One Direction - Når en ven kommer for nær

Den 17'årige Line har snart været venner med drengene fra One Direction i et par uger, og hun begynder at kende dem mere og mere. Hendes følelser forandrer sig hurtigt fra venner til mere til en af drengene. Hun ved ikke om hun holder det ud, at "bare være venner" med dem. Mens hun tænker sker der forskellige problemer for drengene, men også hende selv...

78Likes
225Kommentarer
20140Visninger
AA

26. Håbløst, alt er håbløst

Sidst: Det er drengene der kommer tilbage, hvilken giver mig et hurtigt sug i maven. Da jeg endelig ser Niall igen, har jeg bare lyst til at løbe hen til ham, men jeg ved godt det ikke går. Jeg er ikke rask nok. I stedet for løber han hen til mig, og giver mig et dybt og kærlighedsfuldt kys på munden, lige indtil jeg pludseligt trækker mig fra, og råber op: "Liam kan du lide mig?!"

Nu:

 

Mit spørgsmål kommer selv bag på mig, og jeg kan se at det gør det også ved alle drengene. Forståeligt nok ...

"Hvad kigger i på?" spørger jeg, for at prøve at snige mig udenom, selv om jeg udmærket godt ved, at den går ikke her.

"Jeg ..." starter Liam, men bliver afbrudt af Harrys dybe stemme.

"Det siger Niall i hvert fald," og så giver Niall ham et skub på skulderen, mens de udveksler blikke til hinanden.

"Jeg hørte jer altså, men jeg ved ikke om det passe. Gør det?" spørger jeg igen, nu mere alvorligt.

"Hvordan kunne du høre os, vi var faktisk helt nede i den anden ende, og det var endda i et lukket rum!" udbryder Zayn.

"Niall," svarer jeg, og derfor kigger de åbenbart alle surt på Niall, som ikke forstår en brik. Stakkel. "Nej, altså i var så længe ude, så jeg blev bekymret. Jeg prøvede at ringe til ham, og han må have taget den på en eller anden mærkelig måde, men han vidste det vist ikke engang ... Sådan kunne jeg høre jer." svarer jeg deres spørgende blikke.

Drengene kigger igen mod mig, og så mod Liam. Jeg kigger også mod Liam, for jeg tror alle vil have det endelige svar nu. Men i stedet for at svare, skynder han sig ud af døren, som han efterfulgt smækker hårdt i. Åh nej, han må ikke være ked af det! Han er som den storebror jeg aldrig fik, vi kan altså ikke være sammen. Han er min allerbedste ven, min vej til glæde hvis jeg er ked. Hvad skulle jeg gøre uden ham? Det kunne måske ødelægge det  venskab vi har, hvis vi kom sammen. Det vil jeg ikke lade ske.

Langsomt prøver jeg at sætte mig op, hvilket faktisk går fint. Så prøver jeg at stille på på gulvet, hvilket får drengene til at råbe 'nej' en hel masse gange, men jeg prøver alligevel. I starten er jeg utroligt svimmel, så jeg står stille i et halvt minuts tid, efterfulgt af at jeg går mod døren.

"Jeg skal altså snakke med ham. Det må i da kunne forstå," og da jeg sætter det sådan op, nikker de, og kan sikkert godt se pointen ved det.

Ude på gangen sidder Liam på en af de der ventestole. Jeg går stille mod ham. Han har tydeligvis ikke opdaget, at det er mig der går mod ham.

"Liam?" smiler jeg mod ham. Hans blik retter sig hurtigt i min retning, og han prøver at smile tilbage, men bliver så bekymret.

"Line, hvad laver du oppe!" Han siger det lidt højt.

"Shh, det er fordi jeg vil snakke med dig," svarer jeg, og sætter mig ved hans side ...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...