Den gyldne tåre

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 aug. 2012
  • Opdateret: 4 sep. 2012
  • Status: Færdig
Dora, en 16-årig pige, bor i et mindre samfund, hvor Bera, en ældre kvinde, bestemmer. Kvinderne bor i hovedbyen, hvor de lærer at meditere og udøver ritualer, imens mændene arbejder hårdt for føden i en by et stykke derfra. Som alle de andre piger på hendes alder, skal Dora gennem Mærkningen, et af de mange ritualer, som rykker dem ind i de voksnes rækker. Men hendes mærkning bliver afbrudt, og hendes fremtid ændres for altid.

32Likes
84Kommentarer
3249Visninger
AA

1. Prolog

”Knæl!”

Beras skingre stemme rungede over tovet, inden kvinden foran hende let skælvende sank i knæ. De trævlede laser hang fra hendes skuldre og afslørede hendes udmagrede og sårede krop. Det brune hår hang i filtrede totter, men hun var den eneste på pladsen med hår på hovedet. Bera rettede blikket mod forsamlingen, som med skræmte udtryk stirrede på den knælende kvinde. Hun sad med ryggen til dem, men hun mærkede tydeligt deres blikke, deres medlidenhed og sorg.

”Vi er samlet her i dag, for at fjerne denne trussel fra vores folk,” sagde Bera højt ud over forsamlingen. Hun ikke så meget som skævede til kvinden, da hun gjorde et kast med hånden mod hende. ”Hvis nogen har indvendinger mod denne kvindes henrettelse, bedes de træde frem nu.”

En mand med et spædbarn i favnen prøvede forgæves at vriste sig i fri af vagternes greb. En bred hånd lå tæt over hans mund og truede med at tage fat om hans næse også, hvis han ikke forholdt sig i ro. Ingen andre trådte frem, vel vidende, at det ville blive deres død. Bera ignorerede manden og vendte sig mod kvinden.

”Jeg håber, du får det godt i hælvede, hvor du hører hjemme,” hvislede Bera, så kun kvinden hørte det, og gjorde tegn til bødlen. Kvinden kastede et sidste blik på sin mand og datteren i hans arme, og en tåre undslap hendes øjenkrog. Den gyldne tåre ramte brostenene, idet bødlens klinge gjorde en ende på hendes smerter.

Barnet brød i gråd, og manden blev hevet væk fra torvet.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...