Happy Ending. ~ Jason McCann.

Dette er min først movella.
Det er en Jason McCann historie.

Personer;
Jason McCann - I ved hvordan han ser ud. - Kriminel. Er ikke bange for nogen eller noget. Har dog en blød side som ingen kender til.
Jessica Jenn - Mørkebrunt, langt hår. Smukke blå øjne & normal højde. - Den nye pige. Hun er sød mod de fleste, men kan dog blive ret irriteret.
Og så bipersoner, men det finder i ud af inde i historien.(-:

3Likes
0Kommentarer
930Visninger
AA

1. McCann.

Jessica's synsvinkel;

Jeg hørte mit vækkeur ringe. Jeg så på klokken og sukkede. Klokken var halv 7, om morgenen. Efter at have ligget i sengen nogle minutter rejste jeg mig endelig op. Det var mandag og kun 3 år siden jeg startede på den nye skole. Mine forældre flyttede herhen fra New York, og Gud hvor jeg dog savner det! Nu bor jeg så i Canada. En lille by, som hedder Startford. Har sker ikke specielt meget. Jeg har dog fået en veninde her. Megan. Hun er sød nok. Men hun er sådan en alle ville være sammen med, så jeg er for det meste bare alene. Og så snakker jeg også med Megan's kæreste, Ryan og hans ven, Chaz.

Jeg gik hen og tog det tøj på, jeg havde lagt frem dagen før, en lidt nedringet top med print og et par lårkorte shorts. Jeg gik hen til spejlet, kiggede lidt på migselv og sukkede. Jeg tog min børste og børstede mit hår igennem. Derefter lagde jeg min sædvanlige hverdags make-up. Jeg gik så nedenunder og ind i køkkenet. Mor og far var allerede kørt. Selvfølgelig. De arbejder heletiden. Jeg sukkede og tog et æble. Min sædvanlige morgenmad.  Jeg så på klokken igen. "Fuck." Den er næsten 8. Jeg skal være der om 10 min, Jeg skyndte mig at hente min taske og gik så ud til min bil.

10 min. senere var jeg på skolen. Jeg hørte klokken. Lort. Jeg hader at komme for sent. Jeg gik hen til mit skab for at hente mine bøger, da en hånd pludselig plantede sig på min skulder. En hånd kom for min mund. Jeg nåede ikke at gøre noget, men blev bare trukket med udenfor. Jeg blev smidt ind på bagsæddet af en bil. Jeg skreg. 

"Hold kæft." hørte jeg en stemme sige fra forsæddet. Det var en dreng. Brunt hår og nødefarvet øjne. Jeg havde aldrig set ham før. Han kiggede på mig igennem bagspejlet med et koldt blik. Jeg stivnede. Jeg tror aldrig jeg havde været så bange før. Han startede bilen.

"Hvo...Hvor skal vi hen?" prøvede jeg så. Han svarede ikke. Gav mig kun det iskolde blik igen. Jeg vidste at det her umuligt kunne være godt. Jeg begyndte at ryste. Helt vildt. Og det blev bestemt ikke bedre, da han parkerede.

"Hvad skal vi?" prøvede jeg igen. Han kiggede ikke engang på mig den her gang. Han gik bare ud af bilen. Gik om og åbnede min dør og hev mig ud. Jeg skreg igen. "Du kan skrige så højt du vil. Der er alligevel ingen, der kan hører dig." sagde han så med et lumsk smil. Jeg vidste overhovedet ikke hvad jeg skulle gøre.

Jeg så rundt, imens han førte mig ind i et beskidt, rødt træhus med sort tegltag. Da vi kom derind skubbede han mig ind i et mørkt rum. Han lukkede døren, da han selv var gået ind. Jeg kunne intet se.  Jeg kunne mærke han kom tættere på mig. Jeg skreg. Han tændte lyset på kontakten lige ved siden af mig. 

"Slap dog af" sagde han med en irriteret klang i stemmen. Jeg så lidt rundt. Jeg var i en slags stue. Jeg så på drengen igen.

"Sæt dig." sagde han så. Han havde selv sat sig. Jeg satte mig overfor ham. Der var tavshed ret længe. Han sad bare og så på mig med sit tomme, kolde blik.  "Jeg er McCann. Jason McCann." sagde han så. Han så stadig på mig med det kolde blik. Jeg kiggede kort ned, da jeg fik øjenkontakt med ham, men så op igen. 

".. Hvorfor er jeg her?" sagde jeg så, efter lidt tid. Han så på mig og gav mig et lumsk smil. "Det finder du nok ud af." sagde han så bare.  

Jeg sukkede og så ned.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...