Den gyldne tåre

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 aug. 2012
  • Opdateret: 4 sep. 2012
  • Status: Færdig
Dora, en 16-årig pige, bor i et mindre samfund, hvor Bera, en ældre kvinde, bestemmer. Kvinderne bor i hovedbyen, hvor de lærer at meditere og udøver ritualer, imens mændene arbejder hårdt for føden i en by et stykke derfra. Som alle de andre piger på hendes alder, skal Dora gennem Mærkningen, et af de mange ritualer, som rykker dem ind i de voksnes rækker. Men hendes mærkning bliver afbrudt, og hendes fremtid ændres for altid.

32Likes
84Kommentarer
3359Visninger
AA

11. Huset bag lemmen

Ivat stoppede op under en trælem i loftet af tunnelen. Han holdt pegefingeren op for munden og knep øjnene let sammen i koncentration. Da han ikke hørte noget, slap han, for første gang siden hulen, hendes hånd og lukkede lydløst lemmen op. Han hoppede op af hullet, og lidt efter rakte han hænderne ned mod Dora. Han tog fat under hendes arme og hev hende uden besvær op. Han holdt om hende lidt længere end nødvendigt, efter han havde sat hende på kanten af hullet, og Dora smilede for sig selv. De var kommet op i noget, der lignede hendes fars hus, bare mindre og uden møbler. Der hang spindelvæv mellem loftsbjælkerne, og vinduerne var støvede. Ivat tog igen hendes hånd og trak hende hen til et af vinduerne. Han tørrede det af med sit ærme, så de havde et lille kighul ud til omverdenen.

Det var nat, og stjernerne stod klart frem på den mørkeblå himmel. Hun kunne svagt se sit og Ivats spejlbilleder i ruden. Hun så ren og fin ud i forhold til Ivat. Hans hånd var ru, han var høj og muskuløs, og hans hud var solbrun. Hun var tynd og havde bleg, blød hud. Hendes hår var uglet, men ikke lige så meget som Ivats. Hendes blik gled væk fra de to ansigter. Huset lå et stykke væk fra byen, men man kunne se lyset fra den. I skæret fra en lygtepæl så Dora en kvinde på en sort hest pege på en hoveddør, hvorefter to kraftige kvinder bankede på døren. En gammel mand åbnede døren, og de to kvinder gik ind i huset uden et ord. Dora sank en klump og klemte Ivats hånd. ”Lad os komme tilbage,” hviskede Ivat, og Dora nikkede bekræftende.

Da de kom tilbage til hulen, lagde Dora sig med det samme på sin bladmaddras. Hun lagde skindet op over skuldrende og kiggede lige ud i luften. Ivat gik over og lagde sig på sin, en meter fra hende, og hun rettede blikket mod hans. Han smilede beroligende til hende og trak sit skind op til maven. Dora lukkede øjnene kort og så de forløbne dage køre for hendes indre blik. Mækningen. Beras forskrækkede ansigt. Hendes far i kutte, som førte hende til mændenes by. Hendes far fortælle om hendes mor og den gyldne tåre. Den gyldne tåre. Guldhjertet. Hun løftede hånden op til sin hals og greb om det lille smykke. Hun følte sig straks beroliget. Da Ivat forsigtigt strakte sin hånd ud og kærtegnede hendes kind, sov hun allerede.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...