Never Grow Up (1D) 2

Fortsættelse til "You Found Me (1D)". Dramaet fortsætter. Celine er gravid, hende og Louis er forlovet. Mads, hendes barndomsven kommer til London, Line vil ikke hjem og udvikler så småt følelser for Harry, Niall og Amandas forhold er ved at briste da nye rygter kommer frem. Zayn afslører i fuldhed hvad der skete med Celine for nogle år tilbage, og Louis bliver sur, såret og trist, mens Liam prøver at holde styr på det hele. Som om det ikke var nok så dukker en gammel flamme op, men en gammel flamme til hvem?

145Likes
368Kommentarer
33734Visninger
AA

26. Det dagen derpå

Vi gik indenfor i det store nye hus og jeg tog mine sko af. Jeg havde i løbet af dagen skiftet til nye sko, da jeg havde vand i fødder - meget normalt når man er gravid. 

Louis kom ind efter noget tid med alle vores gaver. Han smilede til mig og jeg smilede tilbage.

"Skat, er der noget i vejen? Du virker trist"

"Nej Lou, er bare træt"

"Der er noget i vejen, kom"

Han tog min hånd og førte mig ind i soveværeset og satte mig på sengen imens han hjalp mig med at komme ud af tøjet. 

"Spyt ud. Jeg kan se på dig der noget galt Celine"

"Det er lige meget Louis. Det har været en god dag, jeg elsker dig"

"Jeg er lige glad om det har været en god dag Celine! Jeg hader at se dig sådan, jeg har været ved at miste dig fordi du har været sådan. Fortæl mig forhelvede hvad der er galt! Det har været den bedste dag i mit liv. Jeg elsker dig rigtig højt Celine, hvorfor kan du ikke se det?"

Han var vred, men hans øjne var våde. Han var ved at bryde sammen. Men han havde ret, han havde været ved at miste mig fordi jeg har været i det her humør. 

"Louis...."

"Nej Celine. Jeg er lige glad med at det er vores bryllupsdag. Hvis du har det dårligt, fortæl mig det. Vi skal have et barn sammen om 4½ måned Celine. Du kan ikke bare lukke af på den måde. Du er min kone forhelvede"

Han brød sammen og det samme gjorde jeg. 

"Jeg er bange Louis. Jeg er bange for at miste dig. Jeg har ikke kunne tænke på andet hele dagen. Hvis vi skulle ud i en skilsmisse. Du betyder alt for mig. Og hver eneste gang jeg tænker på dig tager jeg mig til maven, for hvis du nogensinde falder... for en anden, så har jeg stadig lille pigen. Jeg er bange for at du ikke synes jeg er god nok. At jeg bliver for tyk. At jeg ikke er pæn nok til at gå ud med dig. Jeg frygter fremtiden. Det skræmmer mig. Det gør ondt på mig så meget jeg elsker dig"

Han græd. Lige så meget som jeg gjorde. Og denne gang var det ikke glædes tåre. Det burde det være. Vi var lige blevet gift. Det var officielt. Vi var mand og kone. Og vi havde nu vores første 'skænderi' og vi sad begge med tårer i øjnene. Vi burde smile, grine og være glade. Men alt der fyldte lokalet var en trist stemning. 

"Celine.."

"Nej Louis jeg mener det"

"Har du fortrudt? Jeg har godt hørt sangen Sebastian har sendt til dig. Fortryder du at du valgte ham fra?"

"Hvad? Du har simpelhent læst min samtale med Sebastian. Jeg læser ikke dine samtaler Louis!"

"Du loggede ikke af facebook og han poppede op. Jeg kunne ikke dy mig. Undskyld. Hvad gemmer du siden jeg ikke måtte læse din samtale med ham?"

"Louis, vores samtaler går helt tilbage til dengang jeg tog til Danmark. Det har jeg ikke lyst til du læser. Og for at svare på dit spørgsmål, nej. Jeg har ikke fortrudt et eneste sekund, indtil for 10 sekunder siden. Louis hvordan kunne du? Jeg roder heller ikke i dit privatliv, jeg er da lige glad hvem du skriver med, jeg stoler på dig, stoler du ikke på mig?"

"Jo jeg gør Celine. Men den sang, han har jo følelser for dig, stadig. Hvorfor var han ikke med til brylluppet? Og hvor var Mads?"

"Han meldte afbud i morges. Han var inviteret. Hans grund var 'jeg kan ikke se dig gifte dig med en anden mand'. Jeg troede han forstod det. Det har taget hårdt på mig. Desuden fik jeg en sms her til aften fra Mads, eller rettere sagt hans søde kæreste. Skal jeg læse den højt for dig?"

"Jeg havde ikke inviteret Sebastian, ringede du selv? Og ja, har ikke hørt fra ham længe, har ikke fået muligheden for at takke ham for at være der for dig den dag du kom ud for ulykken"

"Og det får du heller ikke mulighed for. Ja jeg ringede til Sebastian, fordi jeg vidste du ikke inviterede ham, du inviterede Maddie, og du ved godt jeg ikke bryder mig så forfærdelig meget om hende, men hun er din veninde og det respektere jeg, derfor inviterede jeg Basse. Jeg har aldrig haft de følelser for ham som han har for mig"

"Hvad mener du med jeg ikke kan sige tak til Mads?"

"Jeg fik denne sms fra hans kæreste. 'Hej Celine, først og fremmest tillykke med brylluppet! Og baby. Jeg håber I er rigtige glade. Det fortjener du. Mads har fortalt så meget godt om dig, vores barn hedder endda Celine til mellemnavn efter dig, hun hedder Sofie Celine White Kristoffersen, nå, til sagen, jeg ved godt at det er en glædelsdag for dig i dag, men jeg kan ikke holde det inde længere. Som du jo ved har vi været ude og rejse med den lille, og i sidste uge kom Mads ud for en ulykke og i går aftes afgik han ved døden. Jeg synes ikke du skulle høre det fra andre end mig. Men du skal vide han har været dig evig taknemmelig og da han kom hjem efter ulykken med dig brød han sammen, du havde altid været der for ham. Han holdte virkelig meget af dig. Mads var syg Celine, han havde en hjertefejl, som du muligvis godt vidste og efter han kom ud for en ulykke i sidste uge, kunne han ikke reddes. Men lægerne sagde at grunden til ulykken muligvis også havde noget at gøre med at hans hjerte ikke var rask. Jeg håber at vi kan mødes når du engang har lyst. Så kan vi dele gamle historier. Knus og kys fra Amelia' . Han er død Louis. Væk"

"Kom her skat. Det er jeg ked af. Vidste du godt han havde en hjertefejl?"

"Ja, lægerne havde sagt at de ikke regnede med at han ville runde 20. Det gjorde han sidste måned. Men hvad jeg ved af, så skulle Amelia være en helt fantastisk kvinde"

Louis trak mig ind til ham, nussede mit hår og jeg lagde mit hovedet på hans skulder.Tænk at jeg græd på min egen bryllupsdag, og det var ikke glædes tårer.

Louis puttede mig og jeg kunne høre han gik nedenunder og tændte computeren og begyndte at skrive. Jeg undrede mig lidt over hvad han lavede. Enten var han på fb, twitter ellers skrev han ned hvad vi havde fået i gave. Jeg kunne ikke sove lige med det samme, så jeg tog min telefon fra natbordet og gik på twitter og rigtig nok var Louis på, min startside var i hvertfald fyldt med 'Follow me Louis'. 

Jeg gik ind på han profil og så hans seneste tweets. Jeg kunne mærke tårerne komme frem igen, denne gang glædes tårer. 

#Today I married my princess, I made her my queen, in four months she will give me a princess#

#Yes, I'm having a baby girl in 4½ months# 

#Don't hate my WIFE, I love her, even though she cried tonight, she's amazing#

#She's everything I've ever wanted, everything I ever needed#

#Goodnight x Gonna go up to my wife. Love you lots xx#

Jeg svarede ham tilbage. 

#@Louis_Tomlinson I love you. Thanks for everything xx#

Jeg kunne høre ham grine nede i stuen. Og så lukkede han computeren ned. Han løb nærmest op ad trappen. Og gik ind på værelset og kiggede på mig. 

"Jeg troede du sov Celine"

"Jeg troede du skrev gaver ind på computeren. Jeg gætter på vi begge tog fejl så" 

"Åh. Drillehumør? Jeg skal gi' dig skal jeg"

"Nej Louis. NEJ stop! av Louis"

"Gjorde det ondt? Skal jeg kysse det bedre?"

"Du åndssvag Louis. Stop nu. Louis! Hold ooooop"

"Jeg kan ikke tage dig seriøst når du griner og smilet fjoget samtidig skat, det ved du godt"

"Åh hvor er du irriterende Lou! Jeg kan jo ikke være seriøst når du kigger sådan på mig. Please stop skat. Pleaseeeeee"

Han tog mine hænder og førte dem op over mit hovedet og sørgede for jeg ikke kunne flytte mig. Han lagde sig ovenpå mig og gav slip. Jeg lagde mine arme omkring ham og vi kyssede. Selvom jeg lige havde grædt, så var det som om det hele var glemt, alt var godt igen. Han lagde sig ved siden af mig og vi lå tæt, og jeg faldt endnu en gang i søvn i hans arme. 

Næste morgen vågnede jeg til duften af pandekager. Jeg vendte mig rundt i den store seng og Louis var der ikke. Jeg tog hans hættetrøje på og gik nedenunder. På spisebordet stod der to tallerkener, kopper og bestik og ude i køkkenet stod Louis i fuld gang med at lave brunch. Han smilede da han så mig. og jeg satte mig ned. 

"Nej, nej. Det er min plads. Din er ved sedlen"

Jeg rejste mig og skiftede plads. Jeg kiggede på sedlen og der stod. 'Til verdens bedste prinsesser. Hvad skal hun hedde?'. Jeg smilede. Og læste videre. 'Jeg ved hvad jeg vil have. Men da det er en pige, vil jeg have du skal vælge. Jeg ved hvad dit yndlingspige navn er og hvad ville være bedre end at kalde sit barn det?'. Jeg kiggede op på Louis og han gjorde tegn på at jeg skulle vende sedlen om. Der var en fin tegning af en baby med lyserødt tøj på og så stod der 'Anabell Tomlinson, februar 2013'. Jeg mærkede Louis' hænder på min mave. Og han kyssede mig i nakken. 

"Du er fantastisk skat. Men jeg synes ikke jeg bare skal vælge fordi det er en pige" 

"Det mener jeg Celine. Sådan er det"

"Men okay, hvis jeg skal bestemme skal hun hedde Anabell Libby Tomlinson"

"Celine..."

"Nej. Jeg måtte vælge. Det sagde du selv. Sådan er det"

Jeg rødmede. Jeg havde aldrig rigtig sagt Louis imod før. Han grinede af mig og satte sig overfor mig og vi begyndte at spise. Det smagte virkelig godt. Jeg tog mobilen frem og gik på twitter, det samme gjorde Louis, nu var det kamp om hvem der fik skrevet navnet hurtigst.

#Anabell Libby Tomlinson#

Jeg skrev ikke andet og fik den lige præcis sendt før Louis. 

#Anabell Libby Tomlinson will arrive in February! Can't wait xx#

Han så min tweet og lavede en underlig mund og jeg skrev en tweet til ham.

#@Louis_Tomlinson don't make that mouth, you look like an arse. Love you xx# 

Han smilede da han læste den og favoritede den. Twitter gik amok. Og der gik ikke ret lang tid før Anabell Libby Tomlinson var et TT. Jeg smilede endnu en gang og rejste mig og satte mig over på Louis skød. 

Han tog et billede af mig med hans hånd på maven og postede på instagram med teksten #Anabell. Og bagefter tog han et billede af mig og ham og postede igen på instragram med teksten #MrsTomlinson #MrTomlinson. Jeg kyssede ham på kinden og rejste mig for at gå over og tænde computeren. 

Jeg ville bare have overstået at skrive gaver ind og lave takkekort så jeg kunne nyde min mand. 

____________________

Jeg ved godt jeg sagde der gik 14-21 dage! Men jeg stjal lige min søsters computer imens hun er i biffen. Så her er det nye kapitel! Nu går der noget tid xx. 
Håber I kan lide det! Tak fordi I læser med. Kyssss

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...