One Direction - Når en ven kommer for nær

Den 17'årige Line har snart været venner med drengene fra One Direction i et par uger, og hun begynder at kende dem mere og mere. Hendes følelser forandrer sig hurtigt fra venner til mere til en af drengene. Hun ved ikke om hun holder det ud, at "bare være venner" med dem. Mens hun tænker sker der forskellige problemer for drengene, men også hende selv...

78Likes
225Kommentarer
20071Visninger
AA

20. Et ønske om et liv

Sidst: Det var det sidste jeg hørte fra hende, så kom jeg fluks tilbage til det sted hvor lyset var på den ene side, og mørket på den anden. En stemme inden i mig sagde noget. Men det var altså ikke mig der sagde det ... 'Gå mod lyset for at blive i Himlen, eller gå mod mørket for at falde tilbage til din krop...' Hvad skal jeg dog vælge .......

Nu:

 

Det blændende lys er foran mig. Det trækker mig hen, og jeg går frem mod det. De guddommelige stemmer beder mig kommer. De hiver i mig. Som om jeg var en dukke, som om jeg ikke kunne vælge selv. Men mit valg er dog ikke truffet endnu, så jeg giver slip på de fantastiske stemmer, og vender mig om, for at tænke endnu en gang.

"Engel?" prøver jeg at sige. Men der kommer intet ud af min mund. Det er som om det eneste jeg kan er at træffe mit valg. Og så at trække vejret og se og sådan, men så kan jeg heller ikke mere. Min stemme er fuldstændig væk, som var jeg stum. Men alligevel syntes jeg at jeg kan høre min stemme. Den er selvfølgelig i mine tanker. Det er der den kommer fra.

Et lys breder sig over mig, og ned kommer der en skikkelse. Jeg er ikke det mindste bange. Det er et fredeligt sted her. Her i Himlen. Jeg føler mig stærk. Ingen kan skræmme mig ....

Skikkelsen er englen. Englen, som før forlod mig, englen, som nu er tilbage, englen, som hørte min tanke endnu engang.

"Noget galt?" spørger hun mig. Hendes stemme spreder glæde i alle dele af min krop, og en sitrende varme kommer også in i mig.

"Det er svært at vælge. Der er en dreng på Jorden som knuser mit hjerte, og jeg ved ikke engang hvem han gør det med. Jeg ved ikke om jeg kan klare at komme tilbage." svarer jeg hende.

"Du ved ikke hvem han gør det med..." siger hun så. Det lyder ikke engang som et spørgsmål. Øh ...

"Nej, og han kom ikke engang mig til undsætning da jeg faldt."

"Vil du se ham?"

"Jeg ved ikke rigtigt, jeg tror ikke det vender n-.."

"-Nej ... vil du se ham?"

"Hvad mener du?"

"Kom med ..."

Og så begynder hun at gå ... nej svæve. Hun begynder at svæve mod grænsen af mørke og lys, og beder mig vente. Det gør jeg så ....

Pludselig falder noget, der ligner den glaskugle vi var inden i før, ned i hovedet på mig. Og så sidder jeg der, og aner ikke hvad der skal ske, til et lys pludseligt rammer mig skarpt i hovedet. Dog vender jeg mig hurtigt til det. På skærmen ser jeg en lille dreng. Han ligner en på tre år eller noget. Han ligner faktisk lidt........ OH MY GOD, DET ER NIALL!

Da jeg endelig har kommet mig over chokket, kigger jeg videre på denne 'Niall film' eller hvad man nu skal kalde det.

Det første jeg ser er Niall som sidder på et tæppe udenfor i haven. Det næste er en lille pige. Hvorfor skal jeg se hende? Hun ser ud som om at hun kun er to eller noget. De er begge to gode til at gå, og går meget sammen. Niall hjælper hende så godt som han kan, og det samme gør hun mod ham. Det næste jeg ser er Niall som ti år. Han har vist lige fået en ny mobil, og han ringer til en eller anden. Sikkert hende pigen, og ganske rigtigt, pigen kommer hjem til ham efter kort tid. De løber sammen, hånd i hånd udenfor. Rundt om huset. Så slipper de hinanden, og løber om kap. De ser nærmest lykkelige ud. Så tager de hinandens hænder igen, og så toner billedet ud til dem igen, bare 13 år. De holder stadig hinandens hænder. Så sætter de sig begge ned, og Niall tager et eller andet op af lommen. 'vil du være min kæreste?' spørger han hende nervøst, og holder en æske med en halskæde op foran hende. Hun skynder sig frem og krammer ham, og giver ham et kys på hans kind. 'Tusind tak Missa!' smiler han til hende. Han stråler op. Han ser lykkelig ud. Det gør hun også. Missa .... Det næste jeg ser er et hospital. Det er faktisk det jeg lå på. Øh, eller ligger på. Der zoomes ind på en hospitals seng, hvor pigen Missa ligger. Niall sidder ved siden af hende og græder, og falder efterhånden i søvn. Hun har fået konstateret at hun har kræft ........... Og så kommer billedet fra hospitalet. Det fra tidligere i dag. Eller også var det i går. Jeg er ikke helt sikker, men jeg ser hende komme ind af hoveddøren. Niall vender sig om, for han stod åbenbart op der. De bliver glade for at se hinanden, og deres lykkelige blik er tilbage. Så kommer rum nummer nitten. De sagde ikke noget i starten. Men så kommer der noget. 'Jeg har virkelig savnet dig.' 'Jeg har også savnet dig' 'Niall, jeg har stadig følelser for dig ...' 'Men Missa, jeg ...' mere er der bare ikke. Så kysser hun ham. HUN kysser ham. Han gør bare ikke noget for at trække sig fra. Men han nyder det også. Det kan man se. Men det er stadig ikke hans skyld. Det var hende. Så åbnes døren foran dem, og pludseligt stopper skærmen brat, for nu ved jeg jo hvad der sker.

Efter nogle sekunder tænder den igen? Jeg ser Niall. Han sidder på en sten udenfor hospitalet. Jeg lægger pludseligt mærke til at der står 'LIVE' oppe i højre hjørne. Det er lige nu! Hvad mon han tænker? Mon han fortryder? ... Der kommer en underlig lyd fra skærmen. En slags 'biib biib', og pludselig ... Kan jeg høre hvad han tænker!

"Jeg skulle aldrig have gjort det. Hun hader mig. Hvis hun dør er det min skyld. Lægerne ved ikke engang hvad der er galt, hvad sker der mand! Niall nu går du ind til hende... Nej. Nej ikke noget. Hvad med Missa. Hun er ligemeget nu, jeg vil for fanden da gerne have  Line tilbage! Hvad har jeg gjort... Jeg elsker hende jo! .............." og så siger skærmen 'biib biib' igen, og alt lyd er slukket.

Han elsker mig! Han elsker mig virkelig, hvorfor skulle han ellers tænke det? HAN ELSKER MIG! Jeg smiler til mig selv. Glas boblen svæver væk fra mig igen, og jeg ser englen gå mod lyset. "Du har nu 10 sekunder tilbage at vælge i ..." hører jeg fra hende, hvilket giver jeg et mega chok.

"6, ...... 5, .....4, ...." ÅH NEJ! "3, .....2, ........1.." "JEG VÆLGER LIVET!" skriger jeg op. Nåede jeg det?! NÅEDE JEG DET?! Jeg er helt ude af mig selv. Noget begynder at trække i mig, og jeg begynder at få stød i min mave. Meget, meget hårde stød. En ufatteligt høj larm af susende vind er i mine ører, og mit hoved runger af rædsel. Jeg ... jeg nåede det!! Jeg ser ikke min krop, men jeg ser hospitalet. Min ånd flyver gennem væge og lofter for at finde min krop. Et sug kommer gennem min krop. MIN KROP! JEG ER I LIVE!!!!!!.......

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...