FORBUDT KÆRLIGHED

Hvad sker der hvis din ægte kærlighed, synes at være forbudt område? Summer Klark er en 15årig pige der falder pladask for en ny fyr fra skolen. Men han er umulig og få, og det ender med at Summers kærlighed til ham bliver helt forbudt.

1Likes
1Kommentarer
1471Visninger
AA

4. "Nej, Summer!"

Efter at have gået og sukket efter Cole gik jeg hjemad. Jeg glædede mig, sådan til jeg blev ældre så jeg måtte få en bil. Men indtil da måtte jeg gå hjem. Netop da jeg passerede det store metalhegn, som lå et stykke fra skolen, og drejede til højre, så jeg Cole stå op af muren. Hans ansigt viste ingen tegn på følelser, kun en enkelt; smerte. Jeg fik næsten helt ondt af ham. Han vendte ansigtet mod mig. Jeg fik et chok og stirrede bare på ham. Solen bagede ned på os, og han tog et skridt hen mod mig.

"Du er hende tøsen fra skolen," sagde han, og hans stemme var ikke til at beskrive. Jeg stirrede bare på ham, og jeg måtte have set dum ud. "Hende der spærrer vejen for andre."

Jeg blev lidt irriteret over ham. Sådan som han bare stod og fornærmede mig. Jeg fik lyst til at give igen, men mine læber ville ikke bevæge sig. Det ville intet af mig. Han så farlig ud, han så ud som om, han ville slå eller noget der var værre. Jeg skulle forbi ham for at komme hjem, men han så ikke ud, som om han ville flytte sig.

"Øm, jeg, jeg skal forbi," sagde jeg stille. Han smilede.

"Vi kan da følges," sagde han. Jeg stirrede på ham. Hans smil var fantastisk. Han så så sød og smuk ud, med de flotte hvide tænder. Jeg kunne ikke lade være med at smile.

Vi gik hen af vejen, og han blev ved med at se på mig. Det føltes ubehageligt. Men hans mørkeblå øjne var så smukke, så ubehagen forsvandt hurtigt. Vi talte slet ikke sammen, men alligevel føltes tavsheden så rart. Da vi nåede til mit hus, vendte jeg mig mod ham. Men jeg vidste ikke, hvad jeg skulle sige. Han nikkede som om han kunne læse mine tanker, og begyndte at gå. Jeg kiggede efter ham, drejede om på hælen da han var væk, og gik op af indkørslen. Jeg gik op af trappen, og åbnede døren indtil gangen. Min mor stod i gangen, med et vredt udtryk i ansigtet. Jeg stoppede og så på hende.

"Hvem var det?" spurgte hun. Min mors navn var Victoria, og hun lignede mig ret meget. Bortset fra at hendes hår var kortere, og hendes øjne var grønne. Ikke brune som mine.

"Hvem? Cole?" spurgte jeg. "Bare en fyr fra skolen."

"Han ligner en der er løgn!" sagde Victoria vredt. "Har han farvet hår eller noget? Hvorfor er du sammen med ham, Summer?"

"Hvad?" spurgte jeg irriteret. "Jeg er ikke sammen med ham, på den måde du tror! Jeg fulgtes bare hjem med ham! Jeg kender ham overhovedet ikke!"

"Du holder dig fra ham, Summer!" sagde Daisy og lagde armene over kors. "Jeg mener det. Han er ikke noget for dig!"

"Du bestemmer ikke over mig!" sagde jeg vredt. "Mor, må jeg ikke bare...?"

"Nej, Summer!" sagde hun. Jeg stirrede vredt på hende, og sparkede til en skraldespand, der stod i ved siden af hende, så papir fløj ud derfra. Jeg skyndte mig at løbe ind på mit værelse. Jeg smækkede døren hårdt i, låste den hurtigt, og sukkede. Hun troede bare altid at hun vidste alting bedre end mig! Jeg gik over og åbnede vinduet, så varmen kunne slippe ud, og sukkede. Hvorfor skulle alting være så umuligt?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...