One Direction - Når en ven kommer for nær

Den 17'årige Line har snart været venner med drengene fra One Direction i et par uger, og hun begynder at kende dem mere og mere. Hendes følelser forandrer sig hurtigt fra venner til mere til en af drengene. Hun ved ikke om hun holder det ud, at "bare være venner" med dem. Mens hun tænker sker der forskellige problemer for drengene, men også hende selv...

78Likes
225Kommentarer
20086Visninger
AA

18. En kamp om kærligheden

Sidst: "Niall!" råber jeg, og peger mod rum nummer nitten. Han nikker og kigger ned mod jorden. Jeg tror også han har grædt? Paul skynder sig hen til de andre drenge, for at få at vide hvad der er sket, og så smutter Niall og mig ind i rum nummer nitten .....

Nu:

(NIALLS SYNSVINKEL)

Jeg sætter mig hurtigt på en stol inde i rummet. Jeg er godt nok ikke helt sikker på hvad Liam vil tale med mig om, men jeg har på fornemmelsen, at det ikke er noget godt ...

"Nå, ..." starter han.

"Nå?" svarer jeg.

Der er en underlig trist stemning i rummet. Det får mig til at tænke tilbage på hende. Line. Hendes ansigt da hun så mig og Missa. Men det var en misforståelse! Jeg tror hun så det helt forkert. Det er jo ikke fordi ... Åh helt ærligt Niall, du kunne ligeså godt snakke med dig selv! ....

Liam går direkte til sagen. "Hvad skete der? Hvad har du gjort?!" Han råber ikke, men snakker ret højt.

"Liam jeg har ikke gjort noget, jeg-.." starter jeg, men han afbryder mig hurtigt.

"Vel har du så!"

"Liam. Jeg har ikke gjort hende noget...." men den hopper han selvfølgelig ikke på.

"NIALL SIG DET!" han bliver vist lidt overrasket over højden på hans stemme ... men han har ret. Jeg kan ikke gemme det mere. Det kan jeg ikke.

Jeg tøver lidt, men bliver så nød til at begynde ...

"Det var herinde ... Missa og mig skulle tale sammen, vi-"

"Vent, hvor lang tid har i kendt hinanden?"

"I femten år. Men vi var herinde. Vi kom sammen for fem år siden tror jeg. Men så blev hun syg. Meget syg, hun fik kræft. Men et mirakel har redet hende. Så jeg blev jo sindssygt glad for at se hende igen-"

"Og så kyssede i?"

"Liam stop nu med at afbryd." starter jeg igen. Han nikker, som et okay. "Vi snakkede om dengang. Og om hvordan vi havde det. Og vi savnede hinanden begge to ...." Jeg ser at Liam skal til at afbryde igen, men jeg stopper ham hurtigt igen. "Jeg ved ikke hvad det var. En eller anden følelse. Altså hun kyssede mig, men en eller anden følelse gad ikke trække sig fra. Hun var bare så dejlig at have tilbage. Og der kom Line. Hun så det. Det sidste hun sagde var 'Hvordan kunne du', og det skar i mig, for jeg vidste det var forkert af mig."

Liam er mundlam. Uden ord. Der kommer kun et lille grynt fra ham, og så forlader han mig. Smutter ud af rummet, og over mod de andre. Var det, det? Var det hvad han ville have ud af mig?

Jeg skynder mig efter ham. Han er ikke nået langt, inden jeg stopper ham.

"Liam nu skal du svare mig..." Han kigger undrende, og alligevel surt. "Kan du lide hende? Kan du lide Line? Som i lide lide. Er du forelsket? Elsker du hende?!" Jeg forsøger at holde min stemme dæmpet. Han begynder at kigge ned i gulvet. Åh nej ... DET KAN HAN! Men hun er jo min ...

Vi bliver afbrudt af lægen som kommer ud af døren, og vi venter alle på svaret.

"Hun har fået en mindre hjernerystelse, og så er der noget vi ikke ved hvad er. Hun kan ikke vågne lige nu, det er ikke normalt. Men det skal nok gå."

Beskeden bringer kuldegysninger op i min krop. Minde hjernerystelse kan jeg klare, men noget ikke engang de dygtigste læger kan finde ud af hvad er, skræmmer livet af mig. Jeg ved ikke hvordan det skete. Var det min skyld? Jeg væmmes ved tanken. Bliver lidt svimmel, så jeg sætter mig hurtigt ned ved de andre, og venter ....

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...