One Direction - Når en ven kommer for nær

Den 17'årige Line har snart været venner med drengene fra One Direction i et par uger, og hun begynder at kende dem mere og mere. Hendes følelser forandrer sig hurtigt fra venner til mere til en af drengene. Hun ved ikke om hun holder det ud, at "bare være venner" med dem. Mens hun tænker sker der forskellige problemer for drengene, men også hende selv...

78Likes
225Kommentarer
20069Visninger
AA

10. Afsløret

Sidst: Jeg rykker mig tættere mod ham, og begynder at putte mig lidt i hans arme. Det var faktisk lidt koldt. Men nu. Her. Under dynen, sammen med Niall, får mig til at føle mig lykkelig. Hvad hvis jeg ikke havde vundet den konkurrence. Det er uhyggeligt at tænke på, så jeg putter mig bedre til rette, og lægger mig til at sove, i Nialls arme ...

Nu:

 

Jeg vågner i Nialls arme. Det er en rar følelse. Nu hvor vi er sammen, skal jeg godt nok passe på med hvad jeg gør. Jeg vil aldrig knuse den drengs hjerte. Hvor mange piger ønsker ikke lige det jeg har med ham? Jeg føler mig som den heldigste af alle deres fans!

"Godmorgen søde," siger Niall træt, kysser mig på panden, og vender sig om igen. Han er slet ikke vågen nok til noget lige nu.

Jeg kan høre TV'et fra stuen. Der er nogen som er vågne, og jeg kan altså ikke sove mere, så jeg står op, tager mine hyggesokker på, og smutter ind i stuen.

Det er Liam der er vågen. Han ser lidt trist ud. Jeg smutter hen til sofaen, og sætter mig ved siden af ham. Han kigger lidt undrende på mig. "Hvorfor er du oppe så tidligt?"

"Jeg vil spørge dig om det samme Liam.." svarer jeg ham.

"Jeg kunne ikke sove."

"Samme her."

Der bliver stille i lidt tid. Jeg sidder og kigger på TV'et da jeg pludseligt lægger mærke til at Liam stirrer på mig. Der her er faktisk ret så akavet...

"Er i så sammen nu?" starter han igen.

"Hvad?" Det går først op for mig efter nogle sekunder, hvad han egentligt mener. "Nååårrrrh ... øhm. Måske lidt."

"Hvordan kan man være, måske lidt, sammen?"

"Glem det."

"Jeg vil gerne vide det Line. Det har noget med bandet at gøre ..."

"Hvordan det?"

Han ser ned. Det her er han virkeligt bekymret for? "Line ... Du har været her i nogle uger nu, og Niall er blevet helt vild med dig." starter han. Det her kan komme til at tage noget tid.. "Hvis i er sammen, så kan det ødelægge noget. Hvis i er sammen, så skal i alligevel slå op når du skal hjem igen. Hvis i ikke er, så må du stoppe med at få ham til at tro det. Det er en meget tynd line du bevæger dig ud på. Line? Hører du!"

Han begynder at fælde en tåre. Hvad er det der går ham sådan på? Han har jo ret, men han skal da ikke græde? "Liam, er du okay?"

"Hvis Niall er okay, er jeg okay." græder han.

"Niam ..." jeg ser på ham, og trækker ham så ind i et kram. Et langt, varmt, venskabeligt kram...

 

"Hvad laver i?" det er Nialls stemme jeg kan høre. Han er oppe.

"Vi snakker bare." svarer jeg ham, med et smil. Jeg kan godt forstå at han spørger. Åbenbart er jeg stadig i et kram med Liam. Jeg trækker mig stille fra, og kigger på Liam. Han har det vist bedre nu. Jeg rejser mig op, og går hen mod Niall. Jeg giver ham en ordenlig krammer, efterfulgt af at han giver mig et kys på panden. Hvilket minder mig om, Liam ved ikke det her endnu....

Jeg vender mig om, og ser Liams meget overraskende ansigtstrækning. Vi er vist afsløret ....

"Så i er altså sammen?" hvisker han stille. Jeg ser Niall nikke. Jep, vi er afsløret! "Jeg troede du vidste bedre Line..."

"Hvordan er det mig der har lavet fejl i det her? Vi kan lide hinanden, hvorfor kan vi så ikke være sammen?" prøver jeg at hviske, så stille som jeg kan.

"Line ... bandet."

"Ej nu er det nok... HVIS NIALL KAN LIDE MIG, KAN HAN LIDE MIG, OG OMVENDT. DERFOR ER VI SAMMEN, LIAM VÆR DOG GLAD I STEDET FOR DET DER!" jeg kommer næsten til at råbe det. Selv jeg  blev overrasket.

"Line, jeg kan godt snakke med ham?" springer Niall ind. Jeg vender mig mod ham, og ryster på hovedet. Det her er min kamp.

"Liam ... undskyld......." han kigger mig dybt ind i øjnene. Og giver mig så tegn til at fortsætte. "Det er bare ... det er svært at styre sine følelser. Jeg kan ikke sige at jeg ikke kan lide Niall. Det kan jeg altså bare ikke." Jeg begynder at græde. Tårerne triller ned ad min kind. Liam holder sin pegefinger frem og rykker den frem og tilbage, som tegn til at jeg skal komme hen til ham. Jeg sætter mig ved siden af ham. Niall smutter ud i køkkenet. Han ved at vi er nød til at være alene.

"Jeg overreagerer ... undskyld Line." starter han. Jeg nikker som tilgivelse. "Jeg skal nok holde det hemmeligt, men du er altså nød til snart at sige det." Igen nikker jeg. Det er jeg klar over. Hvis vi holder det hemmeligt meget mere, får de bare mistanke. Hvis det sker ... det er bare meget værre!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...