One Direction - Når en ven kommer for nær

Den 17'årige Line har snart været venner med drengene fra One Direction i et par uger, og hun begynder at kende dem mere og mere. Hendes følelser forandrer sig hurtigt fra venner til mere til en af drengene. Hun ved ikke om hun holder det ud, at "bare være venner" med dem. Mens hun tænker sker der forskellige problemer for drengene, men også hende selv...

78Likes
225Kommentarer
20028Visninger
AA

6. Tilgivelse

Sidst: "Ses Em'" Med de ord lægger jeg på. Jeg kan ikke tro det. Hun har overhovedet ikke ændret sig! Hun bruger mig bare til at komme tættere på drengene, og tænk at jeg har savnet hende. Lol hvor åndssvag kan man være?

Jeg vender mig om mod Niall igen. Nu skal VI have snakket igennem ...

Nu:

 

Niall vender sig mod mig. "En veninde?" spørger han, og jeg nikker.

"Men nu skal vi snakke sammen." Han nikker også mod mig. Jeg er ikke helt sikker på hvor jeg skal begynde, men jeg prøver alligevel at starte med i bilen. "Det der skete der i bilen..." han får hurtigt store og bekymrede øjne, så jeg tager hans hånd, som får ham til at falde til ro. "Måske er det helt forkert. Måske skal du bare finde din prinsesse, og ikke mig." Han nikker mod mig, og trækker vejret dybt.

"Måske er du min prinsesse, måske er du min skæbne..." Der ramte han ellers plet... Hvad nu hvis det passer hvad han siger. I et interview sagde han engang, at han sagtens kunne falde for en fan. Man kan lide dem man kan lide, og sådan er det bare. Det er ikke en selv som bestemmer kærligheden...

"Men Niall. Det virker forkert...." Han ryster lidt på hovedet. Så ser han ud som om han tænker. Tænker godt og grundigt over noget.

"Måske kan jeg ændre din mening."

"Hvordan det?"

Han læner sig hurtigt frem mod mig, og giver mig et blidt kys på munden. "Niall jeg..." mere siger jeg ikke, før han gør det det samme igen. Jeg har ikke lyst til at lege med på den her leg lige nu. Nu skal brikkerne på plads..

"Niall det her det går ikke..." så minder det mig om noget. Jeg kan jo godt lide Niall, så hvorfor kysser jeg ham ikke bare tilbage! Hvorfor gør jeg det ikke, når han så godt kan lide mig! Det er vanvid.... "Nå hvad pokker...!" og så læner jeg mig også ind mod ham. Hans hænder sniger sig om på min ryg, og så holder han mig ind til sig.

"Tak Line. Tak!" Med de ord kysser han mig igen. Vi smelter sammen i kærlighed. Jeg må acceptere det her. Jeg elsker den dreng. Jeg skal ikke holde mig væk når jeg har chancen. Jeg skal ikke bare gøre hvad jeg tror. Jeg skal gøre hvad jeg ved. Og jeg ved at jeg skal tilgive mig selv, og det her, det til giver jeg bestemt også. Lige nu vil jeg bare have at det fortsætter, lige nu, skal det her vare ved ....

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...