One Direction - Når en ven kommer for nær

Den 17'årige Line har snart været venner med drengene fra One Direction i et par uger, og hun begynder at kende dem mere og mere. Hendes følelser forandrer sig hurtigt fra venner til mere til en af drengene. Hun ved ikke om hun holder det ud, at "bare være venner" med dem. Mens hun tænker sker der forskellige problemer for drengene, men også hende selv...

78Likes
225Kommentarer
20193Visninger
AA

42. Endnu en

Sidst: "Line ... Vi kommer lige omlidt okay?" Med det lægger han på. Hvor langt kan de mon være noget? Jeg håber ikke at de er for langt væk, for de skal nå deres koncert, ellers så er det hele min skyld! Men ... det er det jo allerede ....

Nu:

 

Jeg har efterhånden sat på trappetrinnet i en times tid, da jeg opgiver. Niall har sikkert fået dem til at vende om. Eller også fortrød de alle sammen? Altså jeg mener ... Jeg skal jo hjem, så hvorfor i alverden gøre noget sødt for mig? Og jeg har alligevel ødelagt så meget for dem ...

I samme øjeblik som det hele er ved at falde sammen, ser jeg ... Louis? LOUIS! OG HAN .... løber.. ? HAN LØBER! HAN LØBER MOD MIG, OG HAN HAR NØGLEN I HÅNDEN, HURRA!

"LOUIS!" råber jeg mod ham, og løber også mod ham af glæde. "Hvorfor løber du?"

Han ser forpustet på mig, mens han løber det sidste stykke vej. "Phyyh .... er du gal det er hårdt! .." Han trækker vejret dybt et par gange, før han fortsætter. "De ville ikke vende helt om. Jeg skulle løbe hele vejen tilbage. Jeg har løbet i omkring.. en halv time?"

"Jeg har ventet i en time Louis ..."

"HAR DU!? Nå ... men så har jeg da løbet endnu mere. Godt for mig ..."

Efter hans sætning kommer der en akavet stilhed, som får ham til at skynde sig med at snakke igen.

"Jeg troede du ville være væk når jeg kom ..."

"Hvorfor Lou?"

"Altså ... Du er jo ikke grim ..." Pludseligt minder det mig om deja vu. Det her sagde han også da vi snakkede om at jeg havde scoret tre fra bandet. Eller noget med Harry scorede mig. Noget!

Mine tanker farer rundt, og jeg lægger egentligt ikke mærke til hvor stille her er, men jeg ved alligevel at Louis vil sige noget, hvis jeg ikke svarer.

"Troede du jeg var .. BORTFØRT?!" fniser jeg mod ham. Men da jeg ser at han nikker, begynder jeg at flække af grin!

"Louis det skal du ikke være bange for! De kan slet ikke holde mit skrigerig ud!" Griner jeg videre, og Louis begynder også at grine med. Men pludseligt bliver han alvorlig igen.

Jeg kigger undrende på ham, da han stille gå tættere mod mig. Hans hoved læner sig hen på siden af mit hoved. Hen til mit øre, hvor han visker: "Line, hvis jeg nogensinde skulle have en affære med nogen ... Så skal det nok være dig.." han rømmer sig lidt, og gnubber kærligt til mit øre. A-HVAD FOR NOGET SIGER HAN!!!!!!?? IKKE OGSÅ HAM NU!!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...