Den gyldne tåre

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 aug. 2012
  • Opdateret: 4 sep. 2012
  • Status: Færdig
Dora, en 16-årig pige, bor i et mindre samfund, hvor Bera, en ældre kvinde, bestemmer. Kvinderne bor i hovedbyen, hvor de lærer at meditere og udøver ritualer, imens mændene arbejder hårdt for føden i en by et stykke derfra. Som alle de andre piger på hendes alder, skal Dora gennem Mærkningen, et af de mange ritualer, som rykker dem ind i de voksnes rækker. Men hendes mærkning bliver afbrudt, og hendes fremtid ændres for altid.

32Likes
84Kommentarer
3321Visninger
AA

6. Bryd traditionerne

Dora blev indenfor de følgende dage. Alle i byen vidste, hun var ankommet; det var ikke til at skjule. Men hun havde ikke lyst til at gå ud. Hun havde en enkelt gang kigget ud af vinduet, bare for at se det udenfor. Beskidte ansigter på udmagrede kroppe havde stirret på hende fra alle sider, som om de forventede noget stort, noget fantastisk, noget, hun ikke følte sig i stand til. Hun følte sig syg og dårligt tilpas. Men der var alligevel en glæde, ved at slippe for de daglige bønner og ritualer, der havde fyldt hendes hverdag de sidste mange år. En form for frihed hun aldrig havde mærket før. Men det var en tom frihed. Hun var rastløs, hun vidste ikke hvad hun skulle lave.

Hun satte sig tungt ned på sengen. Hun havde ikke andet tøj, end det hun var kommet i, og stropperne på den røde top irriterede hende. Faktisk irriterede bare synes af den hende, fordi den kom fra hende. Det fik hende til at tænke tilbage på mærkningen, hvor de skulle være blevet klippet af, som tegn på, at hun var trådt ind i de voksnes rækker. Men det var hun endnu ikke, ikke før det var gjort. Hun rejste sig igen fra sengen og fandt en halvstor saks, som lå på det nedslidte spisebord. Hun løftede den forsigtigt og førte den op mod stroppen. Men det føltes forkert at klippe dem af. Hun var her, så vidt hun havde forstået, for at starte et oprør mod Bera, mod landets evige ritualer og regler. At fuldføre endnu et ritual var ikke måden at gøre det på. Hun var straks gået hen til Karn, som sad og hamrede på et stykke rødglødende jern i smedjen. Hun spurgte, om han ikke kunne få fat i noget andet tøj. Hun begyndte at hade den røde top mere og mere, for hver dag der gik. Karn havde anklaget sig selv for at være så ubetænksom og var straks taget ned i byen for at købe noget. Dora ville ikke med, selvom hun fik tilbuddet. Bare tanken om de udhungrede mænd gav hende kvalme.

Tiden gik langsomt. Hun følte sig fanget i det lille hus, og frygten kom langsomt snigende. Hvad vidste Bera? Ledte hun efter hende? Var hun på vej i dette øjeblik? Dora krummede sig sammen i fosterstilling på sengen og lukkede øjnene.

Hun vågnede nogen tid senere, og Karn sad på den sædvanlige stol ved sengen. Dora satte sig langsomt op og gnubbede øjnene. For enden af sengen lå en bunke nyt tøj. Eller, nyt kunne man vidst ikke kalde det, eftersom der var mindre huller her og der, og indtørrede mudderpletter. Uanset hvad, var det tøj, der ikke stammede fra Beras idéer, og Dora kastede sig over dyngen. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...