Never Grow Up (1D) 2

Fortsættelse til "You Found Me (1D)". Dramaet fortsætter. Celine er gravid, hende og Louis er forlovet. Mads, hendes barndomsven kommer til London, Line vil ikke hjem og udvikler så småt følelser for Harry, Niall og Amandas forhold er ved at briste da nye rygter kommer frem. Zayn afslører i fuldhed hvad der skete med Celine for nogle år tilbage, og Louis bliver sur, såret og trist, mens Liam prøver at holde styr på det hele. Som om det ikke var nok så dukker en gammel flamme op, men en gammel flamme til hvem?

145Likes
368Kommentarer
33722Visninger
AA

34. Hjem kære hjem

Jeg vågnede ved at Harry vækkede mig omkring middag næste dag. Jeg var lidt fortumlet i hovedet og havde mavesmerter. Harry smilede da jeg satte mig op og jeg kiggede undrende på ham. 

"Du er virkelig smuk Celine. Du bliver verdens bedste mor" hans stemme var blid

"Tak Harry. Har du snakket med Lou?" 

"Nej, men har du set hans tweets?" han kiggede alvorligt på mig

"Burde jeg?"

"Han har slettet dem igen, men jeg tror han var fuld i går... Det var nogle underlige tweets" 

"Kan du huske nogle af dem?" min stemme var en lav 

"Jeg tog screenshots af dem, så du kunne se dem, Celine. Jeg ved ikke hvordan du skal tolke det" han lød ikke særlig begejstret 

Han rakte mig sin telefon og jeg kiggede på de tweets Louis havde skrevet. Jeg blev en anelse såret og Harry lagde armen om mig. 

#Tonight it's going down#... #Tomorrow I'll have a hangover# var to af de tweets han havde skrevet. Hvem havde været med til festen?

"Det er sikkert ikke noget Cel, han druknede nok bare sine sorg. Kom, lad os gå ud og få noget mad" han smilede til mig. Uanset hvad der var sket mellem Harry og jeg, ville han altid være der for mig. Jeg kunne altid regne med ham. 

Vi gik ud og satte os ved bordet og fik serveret morgenmad. Min mor kom ud med Theo på armen. Hun satte sig ned ved siden af mig og spurgte ind til hvordan det gik, hvordan jeg havde det og om jeg blev endnu en nat. Selvom det var min plan, så ville jeg helst hjem til Louis inden han tog til New York og for at vi kunne få snakket igennem. Vi behøvede en lang snak, bare os, og jeg ville sikkert bryde sammen. 

Jeg tror vi begge havde sagt ting vi ikke mente da vi havde vores store skænderi inden jeg tog til Sverige. Jeg havde ikke fået udtrykt mig klart nok omkring brylluppet.. Desuden havde vi begge opført os barnligt inden jeg tog af sted. 

Jeg glædede mig til at se ham. Anabelle havde sparket helt vildt hver gang jeg havde tænkt på ham. Mon hun kunne fornemme der havde været noget galt? 

Harry tog af sted før mig, han skulle snakke med Line inden han tog til New York. Så vidt jeg havde forstået på ham skulle han overtale hende til at blive. Men uanset hvad ville jeg aldrig bebrejde hende, hun er en skøn pige og hun elsker Harry mere end noget andet, men det er blevet for meget for hende, hun er ikke lige så glad som første gang jeg mødte hende. 

Jeg sad med Theo på skødet inden jeg skulle af sted. Jeg kunne ikke vente med at sidde med mit eget barn på skødet. Det var en fantastisk følelse og Theo var så sød, han lignede min far rigtig meget. Min søster lignede min mor og jeg var bare et godt mix. Jeg havde min mors øjne men havde fået min fars højde. 

Jeg krammede min mor og Theo farvel og min far kørte mig til lufthavnen. Han sagde ikke så meget, kun da jeg steg ud af bilen. 

"Pas på dig selv min skat. Det er dejligt endelig at få min datter tilbage. Skriv lige når du kommer hjem, det når at blive sent"

Jeg smilede og lukkede døren. Klokken var 18.45, min fly havde afgang om 1½ time. Det ville være ret mørkt når jeg endelig kom hjem. Jeg ville først være helt hjemme omkring klokken 22.30 i aften, London tid. Men det gjorde mig ikke noget, så kunne jeg sove med Louis og være frisk til en snak i morgen inden de tog afsted. 

Det var alligevel vildt at det allerede var den 28 december. Året var gået så stærkt. Det var nytår om 3 dage. Louis og resten af drengene tog til New York i morgen aften. Men vi var nødt til at få snakket, jeg ville ikke starte et nyt år med at skulle bekymre mig om mit forhold til min mand. 

Jeg landede i Heathrow og fik min bagage og en dreng stoppede mig. Jeg kiggede på ham og han stod bare og smilede. Hvem var han? 

"Du er så pæn Celine" hvor kendte han mit navn fra? 

"Undskyld. Jeg er rigtig stor fan One Direction. Hvor er det vildt at møde dig! Hvor har du været henne?" han var helt oppe og køre. 

"Jeg var i Sverige. Hvad laver du her?" selvfølgelig var han en fan. 

"Jeg skal fejere nytår hos min venindes familie i Tyskland. Hvorfor er Louis ikke med?"

"Lyder hyggeligt! Du må have et godt nytår så. Han havde ikke rigtig lyst, så det er fint" 

"Er der noget galt Celine? Jeg så Louis tweets i går"

"Vi er bare begge rigtig stressede både med nytår og med baby og det hele. Jeg tager ikke med til New York, hvilket jeg tror han blev lidt såret over, så han tog ikke med til Sverige" 

"Men det er vel pga. baby, ikke?" han smilede venligt. 

"Jo, skal holde mig i ro, desværre! Havde ellers set frem til New York" 

"Det kan godt være det lyder underligt, men må jeg godt mærke din mave?" han blev rød i hovedet. 

"Vær min gæst! Hun sparker måske lidt" 

Han lagde hånden på min mave og fik et kæmpe smil på maven. Hun sparkede og han fik et glimt i øjet jeg aldrig havde set før på andre end Louis. 

Han sagde tak og løb hen til sin veninde. Jeg glædede endnu mere til at komme hjem til Louis nu. 

Jeg satte mig ind i en taxa og kørte hjem. Lyset var tændt i gangen, vidste han jeg kom hjem? Jeg smilede ved tanken og gav penge til chaufføren. Jeg savnede ham ufatteligt selvom 

Jeg åbnede døren til huset og så vodka flasker ligge udover det hele og tomme øldåser. Jeg undrede mig men hvis han havde holdt fest i går var det ikke så mærkeligt, men hvorfor havde han så ikke ryddet op i dag? 

Der var nogle underlige lyde inde fra soveværelse. Det lød som en der græd, men kunne ikke finde ud af hvem det var. Det lød ikke som Louis gråd, men hvis han var bagstiv eller havde drukket igen  i dag, vidste jeg ikke om det var fordi han var syg. 

Jeg åbnede døren til vores soveværelse. Det var ikke en der græd. Louis lå i med en anden. Jeg faldt ind i væggen da jeg trådte baglæns og tårerne trillede ned af mine kinder, fuldstændig ukontrolleret. De kiggede begge hen på mig. De var fulde. I den grad fulde. Jeg havde ingen idé om hvem hun var - og jeg ville heller ikke vide det. 

Jeg kunne høre Louis sige fuck da han rejste sig og løb ud til mig. Jeg gik hurtigere og jeg rystede så meget jeg græd. Han tog fat i mig og vendte mig om og prøvede at kysse mig, jeg skubbede ham væk. 

"Du skal ikke kysse mig når du er fuld og du skal slet ikke røre mig når du ligger og knalder med en anden!" jeg råbte ham lige ind i hovedet. 

"Undskyld Cel" han kunne næsten ikke sige mit navn. Han lugtede langt væk af alkohol. 

"Det fint, du må have en god tur til New York. Jeg flytter" jeg kiggede ham i øjnene og der var en tåre i hans øjenkrog. 

"Nej" hans stemme var sårbar 

"Jeg kan ikke. Giv slip på mig. Jeg mener det, giv slip. Godt nytår. Jeg skal nok sende dig billede fra sidste scanning" 

"Du kan ikke tage Anabelle fra mig, Celine. Det gør du ikke" 

"Hende inde i din seng er tydeligvis vigtigere end at få vores forhold til at virke. Jeg er villig til at være venner for Anabelles skyld. Farvel" jeg var stoppet med at græde. Jeg var mere skuffet. Vred. 

Han gav slip på mig og jeg tog min taske og gik med hurtige skridt mod døren. Tårerne var på vej igen. Jeg måtte være stærkt. Han fortjente ikke mine tårer. Jeg løb ind i Harry da jeg åbnede døren og lige så snart jeg så ham brød jeg fuldstændig sammen. Harry blev ved med at spørge hvad der var sket og jeg kunne ikke fortælle ham det. Han satte mig på trappen ude foran huset og gik ind og jeg kunne høre ham råbe af Louis. 

"HVAD HAR DU GANG I, LOUIS? Ikke nok med du ikke tager med hende til Sverige for at møde hendes familie, så er du hende fandme utro! Hun er din KONE, i er GIFT... om under to måneder skal i have et BARN. JERES BARN LOUIS! Jeg forstår dig ikke. Du smider en diamant væk

Jeg kunne ikke høre hvad Louis svarede, men Harry kom ud og hjalp mig op og hjalp mig ind i hans bil. Han sagde han ville aflevere noget til mig, han havde taget med hjem fra Sverige. Han ville vide hvor jeg ville hen, om jeg havde brug for noget. Jeg sagde ingenting. Jeg stirrede bare ud i luften, imens jeg sad og rystede. Hvordan kunne han? 

Han kørte mig hjem til Amanda og Niall og hjalp mig ind. Han fortalte dem hvad der var sket og de var begge i chok. Amanda lagde armen omkring mig, for at trøste mig. Jeg lagde mit hoved på hendes skulder. Niall kom ind med noget juice og aede min arm. Hvor forsvandt mig og Louis hen? Er vi bare vokset fra hinanden? 

Niall hjalp mig i seng mens Amanda snakkede med Harry. Han var bekymret for mig. Han fortalte hende om vores tur til Sverige og jeg kunne høre hun var lidt overrasket. Niall gav mig et glas vand inden han gik ud af værelset og gav mig et kæmpe kram. 

Jeg vågnede ved min telefon ringede. Jeg kiggede på klokken, den var lidt i 10. Jeg hørte Niall og Amanda inde i stuen snakke om mig. De var bekymrede. Jeg tog telefonen. Det var Louis. 

"Celine"

"Vi har ikke noget at snakke om" 

"Jeg har grædt hele natten... Jeg ved slet ikke hvad jeg skal gøre" 

"Velkommen i klubben. Jeg har aldrig følt så meget had til en person som jeg gør lige nu" 

"Kom hjem"

"Nej. Jeg henter mine ting når du er i New York. Jeg gider ikke græde mere. Jeg vil ikke se dig" 

"Hvor er du? Celine, jeg elsker dig" 

"Er hos Niall og Amanda. Det er jo løgn Louis. Hvis du virkelig elskede mig havde du taget med til Sverige i stedet for at knalde hende tøsen. I var vel sammen begge dage?"

"Jeg vil ikke lyve, ja. Det var ikke meningen. Celine, forhelvede, hvad med dig og ham dengang" 

"Har du virkelig tænkt dig at bringe ham frem igen. Flot. Hold kæft du er en idiot. Gør hvad du vil i New York, jeg er lige glad. Jeg vil ikke mere" 

"Stop, Celine. Undskyld"

"Louis! Du kan sige undskyld lige så mange gange du vil, det ændrer ingenting! Jeg var ikke glad da vi skulle giftes, jeg var overlykkelig. Sådan. Er du glad nu? Var min straf for at sige jeg fortrød at du var utro? Well played. Jeg er knust... Tænk at jeg snart skal føde dit barn. Endnu mere smerte. En smerte jeg kunne ville gå igennem for dig så tidligt, men det var for hurtigt. Vi skulle have koncentreret os om en ting. Hyg dig i New York, hils hende den søde fan. Det kan være du bliver du fuld igen at der er en heldig pige som starter nytåret med et knald, bogstavelig talt. Jeg har ikke mere at sige. Godt nytår superstjerne" og så lagde jeg på. Jeg græd igen.  

Amanda kom ind og sagde jeg måtte være hos dem så længe jeg havde brug for. Og krammede mig. Hun fortalte at hun godt kunne fornemme mig og Louis havde haft lidt problemer siden jul, men ville ikke sige noget. Hun ville bare have jeg skulle vide at hun altid ville være der for mig, uanset hvad og fortalte at de skulle have en søn. Hun var så glad. Hun udviste samme glæde som jeg gjorde da jeg fortalte jeg var gravid. Ingen tvivl om at de ville være helt fantastiske forældre. 

Jeg brugte det meste af dagen på at tænke over tingene og gå i bad. Jeg havde sat min mobil på lydløs. Louis ringede hele tiden og skrev hele tiden sms'er, jeg var ved at blive sindssyg. 

Det var længe siden jeg havde været på twitter og besluttede mig at gå på. Louis fyldte hele min timeline. Havde aldrig set ham tweete så meget. 

#Mistake. I'm sorry"... #You make me perfect#.. #You're the one#, var det tre øverste. jeg besluttede mig at tweete selv.

Jeg havde bare ingen idé om hvad jeg skulle tweete. Så jeg sad bare og stirrede på min telefon skærm. Indtil jeg kom i tanke om noget. #So much drama#. Directioners gik amok. Jeg kiggede mine mentions igennem og så ham fra lufthavnen havde skrevet til mig. Han skrev tak for at måtte have mærke Anabelle sparke. Jeg smilede og tweetede ham tilbage #@Matt1D You're welcome sweetheart. So nice to meet you! Hope you had a safe flight to Germany. Happy new year x# 

Jeg skrev endnu en tweet #I'm sorry, but I'm walking away# og Louis svarede på den #@CelineTommoThere's nothing like us, there's nothing like you and me together#... Jeg blev en anelse trist da jeg læste den. Det var en så smuk sang og jeg besluttede mig for at smide den tilbage i hovedet på ham. 

#@Louis_Tomlinson Tell me, was it worth it? We were so perfect# 

Og så loggede jeg af. Jeg havde sagt det jeg skulle. 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...