Skumring

Historien er taget ud af en barndom. Min barndom. Der er både en for- og efterhistorie. Den handler om min tid på krisecenteret og en bestemt episode med vold, mænd, mord, børn, drama.

0Likes
0Kommentarer
550Visninger

1. Skumring

 

Skumring.

Han var glad. Hans ansigt lyste som et barns til juleaften. Men han så altid så glad ud. Nede ved det lille bord med puslespillene og legetøjet, fløj hans små hænder rundt i luften med en supermand i hånden, mens han tilføjede små effektlyde. Det lille område til børnene dækkede kun et hjørne af den lille fælles stue. Hun betragtede ham. Hun sad i sofaen med i tæppe og en kop the. Hun misundede ham. Den måde han kunne glemme alt der var sket på og så sidde og lege. Hun kendte ikke rigtig hans historie, men hun ville heller ikke spørge ind til det. Hun blev skræmt. Hun blev skræmt af det store blågule mærke der havde dækket hans øje og lidt af siden. Klokken var 16, og det var stadig lyst. Tanja, en af de frivillige, stod ude i køkkenet og lavede aftensmad. Hun gik hen til køkken åbningen og så ind i stuen. ”Sisse? Gider hjælpe med at dække bord?” Sisse rettede synet væk fra den lille dreng og hen mod Tanja. Hun greb tæppet og lagde det på tiden. ”jeg kommer nu” Sisse rettede blikket hurtigt over mod det modsatte hjørne af hvor drengen havde siddet og over på hans mor. Hun sad i en stol og stirrede ud af vinduet. Siden Sisse kom til centret havde hun kun set hans mor sidde det samme sted foran vinduet. Sisse vidste ikke om hun sov eller fik mad. Men igen turde hun ikke spørge. Mens Sisse dækkede bord og Tanja lavede mad var klokken ramt 18. Sisses mor og søskende havde været i byen og nåede lige tilbage inden aftensmad. Sisse var ikke taget med hun havde ikke så meget lyst til dét, eller noget andet. Ikke siden de forlod hendes mors mand. Han var en aften gået amok og hendes mor havde ikke noget andet valg end at tage til krisecentret. Han havde slået hendes mor, men aldrig lagt en hånd på hende. Han elskede hende og det vidste hun. Sisses mor, Birgit, havde set underlig ud lige siden hun kom hjem fra byen. Men de andre var meget glade og havde ikke rigtig bemærket det. Sisse var en klog pige, på 15. Hun forstod mere end hendes søskende, og det var også en god ting. På hele centret var der omkring fire kvinder med deres børn og så fire frivillige arbejdere. Nogen gange ku det godt være for meget for Sisse, men så gik hun bare en lille tur. Det var ikke så stor en by, men Sisse elskede det. Det var sensommer og Sisse så en lys side af at det var en dejlig lun aften. Hun hadede nemlig at have jakke på, så endte med at tage en tynd trøje på. Sisse gik frem og tilbage op ad gå gaden og kiggede på butiksvinduer med tøj hun vidste hun aldrig ville få. Hun begyndte at tænke på hvordan en almindelig teenagers liv ville være på det her punkt, men turde ikke gå dybere i det. Hun ville ikke være trist eller tænke for meget på ting der kunne få hende til at græde. Det var kommet hen til den tid på aften hvor det blev skumring. Sisse elskede skumring. Men hun vidste også det var tegn på at blive mørkt så skyndte sig hjem. Hendes mor havde forbudt hende at være ude når det var mørkt og i den tid de stod i, ville hun absolut ikke trodse hendes mor. Mens hun gik op af det lange fortov kunne hun høre kvinderne inde fra centret råbe. Hun prøvede at se ind ad vinduerne på den ene side af bygningen men det eneste hun så var urolige silhuetter frem og tilbage. Hun gik lidt længere op og ind ad porten. Da hun kom nærmere ind hørte hun en mandlig stemme som også råbte. Hun listede sig stille ind i fælles stuen og så en fordrukket mand med en pistol i hånden. Drengens mor der normalt altid sad ved vinduet lå nu ned med et alvorligt sår i hovedet. Manden græd og græd men var fast besluttet på hans pistol ikke skulle hjem uden at have haft nogen nytte. Drengen der normalt var glad havde store tårer i ansigtet og gemte sig bag døren ud til køkkenet. Birgit var der også. Hun havde taget Sisses søskende op på det lille værelse og havde bedt dem om at blive sammen med alle de andre centerbørn. Tanja var en hård en. Hun havde et bat i hånden og var den med den hårdeste og højeste stemme. Kvinden på gulvet gav lidt bevægelse fra sig. I et styrtede hun op og greb hans pistol, kravlede hen i legehjørnet og sigtede efter manden. Hun græd og hendes ansigt havde en blanding af blod og tårer på hendes kinder. Sisse kiggede hen på sin mor og de fik øjenkontakt. Hun lavede et lille ryk hen i retningen af drengen og hendes mor nikkede. Sisse vidste godt hvad hun skulle gøre hun var jo opdraget til at tage sig af disse situationer. Hun løb hen til den lille dreng og skubbede ham forsigtigt ind i køkkenet, og lagde sig på knæ foran ham. Han var ikke høj. Han var omkring 6 måske 7 år. Hans bruneøjne glimtede af tårer og hans lyse hår var en smule fedtet efter temperaturen i hans krop var steget af al den gråd. ” Michael, hvorfor græder du?” Sisse vidste godt det var et dumt spørgsmål at stille ham men hvad ellers skulle hun gøre? ”Mor gør bare far fortræd” Sisse kiggede på ham med store øjne og havde ikke selv troet han ville tage sin fars parti. Men hvad så med det blå øje? Det blå øje der dækkede alle hans fregner på kinderne. ”Jamen, Michael hvem har slået dig gul og blå?” Han kiggede på mig med våde øjne og blev så helt stille. I det hørte vi en råben fra Tanja inde i stuen noget i stil med, han var syg og skulle forsvinde. ”Far. Men han gør det fordi han elsker mig. Men når han gør det bliver mor sur og slår far meget hårdt.” Inde i stuen havde hans mor overtaget skrigene. Og pludselig hørte man hende sige ”Aldrig mere skal du få lov at skade min søn! ALDRIG MERE!” Og så lød der et højt skud. Michael havde hoppet ind i armene på Sisse og var nu begyndt at græde. Sisse græd selv, af frygt og af angst. Hun turde ikke kigge ud. Efter en stund med stilhed så vi blåt blinkende lys ramme vinduet. Lille Michael kiggede op. ”Det smukt” Han stirrede på den som var han på stoffer. Men så smilte han bare og lukkede øjnene. Sisse tog ham op i sin favn og åbnede døren. Der lå massakren. Hans far død på gulvet, kvinderne sad i sofaen, med tåre i øjnene. Hans mor blev ført væk med håndjern på og kort kiggede Michael op. Men lukkede så øjnene igen. Jeg ignorerede det hele og gik op ad trapperne og op til det værelse Michael og hans mor havde boet på. Hun lagde ham stille i sengen, tog hans sko af og det meste af det overflødige tøj. Den store dun dyne blev revet op over hovedet på ham og hun rodede kort i hans hår. ”Sisse?” ”ja?” Hun vendte sig om med en rolig stemme og et kærligt blik. ”Gider du holde om mig til jeg falder i søvn? Det gjorde mor altid, mens hun nynnede.” Han havde sat sig op og så bedene på hende. Sisse var lidt i chok, det var en smule uetisk. Men hvad skulle hun ellers gøre? Hun lagde sig stille ved siden af ham og netop som hun ramte puden med hovedet havde han lagt sig tæt ind til hende. ”Sisse? Hvor skal mor hen?” Sisse kiggede op og så ud af vinduet. Skumringen var ved at forsvinde og ved at forvandle sig til total mørke. ”Hmm. Mor flytter. Mor flytter kort hen til et dejligt sted med rare mennesker.”Sisse prøvede at få sig selv til at smile. Drengen var nu helt alene. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...