One Direction - Når en ven kommer for nær

Den 17'årige Line har snart været venner med drengene fra One Direction i et par uger, og hun begynder at kende dem mere og mere. Hendes følelser forandrer sig hurtigt fra venner til mere til en af drengene. Hun ved ikke om hun holder det ud, at "bare være venner" med dem. Mens hun tænker sker der forskellige problemer for drengene, men også hende selv...

78Likes
225Kommentarer
20092Visninger
AA

49. Hjem om en time

Sidst: "Har du pakket tasken Line?" spørger Zayn. "Jep Zayn, det har jeg!" Svarer jeg. Og snakken den går og går. Taskerne er efterhånden båret ud alle sammen, da jeg hører Liam råbe igen ....

Nu:

 

Jeg kigger mod Liam mens han råber: "One hour to go!" OMG KUN EN TIME TILBAGE, OG SÅ KØRER JEG HJEM, HJEM OG KOMMER ALDRIG TIL AT SE DRENGENE IGEN!

"Det er godt nok ikke lang tid...." siger jeg stille.

"Nej .. det er det godt nok ikke." svarer Louis. Han sidder stadig ved siden af mig. Hans blik er vendt mod gulvet, og hans triste øjne er kommet til syne. Han skal ikke være trist! Jeg er bare en fan, ikke andet. En hel almindelig pige, som alle de andre der har mødt drengene. Måske bare lidt længere tid ... ja ja, what ever.

"Og jeg har en overraskelse til dig Line..."

"HAR DU!? OH HVAD ER DET?!"

I samme øjeblik banker det på døren. Louis løfter sig hurtigt fra sofaen, og smutter mod døren. Da han åbner genkender jeg med det samme stemmen som kommer ind i rummet: "Heej skat! Aww, har savnet dig. Nå .. hvor har vi så det bedårende lille barn?" man kan høre at hun griner bagefter. Det er Eleanor!

Hurtigt løber jeg også mod døren, og møder hende i et kram. "Hej smukke, er du okay?" hun smiler sødt til mig, mens hun ager mig på panden. Jeg nikker som svar, så hun fortsætter: "Jeg har jo hørt at der har været nogle problemer med drengene, og at du skulle hjem nu. Jeg måtte hellere sige farvel til dig!" igen smiler hun, og griner lidt for sig selv.

"Tusind tak Eleanor!" svarer jeg hende, og giver hende endnu et kram, før vi fortsætter mod sofaen, hvor vi alle tre sætter os.

"Te?" Louis kigger mod os begge to, som så nikker mod ham. Ham og hans te altså.. ha ha.

"Hvornår er så det endelige tidspunkt søde?" Eleanor kigger mod mig, og endnu en gang smiler hun. Hun får ligefrem et smil på mine læber også.

"Jeg skal afsted om ..." hurtigt kigger jeg på min arm, hvor mit ur sidder. "Om en halv time.."

"Der er ikke lang tid til ... Så må vi få det bedste ud af det." starter hun. "Vi kunne have tøsehygge!" hendes grin fylder rummet, og da Louis kommer med teen, griner han sjovt nok med?

"Enig! Det er trist jeg ikke kommer til at se nogen af jer igen..." svarer jeg hende.

"Jamen hvem siger dog at vi ikke kan besøge dig?" hun kigger sødt mod mig. Hun er så venlig!

"Altså ... drengene syntes det er bedst vi holder os fra hinanden, så problemerne går helt væk, og alle er glade."

"Virkeligt? Jeg vil altså gerne besøge dig, hvis du mangler det?"

"Ej, du er så sød mod mig Eleanor!"

"Jeg kan ikke se nogen grund til at lade være med at være det." Igen smiler hun mod mig.

 

Louis kommer hen foran sofaen, da vi efterhånden har snakket i noget tid. Hun har virkeligt bakket mig op i det hele. Og jeg fortalte hende det hele, da alle drengene var udenfor. Ikke kun med Liam og Niall ...  Også Harry og Louis. Men hun blev ikke sur. Hun sagde at man jo heller ikke kunne modstå sådan en sød en som ham. Men når bare det kun var den ene gang, så gik det nok. 

Louis kigger ned i jorden da han siger: "Line vi skal afsted nu ... Det er nu du skal hjem." ......

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...