One Direction: One thing can change your life.

Hvordan ville det være at vågne op en dag, og ikke kan huske de sidste år af sit liv?
Det sker for unge Niall Horan, hvad mon der sker. Finder han ud af at han er med i det verdens berømte bandt One direction igen og hvad sker der med ham?
Find ud af det!

15Likes
11Kommentarer
1993Visninger
AA

2. Why do people stare at me?

(Nialls synsvinkel)

Jeg vågnede op stille op, og kunne mærke jeg havde ondt i kroppen. hvad er der dog sket?! var der første der slog mig, da jeg kiggede rundt og opdagede at jeg lå i en gyde. jeg lukkede stille mine øjne og maserede min tændhinder. Jeg var helt færdig og havde bare lyst til at ligge mig ned igen. Men jeg var for nysgerrig, så jeg rejste mig stille op for at finde ud af hvor jeg var. Jeg rettede på mit tøj og fandt vejen ud af gyden, jeg kom til en gade og kiggede forvirret rundt. Det har var ikke Mullingar, jeg så igen rundt og opdagede jeg stod midt i London. Jeg var målløs. Hvordan var jeg hævnet her? Jeg lukkede øjnene og kunne mærke at tårende var ved at presse sig på, jeg vidste ikke hvordan jeg var hævnet her og hvordan jeg kom hjem. Jeg åbnede mine øjne efter en kort overvejelse, om jeg skulle bryde sammen midt på gangen, men valgte at kæmpe mod min tårer lige nu. Jeg forsatte stille ned ad gaden og fulgte bare efter en mængde af mennesker.

 

                                                                     ***

Efter lidt tid kan jeg mærke min mave begynder at rumle, så jeg kigger rundt for at finde en resturan jeg kan spise på. Jeg begynder at smile da jeg ser en længere nede, og begynder så stille at gå derned. Jeg åbnede døren og kunne mærke den dejlige duft af mad, og kunne mærke et smil sprede sig på mine læber, og jeg satte mig stille ned og kiggede på menukortet. Lidt efter ventede jeg på min mad, jeg havde bestilt en stor pizza og en cola. Jeg kunne pludselig mærke nogen blikke på mig, så jeg vendende mig om. Og der stod nogen mennesker, og kiggede på mig. Havde jeg noget i hovedet? tanken skød op og kunne mærke nervøsiteten stige, da de blev ved med at kigge på mig. Jeg så min mad komme, og jeg åndende lettet op, så kunne jeg egentlig komme væk fra de mennesker. Jeg betalte og tog mit mad, og skyndte mig ud på gaben. Jeg maste mig i gennem mængden af, Jeg vil gerne slippe væk for de gale mennesker. Jeg så rundt og fandt en gyde og gik stille derind, det var jo bedre end at spise med nogen mennesker der overgloede en. Jeg åbnede stille låget til pizzaen og begyndte at spise.

 

                                                              ***

 Jeg blev færdig med at spise og et smil underslap mine læber. Jeg forstod ikke helt hvordan jeg kunne smile, når jeg var så langt væk hjemme fra og lige nu var havnet i en gyde? jeg kiggede rundt og rejste mig op. Jeg gik ud af gyden og så rundt, jeg vidste allerede hvad jeg ville. Jeg ville tage det første fly til Irland også ville jeg bare gerne hjem til min mor igen og resten af min dejlige familie. Jeg rev mig ud af mine tænker da jeg hørte en råbe mig op i hovedet. Jeg kiggede forstærket på pigen der lige havde råbte, og vidt jeg ved "bøjlefjæs!". Jeg så undrende på hende og kiggede op på mig med et lille smil "Skal du ikke løbe grædende væk som du plejer?!" spurgte hun irriteret. Men jeg var ligeglad med hende og gik bare videre. Hendes ord plagede mig 'Bøjlefjæs og løb grædende væk som du plejer?' jeg kiggede mig omkring og synes det var meget underligt hun havde kaldt mig 'bøjlefjæs'. Får det første: jeg gik ikke med bøjle. Får det andet: kendte jeg ikke pigen. Jeg blev en smule undrende og tog min hånd op til min mund. Jeg mærkede stille på min tænder og kunne mærke der var noget. Jeg blev forstærket og gik hurtigt over til et vindue hvor jeg kunne se mig se. Jeg åbnede forsigtig min mund og så en bøjle i min mund. Jeg sukkede overrasket, jeg havde aldrig haft noget imod mine tænder, hvorfor havde jeg nu noget imod dem de var jo perfekte som de var?

 

                                         ***

Jeg var stadig irriteret over min bøjle da jeg kom ind i lufthavnen. Jeg hørte nogen skrige bag mig, jeg sukkede lydløst og så bare det var de piger der havde været efter mig hele vejen. Jeg var blevet helt rundt på gulvet efter at blevet hevet i og skreget op i hovedet 'Jeg elsker dig Niall!' var der noget der havde skreget imens andre havde sagt nogen onde ting og ting jeg fx. ikke forstod 'Hvor er de andre?' jeg rystede det af mig, og gik over for at få en bilet til Irland! Jeg smilede for mig selv. Jeg fik min bilet efter at havde stået i kø i lidt tid. jeg gik videre ind i lufthavnen den var faktisk okay hyggelig at gå rundt i, men det ville selvfølgelig være sjover at gå med en.

 

                                                                 ***

Jeg havde købt slik og nogen ting til turen, da jeg nok ville kede mig lidt. Jeg kiggede rundt og så nogen store fyrer kom over til mig. "Niall Horan vi er kommet for at passe på dig under flyveturen" sagde den ene mand der stod til venstre for mig. Han havde ikke noget hår og nogen sorte solbrille på, så ikke kunne se hans øjne, Jeg sank en klump, da ikke føltes særligt sikkert at de stod ved siden af. Og hvor kendte de mit navn fra. Jeg så rundt og kunne nu se folk ikke kom tæt på. Jeg sukkede lettet da jeg egentlig ville få fred, eller det troede jeg. Indtil jeg sad klemt i mellem de to fyrer i flyet. det ville være en lang tur og jeg var næsten allerede færdig med mit slik.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...