One Direction - Når en ven kommer for nær

Den 17'årige Line har snart været venner med drengene fra One Direction i et par uger, og hun begynder at kende dem mere og mere. Hendes følelser forandrer sig hurtigt fra venner til mere til en af drengene. Hun ved ikke om hun holder det ud, at "bare være venner" med dem. Mens hun tænker sker der forskellige problemer for drengene, men også hende selv...

78Likes
225Kommentarer
20144Visninger
AA

50. Hjemturen

Sidst: Louis kommer hen foran sofaen, da vi efterhånden har snakket i noget tid. Hun har virkeligt bakket mig op i det hele. Og jeg fortalte hende det hele, da alle drengene var udenfor. Ikke kun med Liam og Niall ...  Også Harry og Louis. Men hun blev ikke sur. Hun sagde at man jo heller ikke kunne modstå sådan en sød en som ham. Men når bare det kun var den ene gang, så gik det nok. Louis kigger ned i jorden da han siger: "Line vi skal afsted nu ... Det er nu du skal hjem." ......

Nu:

 

Vi er alle begyndt at gå mod bilen. Alle kigger ned i jorden. Alle har triste miner. Jeg prøver at se lyst på det, så godt som jeg nu kan. Jeg skal endelig hjem. Hjem og møde mine venner, og min familie. Dem der betyder mest for mig, venter på mig. Eller ... Dem .. altså.. jeg.......

Mine tanker stoppes, ved at jeg pludselig begynder at græde helt vildt.

"Jamen søde ven da, ikke græd. Det går nok. Og nu skal du endelig se familien og vennerne igen!"  Eleanor lader en hånd hvile på min skulder, mens jeg tørrer tårerne væk fra mit ansigt.

"Jeg ved det godt ..." svarer jeg hende.

Mine tanker begynder så småt igen, hvor de kom fra. Dem der betyder mest for mig, venter på mig. Men ... Dem der betyder utroligt meget for mig for tiden, skal jeg nu forlade! Hvordan skal jeg kunne klare dagene, nu hvor jeg er blevet så vant til det her liv?

Dengang jeg kom på tour i starten, elskede jeg dem som idoler. De sagde endda at jeg skulle synge en sang med dem i slutningen af touren ... men.. jeg kommer ikke til at opleve dén del. Den del er helt udelukket for mig. Jeg elskede dem som idoler, nu elsker jeg dem. Virkeligt elsker, og vi er hundrede procent venner. Eller var? NEJ! Vi er stadig.

Mens jeg prøver at finde rundt i mine tanker, åbner Paul døren foran mig. Men inden jeg går ind i bilen, giver jeg Eleanor en ordenlig krammer, og takker for alt hun har gjort. Alt hun har hjulpet med. Efter det ser jeg hende sige farvel til Louis. Jeg bøjer mig for at gå ind i bilen, hvorefter jeg sætter mig på det mindste og midterste sæde. På min venstre side sidder Zayn, og på min højre side sidder Liam. Resten af bilen bliver selvfølgelig fyldt med de andre drenge, og Paul.

Mens landskabet så småt begynder at suse forbi, vinker jeg mod Eleanor. Hun skal vist sin egen vej hjem. Jeg vinker og vinker, lige indtil hun er væk.

Jeg har aftalt med mig selv, at jeg ikke ville tænke på minderne på turen, da jeg bestemt ikke vil græde, men alligevel begynder tårerne, da jeg indser at det var sidste gang jeg så hende. Hun kan ikke længere hjælpe mig, men hun vil klart altid være i mit hjerte. Jeg elsker hende som den bedste veninde jeg aldrig fik. Hun var altid så venlig mod mig!

Mine tanker bliver revet væk, da bilen pludseligt stopper brat op, og to politibetjente går mod bilen. ÅH NEJ, KØRTE VI FOR HURTIGT ELLER NOGET?!

"Tak fordi i stoppede!" starter de. De har begge to kort hår. De er faktisk ret søde... "Må vi ikke nok få jeres autograf? De andre på arbejdet har væddet med at vi ikke kunne skaffe en før næste uge, som jo er i overmorgen." jeg ser politimændene smile mod os alle sammen. Også mig! Da den ene af dem ser mit undrende blik, nikker han mod mig. "Ja også fra dig Line!" endnu en gang smiler de mod os.

Den ene af politimændene hiver en hvid blok papir op af sin lomme, og får os alle til at skrive med en kuglepind han også havde.

"Vi takker meget! Fortsæt god tour." Efter den sidste sætning skynder de sig mod deres bil. Derefter er vi ellers på farten igen. Mine øjne er ved at være tunge af træthed. Jeg vender hovedet mod Liam. Han slapper godt af. Det tror jeg faktisk at de alle gør. Så jeg lægger mit hoved på Liams skulder, og lægger mig til at sove ........

 

Jeg åbner stille mine øjne. Jeg har været faldet i søvn. Jeg har helt glemt at jeg ligger på Liams skuldre. Noget varmt og fugtigt føles mod min hånd ... Den bliver holdt.. HOLDT?! Okay ... Liam holder min hånd!..

"Har du sovet godt prinsesse?" Liams stemme er dyb og lidt rungende. Den er meget tæt på mine ører. Faretruende tæt syntes jeg, så jeg sætter mig stille op igen.

"Fint, tak Liam."

"Intet problem. Vi er hjemme ved dig om ti minutter, så det går hurtigt nu.."

Jeg kigger ud af vinduet, og ser de mange træer flyve hurtigt forbi. Jeg ... JEG KAN KENDE DET! Det er fantastisk at se sin dejlige by igen. Jeg får et lille sug i maven, og en glæde suser ind i mig. Jeg er snart hjemme. Jeg kan endelig lægge problemerne på hylden, og slappe af med familien. Jeg kan være sammen med vennerne. Og mest af alt .. Jeg kan have et normalt liv igen!

Mine tanker flyver og flyver, og pludseligt stopper bilen foran mit hus. JEG ER HJEMME! Min glæde kan ikke beskrives. Ikke på nogen måde. Både fordi jeg er så glad, men så er der også blandet ulykkelighed ind i. Ved at komme tilbage til de gamle kære, slipper jeg af med de nye. Hvilket jeg egentligt ikke vil ...

"Så er vi her!" Paul råber næsten, men jeg kan faktisk godt høre at han også er lidt trist.

"Ja .. det er da det vi er...." Nialls stemme knækker over, da jeg hører ham begynde at græde.

"Er du okay Niall?" spørger jeg ham. Jeg ser ham nikke på sædet foran.

Langsomt åbner Liam døren, på samme tid med alle de andre. Vi begynder alle at gå ud. Paul går mod bagagerummet, hvor han hurtigt og nemt finder min kuffert, som han stiller på fortorvet.

"Så må du have det rigtigt godt Line. Tak for de gode stunder, og fordi du har glædet drengene noget af tiden." Paul smiler mod mig. Han går langsomt mod mig, og vi mødes i et venskabeligt kram.

"Jeg vil savne dig." smiler jeg tilbage mod ham.

Den næste som går mod mig er Louis: "Øv altså ... Nå men vi kan jo ikke gøre noget. Du skal alligevel hjem på et eller andet tidspunkt. Jeg vil bare sige, at jeg virkeligt vil savne dig!" Han smiler mod mig, og også vi mødes i et kram, efterfulgt af at jeg giver ham et blidt kys på kinden.

"Jeg vil også savne dig Boo Boo.."

Den næste som kommer er Liam: "Jeg er virkeligt glad for at jeg mødte dig. Tak for alle de gode stunder... Og de rigtigt gode stunder..." jeg ved godt hvad han mener med det. Kyssene. Men det er okay. Jeg giver også ham et kys på kinden, efter vores kram.

"Jeg vil også savne dig, og jeg syntes også det har været gode minder!"

Den næste som kommer er Harry: "Vi ses Line ... Det her er altså ret trist. Det ved du godt ikke? Jo det ved du selvfølgelig ... Jeg vil savne dig. Tak for kysset og alt det der andet .. Jeg håber vi ses igen en gang?"

"Jeg håber også vi ses igen Harry. Tak for alt." Han får også krammet og kysset.

Så går Niall mod mig: "Line jeg undskylder for min opførsel. Jeg undskylder for alt dårligt jeg har gjort. Jeg elsker dig jo bare, men jeg kan ikke styre det. Det bedste er nok at du kommer hjem nu. Men jeg vil virkeligt savne dig."

"I lige måde Niall!" Han kysser jeg dog på munden.

Til sidst går alle drengene undtagen Zayn mod bilen igen. Han har jo heller ikke sagt farvel endnu.

"Line, vil du lige komme med?" spørger Zayn mig. Jeg er ikke sikker på hvor han vil hen? Han har da ikke været her før, har han? Alligevel nikker jeg mod ham, lader ham tage min hånd, og så følger jeg med ham.

Vi går om bag naboens hus, hvor der ikke er nogen vinduer. Som om han vidste det?

"Line, jeg vil savne dig ..." starter han. Jeg nikker mod ham, og lader ham fortsætte. "Jeg ved at du har haft det hårdt, så jeg har hele tiden holdt øje med dig. Jeg ved at jeg er den eneste du ikke har kysset og sådan ...." HVORDAN I ALVERDEN HAR HAN FUNDET UD AF DET?!!! "Og du ved nok ikke at jeg ved det .. vel? Men det er også ligemeget. Måske ser vi ikke hinanden igen. Jeg vil virkeligt savne dig, så jeg vil også have chancen for at sige at .... at .. At jeg tror vi desværre alle er blevet lidt forelsket i dig i den her tid ...... Også mig.." Han kigger mig dybt i mine øjne. Læner sig hurtigt frem for at jeg ikke kan undvige, da han pludseligt kysser mig på munden. Han er så blid og god mod mig. Det er de alle sådan set... Jeg kysser ham en gang tilbage, og giver ham en krammer. Han kigger nervøst på mig.

"Zayn det er okay ... Jeg vil virkeligt savne jer alle sammen, og jeg tror at min hverdag bliver utroligt kedelig uden jer."

"Det skal nok gå Line. Jeg ringer!"

Jeg smiler mod ham. Godt at der i det mindste er en der vil ringe til mig,

Men nu er det slut. Vi går igen mod bilen. Zayn sætter sig hurtigt ind, og så begynder de alle at vinke mod mig. Alle sammen. Selv Paul rækker en hånd ud af vinduet, for at vinke. De råber alle farvel, og jeg kan høre at de er triste i stemmen. Jeg står der på gaden, ser dem blive mindre og mindre, indtil jeg kun kan se bilen så lille som et riskorn. Det er helt slut nu. Det var enden. Hvordan kan jeg nogensinde få sådan et spændende liv igen? Jeg prøver at smide mine tanker væk, men jeg kan ikke. Mine tårer triller hurtigt ned af kinderne på mig. Flere og flere. Jeg skynder mig hen til døren, for endelig at se min familie igen. Jeg er hjemme, men mine elskede nye venner er kørt. Hvordan kommer jeg egenligt til at klare det her?

Jeg åbner stille døren, og råber: "MOR JEG ER HJEMME!" Jeg hører hurtige skridt løbe mod mig. De kommer alle sammen. Min mor, far, storesøster og min hund. De kommer alle sammen. Jeg er endelig hjemme. Ja, jeg vil savne drengene. Men er der noget bedre end ens familie? Jeg har bare savnet dem så meget! Det er tid til mit normale liv nu. Det virkelige liv. Jeg håber det kommer til at blive et godt liv .........

 

The end! - tak fordi i var med på denne vidunderlige rejse, som jeg har knoklet for at lave til jer. Jeg håber virkeligt at i nød den, lige så meget som jeg nød at lave den. Tak til alle der har støttet mig, og alle der ville have mere. Jeg elsker jer virkeligt!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...