One Direction: One thing can change your life.

Hvordan ville det være at vågne op en dag, og ikke kan huske de sidste år af sit liv?
Det sker for unge Niall Horan, hvad mon der sker. Finder han ud af at han er med i det verdens berømte bandt One direction igen og hvad sker der med ham?
Find ud af det!

15Likes
11Kommentarer
1942Visninger
AA

7. Sore back and a slap in the face

Jeg vågnede stille op på vejen, jeg måtte været faldet ned fra bækken imens jeg sov. Jeg prøvede at rejse mig op men jeg kunne ikke da jeg havde for mange smerter i ryggen til at kunne rører på den, så jeg fiskede min mobil op af lommen og ringede til min mor selvom jeg ikke var meget for at tale med dem lige nu. Hun tog den efter tredje gang "Hallo?" sagde hun træt hun havde nok ikke set det var mig der ringede, "Hej mor det mig" sagde jeg stille "Niall hvor er du henne jeg har været så bekymret" sagde hun hurtigt at jeg fik hovedpine. "Mor jeg er ved siden af den lille kiosk en gade fra grønhandleren" "kommer du så ikke hjem?" sagde hun bedene, "jeg ville gerne men jeg kan ikke rigtig bevæge mig" "hvad-hvad der sket?" sagde hun med en hysterisk stemme. "Jeg fortæller det senere men kan du ikke komme og hente mig?" "jeg beder drengene om at hente dig bare vent" sagde hun, "okay" sagde lidt surt jeg gad ikke at have noget med drengene at gøre. Jeg lagde på og pludselig var der nogen der skreg "det er NIALL!!" skreg en pige og løb over mod mig men jeg kunne ikke gøre noget, pludselig var jeg omringet af skrigene piger. "Må jeg få din autograf!" der var nogen der gav mig et papir og en kulepin lige i hovedet, og jeg gik i panik da alle stod om mig og skreg alt muligt til mig. Nogen begyndte at rive i min trøje, "Jeg vil have den!" var der en der råbte af den anden da hun havde revet den af mig. "Ej se hans mave!" var der en anden der skreg, og begyndte at tage billeder "vil du gifte dig med mig!" sagde en anden pige og tog fat i min arm for at hive mig med hende. Smerten i min ryg blev slemmer og jeg havde mest af alt lyst til at skrige, "hey stop tøser!" sagde en og skubbede sig igennem dem "Omg! det er Louis!" skreg en pige og hoppede op og ned. Han skubbede blidt pigen da havde fat i min arm væg og tog mig op, "'er du okay makker?" sagde Louis og kommer ind i bil hvor de andre sad. Jeg begyndte at græd da vi kørte væk fra de skrigende piger, en arm blev lagt om mig "Niall din ryg og blå lilla med nogen blodsår" sagde en af dem. Men jeg var ligeglad jeg ville bare hjem, Liam hjalp mig ind ad døren hvor vi blev mødt af min mor og far. De så uforstående på os "nogen fans angreb Niall" sagde Zayn som kom ind efter os, "hvad er der sket med din ryg?! er det også de sindsyge fans!?" spurgte min mor vredt. "Jeg lå på en bænk i nat og faldt ned på min ryg imens jeg sov også kom de der piger og hev mig hen af jorden" sagde jeg med smerte i stemmen da jeg fik noget koldt vand på ryggen, da Harry ville vaske det størkende blod af. "Det er ser slemt ud" sagde Greg der havde hjulpet Harry med min ryg, "jeg har det fint" sagde jeg da de snakkede om at kører til lægen med det. "Niall din ryg er helt smadret" sagde min far til sidst, "jeg skal bare ligge lidt ned" jeg kiggede væk. Fjernsynet blev tændt så jeg så hen på det "okay Niall vi kigger på din ryg igen senere" sagde min mor og kig ind i køkkenet for at lave mad, Liam satte sig ved siden af mig og undersøgte mig. "Hvad?" jeg kiggede irriteret på ham "kan du virkelig ikke huske os?" sagde han stille "nej har ingen ide om hvem du er" sagde jeg og han blev vidst såret fordi han rejste sig og gik sin vej. Jeg lagde mig til rette og faldt stille i søvn.

 

***

 

Jeg vågnede stille af nogen der snakkede stille foran mig, "vi må virkelig finde på noget vi har en koncert om to dage!" sagde en stemme stille men stadig fuld af irritation. "Vi må vel lærer ham sangene" sagde en anden stemme, "han lærer sgu da dem ikke på to dage!" "men vi kan jo ikke rykke koncerten" sagde en til sidst. Jeg åbnede min øjne og mødte et par øjne, "har du det bedre?" spurgte Harry om men jeg kiggede bare væk. Jeg prøvede at rejse mig op men det gik ikke helt som planlagt så jeg var ved at falde over Liam, jeg gav et suk fra mig. "Jeg hørte i snakkede om en koncert?" sagde jeg efter noget tid og de kiggede alle sammen på mig, "hvorfor kan i ikke bare holde den uden mig?" spurgte jeg selvom det var meget underligt at snakke om en koncert jeg skulle havde været med til når jeg aldrig havde stået på en scene. "Fordi ingen af os kan synge dine vers og fordi det vil se underligt ud hvis du ikke var med!" sagde Zayn sødt, "men-men..." jeg blev afbrudt af Louis "du skal nok lærer det vi skal bare øv meget!" sagde han glad. "Vi skal spise" sagde min mor glad og jeg blev hjulpet ud i køkkenet på en stol, jeg sad og kiggede lidt på min mad imens de andre snakkede løs og spiste deres mad. Jeg var faktisk ikke sulten, så jeg lagde mit bestik ned på tallerken og kiggede på de andre. Da alle de andre var færdig med at spise kiggede de overrasket på mig da de så min tallerken ikke var blevet rørt, "skal du ikke spise noget?" spurgte min far og jeg rystede bare stille på hovedet. "Jeg er ikke sulten" sagde jeg og kiggede på ham "ikke sulten?!" sagde Liam chokeret, jeg kiggede over på ham "nej jeg er ikke sulten" sagde jeg stille og skubbede tallerken væk som et lille barn. "Er du okay?" spurgte Louis "ja jeg er bare træt" jeg rejste mig med besvær op og gik stille over mod døren da jeg kunne mærke trætheden overtage min krop og jeg faldt i søvn på vej ud af køkkenet.

 

***

 

"Han vågner vidst nu" hører jeg en sige lavt, da jeg åbner min øjne, "er du okay skat?" sagde min mor stille. "Ja" jeg kunne mærke en smerte i hovedet da jeg bevæger mig og tager hurtigt min hånd op og presser det mod det sted det gør ondt, "Du slog dit hoved ind i bordet da du faldt" sagde Liam som svar på det spørgsmål jeg var lige ved at stille. "Når" var det eneste jeg kunne sige jeg var så forbandet træt lige nu at jeg bare kunne sove,  jeg vendt mig om og ser så at jeg ligger i min seng. "Hvor længe har jeg ligget her?" "Ca. i en time" sagde Greg så, og jeg nikkede bare. Jeg lod et gab undslippe mine læber, "få noget søvn" sagde min far til mig. Igen nikkede jeg bare og lukkede stille øjnene "Niall, Liam er nød til at sove herinde da vi ikke har nok plads andre steder" sagde Greg, "okay..." sagde jeg bare og prøvede at sove. Der var larm i Ca. tyve minutter inde på mit værelse fordi de skulle ind med nogen ting så Liam kunne sove på gulvet, og da Liam lagde sig ned for at sove blev da stille. Jeg var vågen i lidt tid indtil mine øjenlåg gav efter og jeg faldt i søvn.

 

______________________________________________________________

Undskyld der er gået så lang tid i mellem jeg har skrevet jeg har haft meget travlt så håber i nyder dette lille kapitel. (;

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...