På gaden

En dag da Cecilia er ude og gå aftentur, møder hun en hjemløs.. Hun ligner en på hendes egen alder, og ser forresten sød ud.. Cecilia ved godt hun ikke må få sådan nogle folk hjem, men hvor er det fristende!

2Likes
5Kommentarer
932Visninger
AA

2. Amalia

Pigen vender sig om.  Hendes øjne er iskolde, men hun er stadig en af de smukkeste jeg har set. "Hvem er du?" Spørger hun. Hun er vist ikke så glad. "Jeg er Cecilie." - "Hvem er du?" Jeg prøver at lyde glad og afslappet. Ikke at det går så godt. "Amalia."  "Og smut så med dig." "Er du hjemløs?" Prøver jeg lige en sidste gang. "Ja, har du et problem i det?" -"Nej." Jeg tripper lidt frem og tilbage på mine sko. "Skulle du ikke smutte?" "Jo. Er du egentlig sulten?" Det skulle der bare lige spørges om. "Ja, men hva' rager det egentlig dig?" "Vil du med hjem?" Okay, Cille, det er sidste spørgsmål! "Hm. Kan jeg stole på dig?" "100%, Ja!" Pigen rejser sig, og det tager jeg som et, "det er fint." Jeg går hjem, kigger mig ikke tilbage. Følger hun mon stadig efter?  Så låser jeg mig endelig ind i huset, og drejer hovedet. Hun har fulgt med mig. Hele vejen. Hun lister efter mig, ind på mit værelse, og jeg lukker døren.

Jeg ruller et lille forhæng til side, og peger på en masse puder, og en stor madras. "Der kan du sove. Ehm, hvis du vil." Jeg sender et skævt smil til Amalia, og hun nikker. "Tak. Men tror du det er muligt at få noget at spise?" Hun er slet ikke så kold mere. "Ja da! Bliv her. Mine forældre skal ikke se dig!"

Jeg går ned af den lange trappe i gangen, og ned i køkkenet. Mor og far sidder og drikker te. "Hvor har du været?" "Ude og gå aftentur, hvor skulle jeg ellers være hende?" "Vi vidste ikke hvor du var hende, det tog utrolig lang tid?" "Jamen, jeg tog jo bare en lille omvej!" "Okay. Men skynd dig nu og drik din te inden den bliver alt for kold." -"Jeg har ikke lyst til te." Jeg går ud i køkkenet, og kigger i køleskabet.Vi fik kylling til aftensmad, og der er stadig 4 stykker tilbage. Jeg tager et stykke ud, putter det på en tallerken, og ind i mikrobølgeovnen. Da det er færdigt, tager jeg et par kartofler og putter dem ned på tallerkenen. Og så lige noget sovs. Jeg list mig ovenpå, og ind på mit værelse. Amalia står og kigger på alt mit tøj. "Du har godt nok meget tøj!" Siger hun. "Det er ikke så slemt. Her er din mad." Amalia rækker ud efter maden, og begynder at spise. Hun er åbenbart MEGET sulten, hun smovser det i sig. Jeg prøver at smile til hende, men det nytter ikke rigtig noget. Hun er en stor grovæder. Efter det, ligger vi os til at sove.

"Godmorgen!" Siger Amalia glad op i hovedet på mig, da jeg åbner mine øjne. "Du er noget af en sove tryne!" Det er først nu jeg rigtig kan se hende. I godt med lys. Hun er næsten hel sort i hele ansigtet, og hendes ben og arme, er fuldstændig svinet til. Hendes hvide kjole som så ud til at være dyr og pæn, er gennemblødt, og helt vildt beskidt. Hun har bare fødder. Jeg rejser mig hurtigt op, uden at sige noget. "Er der noget i vejen?" Spørger hun. "Nej, nej jeg har det fint!" Jeg kigger på mit ur. Kan jeg mon nå at få hende i bad, og give hende nyt tøj på, inden jeg skal i skole?  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...