Gammel tid

Josma var blevet gammel. Han kunne næsten ikke bevæge sin krop. En nat tilkalder Josma ånderne og blir hented af guds lyn "Abra". Så imens han slapper af og blir bårdet af lynet op mod den sorte sky hvor lynet kommer fra synes han at han har gjort det flot.

2Likes
3Kommentarer
1239Visninger
AA

1. Det gamle liv

Josma er en gammel flink mand på 92 år. Han er en af de ældste i Stockholm og vil helst bare sætte sig i en stol og dø. Han har levet et hårdt liv med både fester, venner og selvfølgelig masser af kærlighed. Da han lige var blevet atten år gammel fik han et syn som var det flotteste han nogen sinde havde set. En pige med det smukkeste mest krøllede gule hår. Han var blevet så forelsket i hende at han var nødt til at tvinge sig selv der hen. Efter at have brugt lidt tid på at skubbe sig selv hen ved siden af det tætteste bord ved disken nærmest småløb han hen til hende. Han var halvvejs der henne da han lige tjekkede at der ikke var nogen der kiggede. Han synes ikke rigtig at han kunne se nogen der gjorde efter som de fleste havde gang i de mest indviklede samtaler Josma nogen sinde havde set i en sådan en lille cafe. Han listede sig hen ved siden af henne hun kiggede lidt spørgene på ham men vendte hurtigt ryggen til ham igen, hun havde lige bestilt en is med krummel på toppen. Jeg beslutede mig for at gøre det samme sådan at hun ikke skulle få mistanke. Desværre virkede det ikke for hun gav mig bare et lille spark og gik sur hen mod det fjerneste bord i cafeen. Han har nu haft et hårdt liv, men alligevel kom den smukke pige hen til ham en dag og spurgte om de skulle være kærester. Et par år efter havde de fået børn som hed Alastor, Emmeline og cinjo. Det var to drenge som var twilinger, og den ældste var pigen Emmeline som snart var 74 år nu.

Han har også haft knap så gode minder. Han tænker på den gang han blev drillet med sit fedtede hår og hans helt gule skæk. Det var en dag var Josma i svømmehalen med klassen, så efter de havde været i vandet gik en af bøllerne fra klassen hen mod Josma. Det var den Josma synes var aller verst han hed Sirence sjovt navn, men hans navn var altså lidt mere sjovere end han selv var. Da jeg skulle til at tage shampo i håret havde han byttede den ud med gulvlak der skulle hærter i. Men desværre var jeg ikke så klog først at læse eller tænke på hvad for en form den havde og selvfølgelig kom det i håret. Da jeg havde tøret det var det helt stift og blev langsomt mere og mere fedtede. Efterhånden blev jeg lidt træt af det, og en dag sagde Sirence endelig at jeg havde taget gulvlak i håret. Alle andre grinte bare ikke Throh for han var min bedste ven som jeg altid kunne stole på. Jeg troede i starten ikke på det indtil alle i klassen begyndte at drille mig med det. Jeg synes det var blevet for meget og spurgte i stedet Throh. Da han sagde det var rigtigt det de andre sagde fik jeg en fornemmelse af trang til at smadre alle på skolen og kaste mig ud fra et rundetårn. Da vi havde det sidste semester inden sommerferien var jeg begyndt med at få skæk. Det voksede så hurtigt at jeg næsten ikke kunne følge med. Det blev så det mest morsomme i skolen i en hel uge indtil jeg havde sommerferie blev jeg drillet.

Han er nu en gammel mand. Han føler nogen steder i kroppen at han har gjort et godt arbejde for livet, men andre steder at han skulle have været mere modig og stå foran i rækken. Nu sidder han der i sin seng med sin pude i hånden. Han kigger op, som om gud vil komme ned og hente ham. Tårene triller ned af hans kinder og drypper videre ned af brystet og lander så på hans lår. Han ber en lille bøn og ligger sig ned på sengen. Hans øjne falder langsomt i og solen daler langsomt ned bag Josmas blomsterbed for enden af haven. Livet er et langt selvom det ikke altid er sjovt er man nødt til at gøre de ting der er vigtige for ens krop og kærlighed. Når man blir gammel skal man være stolt af at være kommet så langt og ikke være flov mumler han i søvne.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...