Den gyldne tåre

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 aug. 2012
  • Opdateret: 4 sep. 2012
  • Status: Færdig
Dora, en 16-årig pige, bor i et mindre samfund, hvor Bera, en ældre kvinde, bestemmer. Kvinderne bor i hovedbyen, hvor de lærer at meditere og udøver ritualer, imens mændene arbejder hårdt for føden i en by et stykke derfra. Som alle de andre piger på hendes alder, skal Dora gennem Mærkningen, et af de mange ritualer, som rykker dem ind i de voksnes rækker. Men hendes mærkning bliver afbrudt, og hendes fremtid ændres for altid.

32Likes
84Kommentarer
3361Visninger
AA

12. Vinduet

De havde været hele byen igennem, gennemsøgt ethvert hus, enhver busk, men havde ikke fundet hende endnu. Bera skreg af frustration og råbte af sine ryttere. Skreg, at de måtte gennemsøge byen igen. Hun var her. Det var hun sikker på. Hun red tilbage gennem byen og stoppede op foran pigebarnets fars hus. Hun smed tøjlerne fra sig og hoppede ned på jorden. Døren blev brutalt hevet op, så den var ved at falde af hængslerne. "Hvor er det pigebarn?" råbte Bera ud i huset, inden hun smækker døren i, lige så brutalt som hun havde flået den op. "Hvor mange gange skal jeg sige, at jeg ikke ved det," svarede Karn roligt og kom ind i stuen med et irriteret udtryk. Det gjorde bare Bera mere arrig. "Jeg ved godt, at du udmærket ved det. Og jeg skal nok få det ud af dig, på den ene eller den anden måde!"  hvæsede Bera og trådte helt tæt på ham. Karn hævede det ene øjenbryn, som tavst sagde, Tror du nu også på det? Karn var et hoved højere end Bera og dobbelt så bred. Bera stak ham endnu en syngende lussing. Han sagde ikke et ord. "Du skal ikke være så næsvis," hvæsede Bera med sammenbidte tænder, vendte om på hælen og marcherede ud af døren.  Karn smilede for sig selv. Dora var stadig i sikkerhed. Nu håbede han bare, at Ivat havde styr på tingene og ikke gjorde noget dumdristigt. 

"Gennemsøg byen igen!" råbte Bera af sine folk. "Men start ved de yderste af de yderste huse ude på marken." Kvinderne mumlede godkendende og satte i galop væk fra byen i hver deres retning. Bera fulgte en lille gruppe, så hun kunne holde øje med, om de nu også gjorde deres arbejde ordentligt. 

Det begyndte at blive mørkt, og alle Beras ryttere tændte fakler for at kunne se noget uden for byens lys. Bera fuglte med en gruppe yngre kvinder rundt til de yderste huse i byen. De fleste huse var forladte og forfaldne, og de tog ikke så langt tid at gennemsøge. Bera hørte dungrende hove bag sig, og så en af de hurtige ryttere komme mod dem. Hendes ansigt lå i alvorlige foldere, men et stolt smil prydede hendes læber. Hun stoppede hesten med siden til Bera. "Vi har fundet et spor," sagde hun, endnu inden den støvede jord havde lagt sig bag hende. Bera nikkede og greb sin hests tøjler. "I fortsætter arbejdet her," sagde hun til den gruppe, hun havde fulgt, og de nikkede uden beklagelser. Bera fulgte kvinden gennem de øde marker, indtil hun stoppede op ved et forladt hus langt fra byen. Der stod to og ventede på dem foran huset. Bera hoppede ned fra hesten og fulgte kvindernes blik.

"Vinduerne er alle støvede, men dét der er der nogen, der har støvet af for nyligt," forklarede den ældste af de tre stolt. Ganske rigtigt var der et stort område på vinduet, som var blevet tørret fri for støv. "Godt arbejde," roste Bera og gik ind i huset.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...