Den gyldne tåre

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 aug. 2012
  • Opdateret: 4 sep. 2012
  • Status: Færdig
Dora, en 16-årig pige, bor i et mindre samfund, hvor Bera, en ældre kvinde, bestemmer. Kvinderne bor i hovedbyen, hvor de lærer at meditere og udøver ritualer, imens mændene arbejder hårdt for føden i en by et stykke derfra. Som alle de andre piger på hendes alder, skal Dora gennem Mærkningen, et af de mange ritualer, som rykker dem ind i de voksnes rækker. Men hendes mærkning bliver afbrudt, og hendes fremtid ændres for altid.

33Likes
84Kommentarer
3579Visninger
AA

21. Epilog

"Selvom du forhåbentlig ikke får brug for den, så skal du have den her," sagde Dora og løsnede kæden med hjertet, som hang om hendes hals. Hun havde gjort det klar dagen i forvejen, hvilket havde været nemt, da tårerne kom så snart hun tænkte på de gange, hvor hun havde troet, hun skulle miste Ivat. Selvom det var et par år siden, huskede hun dem, som havde det været dagen i forvejen. Hun lagde kæden om halsen på på hendes datter, Mira, som sad foran hende. Hun havde langt, lyst hår, som lignede det, Dora selv havde haft i den alder. Siden havde hun ladet det vokse, og nu hang det hende ned over taljen, hvis ikke det var sat op. Mira havde arvet sine fars grønne øjne, hvilket Dora var glad for. Hun elskede de øjne. Mira gjorde store øjne da hun så hjertet. "Er det hvad jeg tror det er?" spurgte hun med knap hørlig stemme. Dora smilede bare. Historien om hjertet var efterhånden en meget kendt historie i byen, specielt efter Dora havde overtaget Beras plads som overhoved. Det havde været et stort arbejde at genopbygge en ny kultur, men Dora var glad for, at hun havde gjort det. Der var ikke mange, som havde sat sig imod afskaffelsen af de mange ritualer, og kun ganske få havde stemt imod afskaffelsen af Mærkningen. Men den del havde Dora stået fast på.

Mira løftede kort hjertet op i sin håndflade, og væsken skinnede gyldent indeni, klar til at passe på sin nye ejer. Derefter lod hun det falde på plads om halsen igen, da hun lagde armene om livet på Dora og klemte sig ind til hende. Dora lagde armende om Mira, og lagde kinden mod hendes lyse hårtop. "Tak mor," hviskede Mira ind mod Doras hals, og Dora strøg hende kærligt over håret.

En forsigtig stemme lød ovre fra døren: "Er jeg gået glip af noget?" Ivat gik forsigtigt ind i rummet, og betragtede sin hustru og datter. Hans øjne fik et forstående udtryk, da han så hjertet om Miras hals. Dora løftede en arm mod ham og trak han med ind i omfavnelsen. Dora smilede lykkeligt. Hun var stolt over at kunne kalde disse menesker sin familie. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...