Never Grow Up (1D) 2

Fortsættelse til "You Found Me (1D)". Dramaet fortsætter. Celine er gravid, hende og Louis er forlovet. Mads, hendes barndomsven kommer til London, Line vil ikke hjem og udvikler så småt følelser for Harry, Niall og Amandas forhold er ved at briste da nye rygter kommer frem. Zayn afslører i fuldhed hvad der skete med Celine for nogle år tilbage, og Louis bliver sur, såret og trist, mens Liam prøver at holde styr på det hele. Som om det ikke var nok så dukker en gammel flamme op, men en gammel flamme til hvem?

145Likes
368Kommentarer
33298Visninger
AA

14. Den glemte bror

 

Jeg faldt i søvn på vej hjem og jeg vågnede først dagen efter. Lou og Harry måtte have båret mig i seng. Louis stod ude i køkkenet og Haz sad i sofaen.

”Godmorgen min skat, hvordan har du det? Har du sovet godt? Hvor var du helt præcis i går?”

”Du ligner lort Celle” Lød det fra Harry på sofaen.

”Nej, tusind tak Harry, hvor er du sød! Men til dig Lou, ro på med de spørgsmål, et ad gangen”

 ”Undskyld babe, tømmermænd?”

Jeg nikkede. Mit hoved var ved at eksplodere og jeg havde voldsom kvalme, værre end da jeg var gravid.

Ja, jeg har tømmermænd, men har sovet godt, og jo, som du ved, var jeg hos Niall, og øhm, inden det, var jeg forbi, øh, åh, hm, ham vikaren jeg var sammen med før dig, hvis du kan huske ham, og så fik jeg snakket med min bror”

”Har du knaldet din vikar Celine? Haha! Du er mere pervers end jeg havde regnet med”

”Hold nu kæft Haz! Vi knaldede ikke. Vi så bare lidt til hinanden da jeg var 14, no big deal”

”Så siger vi det Celine, tror ikke på dig”

Jeg gik over og slog ham på hovedet og Louis grinede ude fra køkkenet. Jeg gik ud og kyssede ham på kinden og han trak mig til sig.

”Jeg kan godt huske ham, bryder mig ikke om ham og slet ikke den måde han behandlede dig på skat, er han så helt væk nu?”

”Ja, gav ham rent besked og så fik jeg lige min trøje tilbage”

”Godt skat, undrede mig også over hvor du havde trøjen fra, det var din… mors ikke?”

Jeg nikkede igen og gav ham endnu et kys. Harry sukkede inde fra sofaen. Han savnede Line, de havde ikke snakket sammen i nogle dage, men jeg havde til gengæld fået snakket kort med hende, hun savnede også ham, rigtig meget. Det måtte også være svært for hende. Men hendes eksaminer gik fint og jeg ville rejse over når hun blev student i næste uge, muligvis med Harry.   

Jeg gik telefonsamtalen med min bror igennem mit hoved, det jeg nu kunne huske af den, og så besluttede jeg mig for at skrive til ham, selvom jeg ikke helt vidste hvad jeg skulle skrive, så kunne jeg jo starte med at skrive tillykke til ham, i mere ædru tilstand end hvad jeg havde mumlet ud i går. ’Hej Mathias. Tillykke med de 25! Hvornår skulle jeg komme forbi?’. Der gik noget tid før han svarede og jeg forstod det godt, det var nok underligt jeg bare lige pludselig kom ind i hans liv igen efter han have, stort set, ødelagt ham fuldstændig.  

Jeg begyndte at lave alt mulig andet og både Harry og Louis kiggede efter mig, efter mit stunt i går var de nok lidt nervøse for hvad jeg kunne finde på denne gang. Jeg gik ind i soveværelset igen, fandt min mors trøje og tog den på. Jeg fandt en æske bagerst i mit klædeskab hvor jeg havde billeder af min mor, min bror og min far. Imens jeg sad og kiggede billederne igennem kom Louis ind på værelset.

”Er du okay skat? Du virker lidt, hvordan skal jeg sige det, off”

”Ja, har det fint, tak Lou”

”Hvad kigger du på Cel?”

”Billeder, minder, af min mor, min bror og min far”

”Skat, vil du ikke nok sige hvis der er noget galt? Jeg kan ikke følge med mere”

”Lou, der er ikke noget galt, det er bare lidt, overvældende at min bror skal giftes, har to børn OG en uddannelse, for sidste gang jeg kendte til ham var han på vej til at grave sin egen grav med sprut, smøger og narko. Jeg lover at fortælle dig hvis der er noget galt skat”

”Godt nok, elsker dig”

Han kyssede mig og gik ud af soveværelset igen, min mobil vibrerede i min lomme, det var fra min bror. ’Hej søs. Tak! Vi skal ud og spise i aften, du må da godt komme med, hvis det ikke bliver for meget. På et eller andet tidspunkt skal du jo møde min familie, og jeg skal vel også møde din kæreste ;-) Hvis han ikke har for travlt i aften, så tager du bare ham med, så bliver det måske også meget rart for dig, men giv lige lyd fra dig så jeg ved hvad jeg skal gøre!

Jeg lagde straks telefonen fra mig og rejste mig fra sengen, flåede døren op og løb ud til Lou.

”Skal du noget i aften?!”

”Øh, noget med dig regner jeg med”

”Altså, ja, hvis du vil. Min bror fylder 25 i dag, og han har inviteret os med ud at spise, med hans familie, hvis du ikke vil eller ikke har lyst, så bare sig det, så tager jeg alene af sted”

”Siden du kom styrtende ud fra værelset regner jeg med du godt vil have mig med, så ja, jeg vil godt møde din bror”

Jeg kyssede ham på kinden og fløj nærmest ind på værelset, greb telefonen og svarede tilbage at både Louis og jeg kom i aften. Denne gang svarede han hurtigt tilbage. ’Vi spiser på Petrus klokken 20’. Petrus, der havde jeg aldrig spist, men vidste hvad det var. Det var en af de lidt mere fine restauranter, og lidt dyrere, men det var en af Gordon Ramsays’ så det måtte jo være formidabelt, nu havde jeg det også bedre at tage Louis med ud, for det virkede mere, eksklusivt at spise der end på maccen.  

Timerne gik hurtigt og Harry kørte hjem, jeg besluttede mig for at tage et karbad og Louis ville med, så der sad vi med et glas champagne og nogle frugter i nogle timer, uden at tænke på tiden. Klokken var nu blevet 18.15 og jeg sprang op af badet, havde jeg virkelig siddet i et badekar i 3 timer? Jeg havde travlt nu, hvis vi skulle være på restauranten om 1 time og tre kvarter.

Louis tog det mere stille og rolig og lod mig lige flippe fuldstændig ud over jeg næsten ikke havde noget tid, heldigvis havde jeg fundet det tøj jeg godt ville have på så jeg tog mine sorte tynde nylonstrømper på, min beigefarvede kjole og et par elegante sorte stiletter og min sorte blazer. For en gangs skyld, synes jeg selv at jeg så ret godt ud. Jeg bølgede mit hår og lavede naturlig make-up, men jeg skulle have lidt farve på læberne, så jeg fandt en rød læbestift frem og tog den på.

”Hold da kæft, hvem fanden skal du score i aften skat?” grinede Louis bag mig.

”Jeg skal da se bare lidt præsentabel ud når jeg skal møde min bror for første gang i 6-7 år”

”Ja, det ved jeg, du rigtig pæn skat, ser jeg okay ud?”

”Lækker som altid Lou” sagde jeg og smilede.

Lou bestilte en taxa og den kom hurtigt vi kørte hen til restauranten og jeg blev lidt i tvivl hvilket navn han mon havde bestilt det under. Pludselig hørte jeg en stemme bag mig og jeg var nær fløjet op i loftet af skræk.

”Hvem havde troet min lille uskyldige lille søster kunne være så lækker

Jeg vendte mig straks om og omfavnede ham. Han lignede sig selv, bare ældre, og mere muskuløs. Min bror var også blevet en ret pæn mand. Intet under han havde næsten kone og to børn og var en succesfuld, hvad han nu end var.

Louis og min bror hilste pænt på hinanden, gav hinanden hånden og grinede over en eller anden rigtig mande-joke. Vi gik ned til bordet hvor hans kæreste og børn sad. Hans kæreste sad og kiggede væk lige da vi kom derned, men da hun kiggede op smilede hun til mig og jeg smilede automatisk tilbage. Jeg havde set hende før, det vidste jeg, men hvor, det kunne jeg ikke helt finde ud af.

Hej søde Celine, længe siden

Okay, så hun kendte også mig. Det var lidt underligt, jeg smilede bare igen og tog Louis i hånden. Han kyssede mig på kinden og min bror sagde vi bare kunne sætte os på de to pladser der. Der var en ekstra stol og jeg undrede mig lidt over hvem der manglede. Men tænkte ikke rigtig over det.

”Kan du ikke kende hende Celle? Det Marie. Hende jeg var kærester med da mor døde, og inden da også”

”Forhelvede det rigtigt! Har du virkelig kunne holde ham ud så længe? Hold da op. Så har i jo været sammen i, næsten 9 år. Wow. Det slår lidt vores 5 år Lou”

”5 år er da lang tid Celine. Især når han er den han er, ikke for noget, men ja, din bror og jeg har været sammen siden vi var 16. Og jeg elsker ham stadig lige så højt som dengang” Maries stemme var stadig lige så sukkersød som jeg huskede den.

Det var utrolig de havde holdt ud så længe. Jeg kiggede på deres børn, de var utrolig søde, så smukke, det var som om der sad to engle foran mig. Men den ene var ret ’gammel’ hun har været mindst 5. Så de havde fået hende tidligt. Meget tidligt. Men okay, havde jeg ikke mistet mit barn havde jeg været samme alder, så jeg var ikke meget bedre selv.

Vi fik nogle velkomstdrinks og efter dem kom der en mand til bordet og satte sig ned, og med et slog det mig hvem han var. Det var min far. Ham der ikke passede på hverken mig eller min bror da min mor døde. Jeg havde stadig ikke tilgivet ham, og havde ikke i sinde at gøre det foreløbig. Han havde ødelagt mig og min bror. Han skulle være den voksne, men blev barnet og så måtte min bror og jeg tage os af ham, det ødelagde os begge to og til sidst kunne jeg ikke mere, jeg gav op, og efterlod min bror.

”Celine?” hans ru stemme var som metal der blev gnedet mod hinanden i mine øre.

Jeg kiggede bare på ham og klemte Louis hånd så jeg ikke ville lave en scene på min brors fødselsdag.

”Jeg har ikke noget at sige til dig, vi har ikke noget at snakke om. Jeg er her for at fejre Mathias, ikke andet

Min bror kiggede lidt på mig og lavede et forstående blik og smilede til mig.

”Undskyld Celine, undskyld jeg ikke var der for dig, og Mathias, men det ser ud til du klarer det meget godt alligevel”

”Det er i hvert fald ikke takket være dig. Og du kan undskylde så mange gange du vil, det har ingen betydning, var du kommet for 5 år siden og sagt undskyld kunne vi have snakket om det, men 6½ år efter, nej. Desværre. Du har ødelagt det for dig selv. Tak dig selv, dine smøger og dit alkohol forbrug, men nej, du skal ikke forvente en tilgivelse fra min side, det er meget fint Mathias har tilgivet dig, men du så vel heller ikke hvor ødelagt han var og da jeg skred, som 13, næsten 14-årig og besluttede mig for at jeg kunne klare mig selv, jeg flyttede ind hos Amanda, i det mindste var hendes søster mere forældre end du nogensinde havde været

Louis klemte min hånd og jeg rejste mig fra bordet. Selvom det var uhøfligt så kunne jeg ikke sidde ved siden af ham. Mathias løb efter mig og Louis sad tilbage med Marie og min far.

Hey Celine! Tag hjem, jeg burde have sagt han var her. Undskyld. Vi kan mødes i morgen. Jeg er og vil altid være på din side. Du har jo ret i alt det du siger, men han ødelagde dig, og det ødelagde mig og da du så skred fordi du ikke kunne mere, så ødelagde du mig Celine, det gjorde ondt at min lillesøster ikke kunne holde ud at bo hjemme mere og bare skred uden at sige et ord. Jeg elsker dig Celine, og jeg har tænkt på at tage kontakt til dig flere gange, men jeg ville ikke ødelægge dit liv, for hver eneste jeg så dig i et blad så du glad ud, noget jeg ikke havde set siden inden mor døde. Hey, det er ikke for at skælde dig ud, du var med til at gøre mig stærkere, jeg så dig blive ældre og blive stærkere og jeg misundende dig så jeg fulgte i dine spor og det er din skyld jeg stadig er her i dag Celine. Tak. Ja far var et svin, men han har ændret sig lidt og jeg har flere gange sagt til ham at han skulle tage sig sammen. Så tag hjem, hyg dig med din kæreste, i er glade sammen og det gør mig glad indeni, vi kan ses i morgen, jeg kommer hjem til dig, bare send mig adressen på en sms, så kan vi snakke ud om gamle dage, om mor, om far, om os og hvad der skete. Aftale?”

Jeg nikkede og så Louis kom gående, jeg krammede min bror farvel og han tog blidt fat om mine kinder og kyssede mig på panden. Louis krammede mig og vi gik ud og fandt en taxa. Jeg lagde mit hoved på hans skulder og vi kørte igennem den mørke gade.

Louis hjalp mig med at tage mit tøj af og lagde mig i sengen og puttede mig.

”Jeg elsker dig Celine, tak fordi du tog mig med i aften, selvom det forløb lidt anderledes end jeg havde regnet med. Tak fordi du er dig og du kan sige fra. Prinsesse, at se på din bror og hans børn, gjorde bare jeg ikke kunne vente med du engang føder vores. Jeg lover at jeg aldrig vil blive ligesom din far. Vores barn bliver min engel, og hvis du dør tidligt, vil jeg beskytte vores engel, til evig tid, ligesom jeg altid vil beskytte dig”

Jeg smilede og lagde mig tæt ind til ham, der hvor jeg følte mig tryg. Jeg vidste at jeg ville aldrig kunne forlade Louis uden min verden, universet ville falde sammen, han var min prins, ham jeg skulle leve lykkeligt med til dagens ende. 

 

______

Like like like. Håber i kan lide kapitlet, undskyld for den lange ventetid :-) Kys! 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...