Den gyldne tåre

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 aug. 2012
  • Opdateret: 4 sep. 2012
  • Status: Færdig
Dora, en 16-årig pige, bor i et mindre samfund, hvor Bera, en ældre kvinde, bestemmer. Kvinderne bor i hovedbyen, hvor de lærer at meditere og udøver ritualer, imens mændene arbejder hårdt for føden i en by et stykke derfra. Som alle de andre piger på hendes alder, skal Dora gennem Mærkningen, et af de mange ritualer, som rykker dem ind i de voksnes rækker. Men hendes mærkning bliver afbrudt, og hendes fremtid ændres for altid.

32Likes
84Kommentarer
3299Visninger
AA

18. Hjælp os

Bera skubbede Ivat gennem de smalle gange ud af fangekælderen. Han sagde ikke et ord, men kiggede bare lige frem for sig. Dora skulle ikke have gjort det, Bera ville ikke holde ord alligevel. Han kunne mærke det på hende, selvom han knap kendte hende. Den måde hun uden tøven var gået med på aftalen, selvom hun, før det, havde behandlet ham som et kostbart smykke, som for alt i verdenen ikke måtte blive ridset.

Og ganske rigtigt, så snart de kom ud i frisk luft, greb Bera fast om Ivats overarm. Men Ivat var forberedt, rev sig fri og styrtede i den retning, han mente førte ud af byen og hen mod mændenes by. Han zigzaggede ned ad smalle gader, skubbede sig forbi kvinder, som stod og vaskede tøj på gaden i det svage morgenlys, hoppede over lave hegn og bukkede sig under diverse skæve udhæng. Bera løb bag ham, men hun var ikke lige så hurtig som ham og sakkede hurtigt bagud. Ivat stoppede ikke for at få vejret, og da han kom ud på marken til en flok græssende heste, hoppede han, uden at kigge sig tilbage, op på den nærmeste og fortsatte fremad i galop. 

 

"Fang den forbandede knægt," skreg Bera til tre kvinder, der var i stalden på det forkerte tidspunkt, som hurtigt fik svunget sig i sadlerne. De satte afsted i galop ud af byen og efterlod en irriteret Bera tilbage. Hun var træt af den pige. Hun voldte kun problemer. Så snart de havde fanget drengen, ville hun udføre henrettelsen. Og fordi hun var så ung, havde hun ikke ført slægten videre, og byen kunne fortsætte i bedste velgående, uden en pestilens af en familie til at ødelægge det hele. Hun smilede for sig selv ved tanken og lod pegefingeren følge konturen af hjertet, som hang om hendes hals. Det var koldt mod huden, men det lod hun sig ikke mærke med. Det vigtigste var, at hun havde det. 

 

Ivat sprag af hesten og brasede gennem døren uden at banke på. Et overraket og bekymret udtryk viste sig i Karns ansigt, da han fik øje på Ivat. "Hvad laver du dog her, dreng?" spurgte han forsigtigt, men Ivat spildte ikke tiden. 

"Bera er efter mig. Dora sidder i hendes fangekælder, og jeg slap kun ud på et hængende hår. Bera har taget hendes smykke. Hjælp os, vil du.." sagde han fortvivlet, men blev afbrudt af døren, som igen blev sparket ind. De tre kvinder greb fat om hans arme, slæbte ham brutalt baglæns ud af døren og efterlod Karn i en blanding af chok og sorg. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...