Den gyldne tåre

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 aug. 2012
  • Opdateret: 4 sep. 2012
  • Status: Færdig
Dora, en 16-årig pige, bor i et mindre samfund, hvor Bera, en ældre kvinde, bestemmer. Kvinderne bor i hovedbyen, hvor de lærer at meditere og udøver ritualer, imens mændene arbejder hårdt for føden i en by et stykke derfra. Som alle de andre piger på hendes alder, skal Dora gennem Mærkningen, et af de mange ritualer, som rykker dem ind i de voksnes rækker. Men hendes mærkning bliver afbrudt, og hendes fremtid ændres for altid.

32Likes
84Kommentarer
3292Visninger
AA

7. Ubudne gæster

Bera fejede med en rasende armbevægelse alt, der stod på hendes store bord, på jorden. Hun stirrede på bogreolerne, som var det hele deres skyld. Deres skyld, at Dora arvede sin families magi, deres skyld, at der ikke nogen steder er svar på den gåde, Bera havde prøvet at løse, siden hun ville mærke Doras mor. Deres skyld, at Beras mor, mormor og oldemor ikke havde gjort en ende på Doras familie. Mon de havde vidst, hvordan magien virkede? Beras øjne var røde efter de søvnløse nætter. Hun bar endnu den røde top fra mærkningen og havde ikke lukket et øje siden. Hun satte sig tungt ned på træbænken, som stod langs den eneste væg, der ikke var dækket af en bogreol. Hun var så rasende. Den pige var farlig. Bera måtte finde ud af, hvor Dora var. Hun rejste sig hurtigt og rev sin kappe, som hun havde smit fra sig på gulvet, til sig, og stormede ud af døren.

Få minutter efter kaldet var sendt, samledes en lille rytterskare i stalden. Staldpigerne havde i en fart sadlet hestene op, og Bera svang sig op på sin sorte hingst. Hun ventede ikke på, at de andre havde svunget sig i sadlen, før hun satte hælene i siden på hingsten, og den farede ud i den gryende morgen.

Pigen var ikke i byen. Bera havde gennemgået samtlige huse gentagende gange og havde ikke fundet noget. Pigens eget værelse var, som hun havde forladt det samme aften som mærkningen; opryddet til mindste sandkorn, klar til den næste pige, som skulle flytte ind. Alle hun havde spurgt, sagde, at de ikke vidste, hvor hun var blevet af. Hun havde dog hørt rygter om en kutteklædt skikkelse, som havde taget pigen med sig, men det kunne jo bare være et rygte.

Bera satte derfor kursen mod mændenes by. Hun var der sjælendt og brød sig ikke om at være der, men pigen måtte fanges. Det var det eneste, der betød noget. Hun tog sig ikke af de spørgende blikke rytterne sendte hende, da de så hende sætte kursen. Hun skulle bare finde hende, inden hun helt mistede kontrollen over riget. Inden pigen fik stablet et oprør på benene. Hun slog et slag med tøjlerne, og den allerede sveddryppende hest kæmpede sig videre. Solen var stået helt op fra skoven, og i horisonten kunne Bera skimte byen. De nærmede sig hastigt. Den var mere skræmmende end hun huskede den.

De beskidte, udbrugte mænd, som arbejdede på markerne et stykke udenfor byen, stoppede deres arbejde, da de hørte de dundrende hove nærme sig. En yngre dreng, som var i lære derude, blev hastigt sendt af sted ind til byen, for at advare mod det uventede besøg. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...