause?”

”Ja, det var et dejligt hus”

”Jeg øh, ved godt du sagde du ikke ville have det fordi du ikke kunne bidrage med noget, men du er alt for mig Celine. Jeg har købt huset”

”Du har hvad? Louis… Jeg, lover at jeg nok skal betale halvdelen efterhånden som jeg får penge. Men tak, alligevel. Jeg elsker dig”

“Jeg vil ikke have du skal betale noget. Det er min bryllupsgave til dig. Men jeg kunne ikke holde det hemmeligt mere. Vi har huset allerede nu, jeg har allerede folk på der er i gang med at male det, vi skal bare kigge på møbler. Jeg vil godt have mit eget hus at tage hjem til efter brylluppet, og jeg vil have vi har alt klar til baby kommer”

”Louis, så lad mig betale malerne. Please. Jeg hader du giver mig sådan noget og det ved du”

”Ja. Okay, du får lov at betale malerne”

”Tak skat. Det er nok den bedste gave jeg kunne få, udover dit efternavn og dit barn. Du er min verden Louis”

Jeg lagde sin hånd på min og vi afsluttede vores dessert og kørte hjemad. Vi kom indenfor og vi gik i seng med det samme. Vi lå helt tæt og han kyssede mig på halsen og lagde armen om min arm og lagde hånden så den holdte på maven.

Jeg havde endelig min mand hjemme og jeg var lykkelig, nu måtte det godt blive d. 20. oktober og ikke mindst februar. Jeg kunne ikke vente længere til at have en rigtig familie med manden jeg elskede. 

____________

UNDSKYLD UNDSKYLD UNDSKYLD for den ekstremt lange ventetid. Kapitlet er lidt længere end normalt (tror jeg) og den skifter lidt mere, fordi jeg skulle have en del ting med. Men jeg var i London i efterårsferien og da jeg kom hjem var jeg fuldstændig smadret og arbejde og en barnedåb kom i vejen. Håber I kan lide kapitlet! Tak fordi I læser mig. Elsker jer

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...