One Direction: One thing can change your life.

Hvordan ville det være at vågne op en dag, og ikke kan huske de sidste år af sit liv?
Det sker for unge Niall Horan, hvad mon der sker. Finder han ud af at han er med i det verdens berømte bandt One direction igen og hvad sker der med ham?
Find ud af det!

15Likes
11Kommentarer
1994Visninger
AA

5. Birthday surprise

Der var allerede gået to uger siden jeg kom, og jeg har haft det hyggeligt med venner og familien. Men det bedste var at idag var det min fødselsdag, og alle jeg kender ville komme, havde min mor sagt til min far da jeg havde været i køkkenet uden de vidste det, hihi. Jeg var vågnet tidligt fordi jeg var sulten, så det var ikke den helt store morgen. Men nu var min far og Greg igang med at gøre klar i haven med borde og det hele, imens min mor, og jeg var igang med maden. "Niall hvad med jeg laver det sidste mad, så kan du gør dig klar til gæsterne kommer?" min mor kiggede på klokken, den var lidt over 11 og gæsterne, ville komme klokken 12. Jeg nikkede og skyndte mig, op på mit værelse. Mit tøj lå allerede klar, nu skulle jeg bare i bad. Jeg tog mit tøj og gik ud på badeværelset, imens jeg var ude på badeværelset bankede nogen på. "Niall?" jeg kunne hører det var min far, "ja?" min hår var fyldt med shampo som jeg prøvede at få ud. "Nogen af dine venner kommer lidt forsent, da trafikken ikke er så hurtig" "okay" sagde jeg hurtigt, jeg var lidt skuffet men det var jo okay. Lidt efter kom jeg ud af badet, jeg tørret mit hår og tog tøjet på. Da jeg var helt færdig med at gøre mig klar, gik jeg ud af værelset. Jeg så klokken var tyve minutter over 12, så jeg skyndte mig nedeunder. Der var allerede fyldt af mennesker over det hele, så jeg gik bare rundt til de nærmeste og sagde 'hej'. Jeg smilede da jeg så Ali kom ind af døren til stuen, jeg gik direkte over til hende "hej Ali" jeg gav hende en kram. Hun grinede på den søde måde som fik mine ben til at føles som gelé. "Hej fødselsdags barn" hun kiggede mig i øjnene, og jeg kunne ikke lade være med at rødme. Jeg kiggede rundt og så på hende igen, "jeg skal lige sige hej til nogen andre" men jeg ville jo meget heller være sammen med hende. Ej Niall det kan du ikke mene, de er jo din familie og venner. Hun nikkede bare og gik hentil nogen andre. Et suk kom ud igennem mine læber og jeg gik videre hentil de tætteste jeg ikke havde sagt 'hej' til endnu.

 

***

 

Vi satte os ved bordet ud i vores have får at spise, maden så så lækker ud herover fra at jeg havde lyst til at springe på den. Jeg sad for enden af bordet ved siden af Ali, på den ene side og min mormor på den anden. Jeg smilede da min mor sagde vi godt måtte tage mad, så jeg skyndte mig op, og fyldte min tallerken med mad. Ali og jeg sad og snakkede løs imens vi spiste, det var meget hyggeligt da hun altid kunne få gode ting frem i mig. Vi kom til desserten der var en kage min mor havde bagt Mmmmm... Jeg tog et stort stykke, jeg ved godt det er grådigt men hvad skal jeg gøre min sult slutter aldrig! Jeg tog noget at drikke da min far kom over til mig, "vil du have dine gaver nu?" jeg kiggede op på mig med hvad-tror-du-selv blikket og selvfølgelig et smil på læben. Han nikkede og vi gik over til gave bordet. Jeg åbnede den første gave som var et par underbukser, som selvfølgelig var fra min mormor. Et lille grin undslap mine læber, og jeg gav hende et kram. "Tak" sagde jeg, og sådan blev det ved indtil jeg var færdig med at pakke gaverne ud. Jeg havde fået tre jump in dragter i vær deres farver, noget nyt tøj, nogen cd'er med forkellige kunstner og en mobil da jeg havde mistet min i London som i nok husker. Jeg var meget taknemmelig over mine gaver, jeg lige har fået og jeg var helt oppe og kører over vi nu snart skulle have kage. Jeg gik ind i huset hurtigt da jeg ville ligge mine ting på mit værelse, da jeg hørte min mor kalde på min far. Der var sikkert gået noget galt men jeg ville ikke tænke over det, og gik bare videre op på mit værelse. Jeg lagde mine ting på min seng, og blev der lidt. Jeg skiftede til noget af mit nye tøj, og et smil kom frem på mine læber da det så godt ud.

 

***

 

Da jeg kom ud i haven igen, var der sat fem mikrofoner frem. Hvad skulle de bruges til, hvem skulle mon synge? jeg satte mig ned på min plads igen og kiggede rundt, pludselig blev stilheden brudt af sang. Ikke hvilken som helst sang men en fødselsdag sang, jeg smilede og kiggede over på min mor som stod med kagen i hænderne. Hun stillede kagen ned foran mig, jeg talte lysende der var præcis 18. De stoppede med at synge sangen da den blev færdig, "nu skal vi se hvor mange kærester du har!" sagde min ven Max drillende. Jeg puffede stille til ham og tog en dyb indånding, og pustede ud. Alle lysende blev slukkede, "når så du har ikke scoret nogen?" sagde min anden ven, Jake skuffet men jeg vidste det var forsjov. Jeg grinede, og skar kagen stille ud. Jeg gav folk et stykke vær, og tog til sidst selv et stykke. Jeg begyndte at spise da nogen tog sine hænder foran mine øjne, og grinede. Faktisk var der flere der grinede? "Må vi ikke også få et stykke Niall eller havde du tænk dig at vi skulle sulte?" sagde en hæs stemme som jeg ikke, kun sætte fingeren på hvem var. "Jo, men hvem er det?" jeg lød totalt forvirret som jeg også er, og der blev helt stille da jeg havde spurgt som om jeg havde sagt noget forkert. Hænderne blev stille fjernet, og jeg vende mig om og så fire totalt fremmede drenge stå foran mig. "Undskyld vi kommer forsent men Louis, havde det ikke særligt godt tidligere så vi skulle lige finder ud af om han var okay" sagde drengen med hæs stemme, og køllet hår. "Okay?" sagde jeg og var endnu mere forvirret, de kiggede på hinanden også på mig. "Vi har købt en gave!" sagde den ene dreng der var lidt mørk i huden og havde sort hår. En anden dreng med brune øjne og brun hår gav mig en lille æske. "Det kan godt være det ikke er noget stort men vi synes den var god" sagde han. Jeg åbnede den forsigtigt og fandt nogen sokker med forkellige farver på, og hvor der stod 'verdens bedste Niall!' jeg så forvirret fra sokkerne også til de drenge der stod foran mig. "Tak?" jeg synes det var lidt underligt at folk bare gik ind i min have med gaver men jeg blev selvfølgelig glad. Jeg gav dem dog et stykke kage vær. Jeg spiste mit stykke færdig også drengene, stadig var der og de sad og snakkede med min familie?! Hvad lavede de her overhovedet jeg kendte dem ikke og de var her alligevel. Måske prøvede de at ødelægge min dag? Min mor brød stilheden, "som i kan se er der fem mikrofoner som I ville synge nogen sangen eller nogen andre vil?" hun startede med og kigge på de fire drenge, og så på mig og lidt på de andre. "Jo hvorfor ik'!" sagde drengen som ikke havde sagt noget, han havde brunt hår og grålige øjne. Han stillede sig op til mikrofonerne sammen med de andre drenge. Alle kiggede pludselig på mig, "kom herop Niall" sagde ham med det sorte hår. Jeg gik stille og nervøs derop, og stillede mig ved den sidste mikrofon. "Hva-hvad skal vi synge?" sagde jeg, efter en kort pause. "Hvad med what makes you beautiful?" sagde drengen med krøllet hår. Var der en sang der hed det? "den kan jeg ikke teksten på?" sagde jeg stille og de kiggede, overrasket på mig. "Hvordan kan du ikke teksten på den?" sagde drengen, der havde givet mig æsken lidt overrasket men også hårdt i mine ører. "Jeg kende ikke sange!?" sagde en smule såret og nervøs. "Niall du kender da sangen!" sagde drengen med de grålige øjne. Jeg rystede på hovedet, "Bliver det til noget idag?!" sagde Jake. "Kan vi ikke synge Next to you?" spurgte jeg om. De kiggede overrasket på hinanden også på mig. "jo hvorfor ik'?" sagde ham med det brune hår og brune øjne, vi begyndte stille at synge eller retter sagt de gjord og jeg mimede bare med da jeg ikke var sikker med at synge. De var jo gode og det var jeg jo ikke...

 

***

 

Efter nogen timer da alle gæsterne var gået hjem, eller næsten alle de fire drenge var der stadig. Jeg havde prøvet at undgå dem siden de kom men det ville blive lidt svært nu. Jeg var på vej op af trapperne og op på mit værelse, da en hånd tog fat i min skulder. Personen vente mig om, og kiggede på mig og det gjorder de andre også. "Niall hvorfor ignorere du os, er det noget galt?" spurgte han stille om. Jeg kiggede på hans krøllet hår der irriteret mig lige nu. Jeg rystet på hovedet, "der er ikke noget." sagde jeg men blev hurtigt afbrudt "du lyver!?" sagde drengen med sort hår. Hvordan kunne han se jeg løj? "Nej jeg gør ej!" jeg lagde armene over kors. "Jo det kan jeg se" sagde han. Jeg sukkede irriteret "Okay vil i vide hvad der er galt!?" de nikkede ivrigt. "Det er at I fire dukket op til min fødselsdag! jeg kender jer ikke også tror i jeg har det fint med at i næsten ødelægger min dag ved at få mig op og synge når jeg ikke kan! og at i tror jeg kan alle mulige underlige sange!" de så overrasket og underlige ud i ansigt, da jeg løb op på mit værelse og låste døren efter mig. Jeg kunne hører snak nedeunder men jeg, var lidt ligeglad lige nu den perfekte dag vidste sig at ende med noget lort.

 

(Tak fordi I læser med, det er jeg glad for og håber i kan lide den(; )

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...